Special - Byrumsudvikling i Kina - Med Rasmus Duong-Grunnet

16-03-2026:

Kinesiske byer - uanset om vi taler store tier 1 byer som Beijing og Shanghai eller tier 3 og 4 byer som hhv. Wenzhou og Yichang - har set en kæmpe forandring i takt med Kinas økonomiske udvikling - på godt og ondt.

Rasmus Duong-Grunnet, projektansvarlig i Gehl Architects, er en af de få danskere, der både har oplevet denne udvikling ved eget syn, men som også har været med til at sætte sin præg på den.

I denne special taler vi med Rasmus om oplevelserne af at møde Kina for første gang i Shanghai i tiden lige efter, at Kina var trådt ind i World Trade Organization (WTO). Rasmus fortæller om, at arbejde med danske arkitekter i Kina omkring kinesiske projekter, samarbejdet med kinesiske myndigheder og byplanlæggere, og så hvordan han og Gehl har sat et dansk præg på, hvordan man i Shanghai har udviklet byrummene i Kinas største metropol.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_00 0:11

Der skal. I dag så skal vi tale om begling i Kine og det erkitur i Kine. Min er Kasper King. Jeg er den. Jeg er selskab med. Mas 12 kø. Og så er vores gæst i dag. Det er dig. Jeg muss er. Du er projektetvarlig i D, Arkfirma i Gang. Jeg vil ikke rigtig, det er meget mere Arkektfirne.

SPEAKER_02 0:36

Man tak for invitationen. Og jeg er meget merekt firma, antropologer, sociologer og også nørder som mig selv. Så er glad for med i dag.

SPEAKER_00 0:45

Altid godt at have andre Kemørter med. Rasmus, der vil nok se nogle af vores lytter, som nok kender dig. Jeg har du har boet i genre i en del rumtid. Vil du ikke introducere og forlyden din vej ind i Kina, hvordan din interesse for Kina er opstået?

SPEAKER_02 1:00

Jo, helt sikkert. Jeg hedder at. Jeg er ikke sådan sinolog i klassisk fandt, jeg har ikke ude på Kina studier. Men jeg fandt lidt på mig selv i Kina. Og fik en rigtig god idé fra en tæt familie vandet og sige, jeg kommer til Kina og lærer kinesisk. Så jeg følger til Sjang. Og bare lært kinesisk og både noget tid og arbejdet sammen med ham og lære byen, fordi jeg var der, og lærte den og kende. Og blev bare totalt slugt af alle de spændende ting, der fold der her. I 99, så det var lige før sjang her, at kenjer kom ind i World Trade Organisation. Det var sådan virkelig det boomet bare af alle muligt spændende ting. Så der kom jeg ind, og så var der ligesom sådan en livs lang interjørse, der var født der. Så mødte jeg min kær dengang kunen nu, og hun skulle tilbage til Tyskland og lavet studiefærd. Så følgere jeg med der, og så efter det, så tog vi til København. Jeg tog en bachelor på rok og læste Kultur Sborgestud og internationalt udviklest. Hele tiden den klasiske fælle, hvor man kigger på sådan noget nord syd forhold og affrika studier og sådan noget hele tiden. Det var Asken og Kina. Der skrev opgave om det, og alle mådan. Og så mådt den kom til changer igen, og så læste jeg hele min master eller hele min kandidat på danitet i internationale relationer med et studieprogram, der var særligt fokuseret på kinesisk politik, kinesisk samfundsudvikling, kinesiske forhold med resten af verden. Sådan klassisk samfundsvidenskabelig overbygning. Men totalt fed på den måde, at alle vores undervisere havde jo sådan et perspektiv, hvor de snakkede om også i stedet for dem. Og det gjorde bare, at vi fik indsigt af nogle forhold og måske også mange flere nuancer, end vi måske ellers ville have lavet for, hvis vi havde siddet og læst internationer på et eller andet i USA eller Europa, og det har jeg stadig havde folk der skiv. Så den vej, og så de to ting sammen, når jeg må arbejde som jeg inte lave, så har vi bruget dig i 1. 12 år. Bæge vores børn er før i genhøj. Og nu er ikke københavn med stadig masser af links tilbage til genhæk. Så tit som muligt. Det er så godt.

SPEAKER_00 3:11

Det er jo også en god portion af dit liv, der er blevet brugt både med og i Kina. Hvordan var det at komme til Kina første gang? Så en der. Det første møde med Kina, fordi vi taler tit om de fleste, der siger sådan, at alting var bedre i gamle dage med Kina. Men har altid sin lille periode, som var 1.9 sådan gylden år i Kina. Hvordan var gener i derfor, lige før indtrød i D2?

SPEAKER_02 3:37

Altså det var. Altså det første møde, det var altid super spændende. Jeg var 16 da jeg var i Kina første gang. Landet i lufthavnen i august. Sandy varmt i gener på det tidspunkt. Fuggt. Kom ud af lufthavnen, der var vildt meget mennesker, det hele. Og så blev vi hætet en der blev kammerat, der hente mig af min taksa, og vi startede med at køre mod trafikken, fordi jeg tager ført han rend ud, så han kørt mod trafiken bare 160 meter. Så kunne så nødt som kontrolk, og så på Gav på motorjen dæfter, og så havde han sparet et eller andet 40 kroner, som det også afgift, ikke. Det var i første møde, der sad i tænkt sådan. Og så kom kørende af Changer, de har de der ved, så man kom at kørende ind i byen og der var jo. Det var sådan fed fornemmelse af Blade Runder over det. Det var så fedt at komme kørende i der varhus over det hele byen forat bare uendeligt langt.

SPEAKER_01 4:31

Men se alle huserne, og alle lysende reklamer og alting sådan.

SPEAKER_02 4:37

Så det var det var super fedt. Og jeg ved ikke, om alt var bedre dengang, men det var selvfølgelig helt klar og rene indtryk. Superspændende, rigtig meget et sted og et land eller en by, fordi jeg tror, en ting, man også lærer på den tidspunkt er, at man kender, jeg kender Chang her rigtig godt. Jeg kender Kinder godt, og jeg rejser meget. Kender Chang rigtig godt. Chang og Beijing er ikke det samme. Og Beijing og Tyngdu er ikke det samme. Og sådan noget andet, og alle de der steder har været under forskellige udviklforløb. Men det som Chang havde rigtig meget dengang, og det har det stadigvæk, men det havde rigtig meget dengang, det var den her kæmpe kæmpe appetit på at ikke sådan åbent op og tage imod væsen, men bare fyr den af, åbne op, lave vilding, og dermed også mixet med alt, hvad der var mixet med. Det var en super sjovt tid at være der i.

SPEAKER_01 5:20

Er var så din vej ind i arbejdet med byudvikling og sådan så ikke gængelt.

SPEAKER_02 5:25

Ja. Da vi kom der ud i anden omgang, der læste jeg min kandidat, og synes det var spændende at lavet ved siden af. Og nu var der jo det her element af internationale relationer og noget diplomati. Så tænkte jeg, det var spændende at få finde ud af. Hvad kunne sted som Undridsministeriet? Han måske godt lidt luret, at selve Udenskministeriet var lidt for konservativt. Det er jo ikke sådan lidt strikt så klarar rammer. Men så har jeg var lige ved åbent det der Innovationscenter, som dengang Claus Lønborg var leder for det. Sådan helt nyt. Man lå også en anden bygning, og der er ikke nogen vidst, hvor det var. Så tænker jeg, så skal du meget sjovt sted og prøve at komme ind. Og så fik jeg sådan en deltidstæn der først, og var med til at lave en masse ting der sammen med dem. Og nogle fedkineskollega, juben og nogle andre sådan nogle, som kom fra deres forskellige felter, life science og teknologi, og så prøvet at facilitere nogle af de her samarbejder med Danmark. Og så arbejdede der typ og spændende, men også den sted, man måske er en periode, og så må man jo ikke videre. Innovationscenteret kommer også lige sådan lidt tættere tætter på konsulatet, og end jo også med sådan lidt lagt sammen. Men så mens vi var derinde, så var Smid og Marssen, de brugte kontoret og Smitham og Last afkitekter. De brugte kontoret lidt, fordi de var ved at gøre parat til at åbne kontor i jang. Smit har læsen, det dem, der har lavet. Den så det mand den klagende bibliotek her i København lokken i Aarhus og en masse af andet arkitektur omkring især bibliotek. Og de havde lavet ting i Kina før. Og så hvor mange andre havde valgt lidt at trække sig ud omkring 09.010. Så havde de valgt at sige, så prøvede kom lidt og åbne kontor. Jeg havde en rigtig dygtig kollega af Long, som er med til åbent kontoret sammen med Chris Hardy, der kommer over London kontor. Og de startede så op, og den lærte jeg kende. Og så en dag så jeg bare gør historien lidt kort. Så ud for en øl med Chris, og så siger jeg, he vil du ikke over og arbejde hos os. Og det synes jeg lød fudsen onsværligt, fordi jeg kan ikke tegne to lige.

SPEAKER_00 7:35

Det her, man vil.

SPEAKER_02 7:38

Det er sådan noget, der kan man kunne lige streje, men jeg tænkte sådan. Jeg ved ikke, altså jeg ved ingenting om arkitekt. Og så var Chris som rimelig tovre, så sagde han. Vi har masser af dygtige arkitekter. Vi har brug for at have en, der kan hjælpe os med at forstå de forhold, der gør så galme, der, hvor vi geraktive i kærer, men også at lære vores kunder og partner og. Og lige pludselig blev opgaven jo mindre en opgave om at designe, men mere om at forberede et samarbejde. Selvfølgelig også at være mask skærpe opgørt og masser at bed i den rolle, jeg fik, men også at finde ud af, hvordan møder vi den her rigtigt, hvad din taget bærfter. Så faktisk du skal tegne et Folkebibliotek i Ninborg eller i Changh, som læse og gjort begge steder. Hvad er et Folkebibliotek så? Det er jo ikke nemlig det samme, som du tager af Aarhus. Der er masser ramme omkring det samfund og forventning, og hvad det en del af, og hvad det for mennesker, der bor dig, og hvem skal det bruge det. Så ligesom arbejder med alt det der, før man begynder at tegne streger og designe rum til det. Så den mulighed kom, så tænker jeg, så slår jeg til, og det var det fedeste, jeg overhovedet har gjort. Det var så sjovt.

SPEAKER_01 8:53

Altså, Smidham og Læsen, de har jo stadigvæk et kontor i janga i det også Chrisad, der sidder i dag. Jeg tænkte sådan, når du taler om Danmark og Kina og byudviklingen, vi har jo faktisk haft store samarbejde på det område. Der har også været en udtendt fra Københavns Kommune i bang på det område op i Beijing. Den steling er senere hen blevet nedlagt. Så det lige nævnes også her, når vi er inde på det. Men jeg kan godt tænke mig at spørge. Når I så arbejder fra et Ghans side og møder partner og ude og snakke med kinesiske regningsaktør. Hvad er man så interesseret i forhold til hvad vi kan, kan man sige fra Danmark?

SPEAKER_02 9:36

Der er jo. Jeg tror, der er ting, som er interessant, når man kommer med et udgangspunkt fra Danmark eller Norden. Og så er selvfølgelig også en evne til at formidler det og gøre det gældende i Kinder. Så det er jo ikke så den tid over, hvor man sådan helt blank i kina sig og sagde, at jo ikke ved så ringer så nogen, at I ved alt giver også det ikke. Det gjorde man i starten med udviklingen Kina, der ringer man hos amerikanerne. Så fik man da indput ud af, men der også komen. Altså antallet af New Town står omkring Kina, som er jo sådan forventning om, at der bare lægger kæmpe plade veje og bilen som udgangspunkt. A tils idéer der er importeret, fordi man bare sådan blank der kom fra USA. Nu om dags så er det jo meget mere i samarbejde med det, der også sker i Kina, i genhe i samfundet omkring det var brug for. Så man kan sige fx med Smidham og Laden helt konkret. Så de biblioteker og lignende kulturprojekter, som Smid Hom og Laden lavede også den tid af der. Der lærer man rigtig meget for det, som man har kunnet i fx Skandinavien, altså med forvandling af folkibblio teket, hvad skal det bruges til. Hvad er helt den rejse, som bibliotek har været på, hvor de jo bliver fuldstændig dømt ude, for nu kommer Amazon, og der ikke nogen skal bruge bibliotek til noget. Så de her møde steder og folkelig steder. Nu sidder vi så langt fra rigtig langt fra brug af Bros Bibliotek. Det er sådan et helt fantastisk sted, hvor du har et bibliotek, der hænger sammen med en spår, der hænger sammen med en røgplads ud foran, der er en kaf. Og der er tale gang. Det er sådan sted, at du kan komme i din familie at være, og du kan, du kan tage din mor med, hvis du ved og så videre. Den der måde at forstå bibliotek på. Jeg er også interesseret i Kina samler nogle andre forhold, fx i det nye hovedbibliotek i Jang her ude på puton. Det længe i Ninborg. Bøstler er meget større. Og der ligger nogle af de samme ønsker i det. Så der kunne spændende læsen, kunne lave rigtig meget omkring biblioteker fx.

SPEAKER_01 11:44

Jeg har været der ud i hvert fald på i biblioteket i Grængover. Det er rigtig flot. Eller på rigtig flot.

SPEAKER_02 11:50

Det er rigtig flot, og det er, og det er totalt nytængende forhold til mange andre af de der sådan lidt mere opgave kulturprojekt, der er blevet lavet omkring Kina. Det kan jeg ikke. Så helt, der har vi været, der arbejdet rigtig meget med behovet for, at når du har en stor by som genre, at du har et lokale, offentlig rum tilgængelig, sådan, at hvis du bor et eller andet, du har adgang til at komme ud et sted, du kan løbe, et sted, hvor du kan lære dine børn cykle, et sted, hvor du kan gå, hvis du er gamlet og så vidare der. Og der har vi lavet mange ting, men især hele del her. Ik alene, men i samarbejde med det kontor i Chang, der har ansvaret for. Tvær af distrikterne, har ansvaret for rangpåflen og Studio Creek. Der lavede vi en guideline strategi for, hvordan skal man behandle de offentlige rum langs rangpoflyden. Og rangbudflyden er, jeg tror, hvis du kører helt fra det hele genre, og det og hører til Jangre, så er den 60 km. Så er du to sider af floden, så du har 120 km offentligt rum. Studio Creek er 16, tror jeg. Så der har du 32 km offentlig rum, hvis ikke mere ikke være her tale. Vi snart meget lange forbindelse her. Og der har vi. Men også at tage nogle koncepter og nogle tanker med for København fx. I København er havneringen. Koncept af havingen det er, at man som både og cyklist altid har adgang og prioritet langet. Så man kan gå langs vandet. Næsten uge brugt bygninger, der må ikke bygge ned, blokeret vandet. Man kan hele tiden komme forbi, man kan lige komme langs, ikke i bilen, men så går cykel. Det samme princip har vi implementeret der. Det er ser anderledes ud, fordi det er andet sted i den anden konst. Men det samme princip, du kan gå hele vejen langsflåden. Og der er nogle kæmpe kampe i det. Men det der med nogle principper, der står så stærkt, at du hedder det på tværs af, om det så er honko tyle, eller om det er sygløk eller eksporområdet, at man tager nogle kampe med privat ejendomsinteresser, også statsarget firmas ejdomsinteresse, og så nej. Det er fint, men vi skal have passage langs flåden. Det sådan nogle ting der ikke. Som har været læring, og vi har taget med over, fordi vi ved, det virker i København, og så kunne behandle den lokalt samt.

Samarbejdet med Kina omkring byrumsudvikling

SPEAKER_01 14:07

Altså da jeg fandt ud af, at det var jer, der har lavet, altså været med i samarbejdet med Shangh om at lave de her spadser omkring floder. Det er der blew my mind. Og mens jeg var uddannet, så må jeg sige, at jeg har virkelig gjort så meget reklame, jeg kunne. Det er jo et god reklam for Danmark også, og det kan jeg godt gøre. Men til de her vores lyttere, der måske ikke har været i Shanghai, så er omkring de her floder. Det er jo simpelthen et centrum for nogle af deografisk mest determinerende dele af Shanghai. Det er simpelthen centret. Jeg vil gerne spørge dig. Hvordan har det været i samarbejde med jeres counts? Der du nævner, at det er, hvad det hedder at bygblanlægningsorganet genha eller hvordan.

SPEAKER_02 15:01

Ja lækker en specifik opgave med at arbejde blangs van flåden og Sujo Kry. Det lægger jo, der hedder Shanghai Waterfront Authorities. Så man lidt særligt, fordi det er Chang af. 25 millioner mennesker eller noget.

SPEAKER_00 15:19

Det træffer, de siger, hvis de måler sådan alt. Det er færdig sjovt på. Det er en stor by.

SPEAKER_02 15:23

Og selvfølgelig så arrangerer man byen ned i distriktet. Og hvad hedder det. Nogle af de kendt. Grængburg distrikt og 20 distrikt og landing distrikt. De har jo. Jeg tror syghåd, der bor af 5 millioner mennesker. Så det er sådan Danmark i et distrikt. Det betyder også, at distrikterne har enormt meget magt. De har en borgmester, de har en parisekretær, de har hele deres bestemmelsystem, som er selvfølgelig underlagt. Byens genheu, men de har da så meget. Det der med at arbejde med et citywide, altså f.eks. Hang her Water for determined, somewhere et kontor, der ligger på borgmesternive i byen Changer. Det er totalt spændende, fordi du kan ikke arbejde med konkret. Du kan ikke gå ned og sige. Løsningen skal være sådan, at den skal være gul, det skal være den her sten, men du skal arbejde med guidelines. Du skal sørge for, at folk køber ind en idé, så de implementerer den ud af, og den ligesom er holdbar ikke. Så en tænk ved det, nu spørgt du, hvordan det har været med det. Der er rigtig rigtig meget af det, som handler om tid, og så hedder det tillid. Og det sjov med det her med flod fx. Jeg kendte jo tils arbejde langs floden. Start af det, og jeg startede ved. Så Christian Vladsen, som jeg inde ved, som har været partner af gå mange år. Han lærte jeg at kende, mens jeg var Smænder Læsen, fordi jeg smænder læsen, vi lavet projekter langs flåden. Så lært jeg Christian at kende, som var gang med at tage fat på noget, hvor det vil. Det kom i gang. Så fandt jeg vej over gal, og jeg arbejder der og kørte videre med mange af de projekter. Så der er sådan, der er sådan et tidselement i det her, hvor jeg tror gen og gel og haft et samarbejde, som går 15 år tilbage snart. Det betyder også, at folk har se, at vi er kommet igen, og vi kom igen, og vi har været, og vi har bidragt til det, og vi har snakket med dem her. Og andre sådan fær for planeringen nu, har mødt jeg for fem år siden, hvor han ikke havde den rolle nu og sådan noget der.

SPEAKER_01 17:15

Far lige et lille spørgsmål til det også, Rasmus. Er det ikke også gilt, der har haft en finger med i spillet i forhold til den her pedestrianisation, foran Pishot.

SPEAKER_02 17:25

Og landing i så jo.

SPEAKER_01 17:27

Jo, hvad hedder det? Så. Altså, en af de vigtigste mig i hele genhe, og så er der en dansk vikkel på det også.

SPEAKER_02 17:35

Vil, der laver vi rigtig mange så nogle. Nu ser du rigtig Kasper, vi er ikke kun arkitektkollega, vi er også antropologer og sociologer, og vi arbejder meget med det her med at forstå, hvad der foregår i en by, hvad der får i det offentligt rum, så vi laver observationer, og vi så helt lavisningen, så tæller vi, hvor mange folk kommer der her. Hvor mange er der, hvor mange side af ældre, hvor mange tid for børn, hvor mange side så være mænd, mange sudde så kvinder. Men få en forståelse, hvad foregår der faktisk. Så først hvad ved vi om det også rum, før vi begynder at forstå ændringer. Og historien om Nanding Road, den er sjovt fordi, at Kina var, eller Chang har meget tid med at lave en fodgænger transformation af den største del af Nanding Road. Så den fodgænger gad jo faktisk rigtig gammel. Og sådan en stor kendt del, så hvis du kommer derop, der var rigtig meget turisme inde i Kina. Og så mange, som kommer ud fra længere ude i landet, de er på Shanghai og se i Shanghai. Så er der sådan, du skal se, og en ting, du skal se, det er Ninj Road. Det er noget god Nansing Road.

SPEAKER_01 18:37

Det er noget med i alle de der i kystymdrama på 30, eller der på træter 30'erne af førne.

SPEAKER_02 18:42

Alle kender den ikke, så du skal ned der, og så sætter din turge, og han ser ud igen der, så kommer der sådan en gruppe med det flag der, og så er der sådan en eller anden 50 mennesker, der går bag ved, og så skal de nede se The Bond, så du står noget ved vandet og kigger over på på den. Når du kommer gået Nanding Road, det er sådan landing West Road, og før du kommer til Bond, så lækker et styg, der hedder Nanding East Road, langt. Og det er ikke så langt. Det kan det der kommer forbi i Pise, og det har ikke været. Det har ikke været nogen god i rigtig lang tid. Du kan bare forestille massen af mennesker, der kommer blevet preset igennem, og så skal du på to fortog at land dernede. Og der har vi lavet af det var faktisk før, jeg startede, Christian og min kollega Lisa og nogle andre, der har lavet nogle tællinger dernede. Og det er stadigværd med det. Det er stadig det sted i verden, hvor gal har talt fleste mennesker, altså i den der passage dernede af. Og så noget af de argumenter, vi lavede den gang, og nogle af den måde, vi viste beslutningstærende, det var også at sige, at prøve set, den plads, der er hernede, den er lige nu 80% af bilget, altså givet til bilerne, og ca. 20% til gående. Hvis du kigger på antallet af brugere hernede, hvor mange der kommer gående, og hvor mange, der kører i bilen, så er det der forhold i hvert fald flippet måske mere. Så måske 10% af de mennesker, der bevæger sådan noget, bevæger sig en bil, alt 5% bevæger sig gående. Det er sådan set et super simpelt argument, ikke. Og så er der alt muligt, man skal til stillen til, at piseut skal have særlig adgang, og der brandve og mobilitet og sådan noget af. Men argumentet var sådan helt klart med at transformere det her til en god gad, hvor få det her til bindet sammen, så vi går byen børn. Så det argument lag vi frem. Og så skete der forskellige forsinkelser af det. Blandt andet var der en stor ulykker en nyds aften, som gjorde også noget lederskab internt. Så det var forset. Men det ikke en sted i verden, vi kender forsinkelser fra. Men altså argumentet lå, og der så i 2019, der var jeg i Kina første gang med gentold møde en gange til, og ligesom pres på det her argument. Og så kom der selvfølgelig en masse pogl'd om corona. Men de gør faktisk i gang med rigelig hurtigt som 2021 er blevet transformationen.

SPEAKER_01 20:53

Så det er så nyt. Jeg var i gener i 12. Der var da stadig ikke biler, der kørt på den vej der ikke også. Og det ser i 14. Der var den udløb, du nævnte.

SPEAKER_02 21:02

Og det ser også nogle gange noget om, hvor lang tid det tager at lave god transformation i byerne, også sted som Kina, hvor man siger, at det går så stærkt i Kina selvom ikke med beslutningstensprocesser og interesser og sådan noget. Men argumentet, hvor vi er med til at lave, sammen en masse andre ting, vi har lavet i Shanghai, men vi er også med til at følge op på det, og kommer og snar med igen, og kommer og præsentere det en gang til, og så sige, hvorfor rykker man ikke med det her? Og så ja, så er der nogle andre, der har været inde at lave gennemførelsen, og også lavet noget det sammenkring, og sige skal tredje stå her skal være den her slags sten. Men argumentet for det skulle ske, det var vi med til at bygge op.

SPEAKER_00 21:36

Hvordan har din forståelse og brug af kinesisk kultur og sprog ændret sig fra første gang, du var i Chang i Kina til nu. Og så er det andet spørgsmål. Det er Changer i forhold til første gang, du var der i 99, og så senest du har været her på corona. Hvordan har du set, at byen har ændret sig, sangha neserne har ændret sig?

SPEAKER_02 21:56

Ja, det har super godt spørgsmål. Måske tage den sidste først. Den udvikling, som var super spændende at se, men også brugt genausen foregik den som jeg kunne se fra 99. Så hele varjen op der, da vi flyttede til Europa igen til 2015. Det var jo sådan en genre, der bare blevet mere dynamisk, åbnet mere op det vildere og vild af ting. Men også bare genre har jo en særlig rolle i Kina og afgert. At det er sådan sted, der også søger hen, ikke kun at der er udlænding som også, der kommer og en del af det, men der er også masser af kineser, som gerne var med i det her meget forbundet måde at se verden på globaliser man vem, og med interesse fra i andre lande. Så internationalt på den sådan mest kosmopolisk på den mest interessante måde. Det var superspændende, og det var fedt at se det. Sjang her stort tridet stadig, og det er stadig en fed by. Og derfor, det var en underlig pause af her under corona, hvor vi ligesom forstår vores arbejde og havde kontakt til folk, og vi gennemført også nogle projekter virtuel og sådan noget der så ikke byen. Men noget af det, jeg så lavde mærksom tilbage, det var, at byen er jo, som den er. Kender stadig, følger mig godt hjemme, hvor der ligger til venstre højre her, men restaurant og stadig er der. Men der er noget stemning, der har andet så lidt. Og det er ikke kun sådan et spørgsmål om, at der er færre udlændinget eller vesterlænding eller. Den virker lidt mindre orienteret ud i resten af verden. Og det er nok noget, som er tegn på, hvad der ell sker i verden og Kina. Men der er også en ting ved genre, som jeg synes kunne kendt, den her lidt. Den var både totalt orienteret ud til en magnet i resten af Kina, men den var også orienteret ud til resten af verden og magnet fra resten af verden. Og der er et eller andet, der har handlet, så jeg stadig lige prøver at forstå og finde ud af, hvad fordan.

SPEAKER_00 23:50

Og så din spålig og kulturer sådan sådan en anden spørgsmål der.

SPEAKER_02 23:53

Man kan sige at noget af det vi laver rigtig meget, så jeg har ved, men også selv en læsen før. Altså der ligger sådan helt lavisisk i, når du siger i siger, at jeg vil gerne komme her som repræsentant for enten et dansk artikfirma eller et dansk udviklingsfirma, byplaningsfirma, så vi vil gerne lave det her samarbejde. Altså en helt lavis, når du møder op og ligner mig. Jeg har helt af dansk tror jeg blå øjne. Og det starte farde.

SPEAKER_00 24:19

Og så er selvfølgelig ikke set det, men du ser meget fisket.

SPEAKER_02 24:23

Der er ikke noget særligt. Nu møder der op, og så snakker jeg godt kinesisk. Måske har en lille smule Changer og sådan den der, og jeg lave nogle videre, og kan have femme udtryk på sangesisk, og som det synes lidt sjovt. Så viser man jo bare i handling at sige, at jeg mener det alvorligt ikke. Men bag ved det ligger der selvfølgelig også, at det ved I også selv, at der ikke er masser af lytter til det, som selv har dykket kines sprog. Sprog af en ting, og der kan du til dels få hjælp, eller du kan snakke om nogen ikke rigtig godt engelsk, eller du kan bruge en eller anden sprog model til at oversætte det. Men bag forståelse af språet ligger der forståelse for forventninger til handling og hvordan gør vi det bedste af, hvordan kører det her måde, hvis han siger sådan der, hvordan gør det sådan her ikke? Og der både når vi er der ude, når jeg er derude, men også når vi laver ting virtuell at herinde fra. Det er med hele tiden forståelse for at kunne slå af kanisk, men også at kunne snakke med folk, så man får samtal. Jeg har jeg brugt i alt fallet at bruge det stadig. Og jeg tror også, at man får en visk og velvide på den anden side, fordi man serder på jeres halvjes halv.

SPEAKER_00 25:33

Hvordan har du så oplevet udvikling i selve samarbejdet med kineserne? Nu talte du lidt om det tidligere. Men hvis vi går tilbage fra du startet og arbejde med arkektur. Vi har generelt i væsten haft den der indstænkt til, at vi skulle lære kineser rigtig meget. Og jeg har rigtig gerne vil lære rigtig meget af os. Nu går Kina også under sine penge er blevet lidt mere sævnde. Er der et behov for kinesisk byudvikling, der ændrer sig. Selvfølgelig kommer der også nogle andre kultur, nogle andre strømninger i ungdommen. Hvordan har du oplevet den ændring i behov eller måde for at tænke byudvikling på, fra da du startede, og til her nu i starten af ildestens år, og nu er vi selvfølgelig af det her. Det bliver udgivet, så er vi aller i ildestens år her 2026.

SPEAKER_02 26:17

Ja, det er jo noget af det der spændende ved at lave ting i Kina med kinesiske kollega, der omhandler Kina, fordi der bare sind skærer jo muligt spændende ting. Det er så konkret det, vi laver ved Gl, der var vi arbejdet rigtig meget med offentlig rum. Der var hele udviklom COVID, den måde, som byen blev brugt på, både i gennem Europa og USA, og andre steder. Men det ser også kina der med, at man kunne mærke, hvor vigtigt det var at have adgang til nogle pladser, vi kunne delta sammen uden for lejligheden ikke. Så der også helt lavet. Så var der bare en masse af det, vi havde med til at kigge på fx områden langs kronkurfloden, som bare virkelig kæft det leveret det ikke. Og det har vi jo fået. Vi har lavet evalueringer af det. Vi har samarbejdet med nogle officielle enheds genre, som har lavet evaluer af det af nogle andre, der også og kigget på det på andre med andre øjne end vores. Og gang på gang på gang, så viser de så ligesom byen skal kunne meget mere. Og det kan den stand nogle af de der offentlige rumjæks. Det var super spændende at kigge på. Så noget det andet, der også sket, som i gangteret, så snakker meget om måske også i programmet her, men altså nogle af de der strømninger, der sker i kinesiske samfund, som kom under COVID før COVID, bliver forstærket nu her med hedder det. Tangping. Det er det flæt. Det er altså idén, som nogen sådan lidt binder sammen med sådan noget quiet quitting, som man kender måske fra den ved den vestlige verden af USA. Det er man ligesom, man tager et skridt tilbage for det hele. Og det synes jeg, at det er så nogle globale tendenser, men i Kina, der hænger det sammen med, et mit andet der er sket, der hænger det sammen med en generel måske et rygtvæk fra det her hardcore 96 arbejdskultur, hvor du arbejder for 9 til 9 ugen, og så skal bare brage igennem og sådan noget. Men fordi det har hængt sammen med, at du skal bare performe, så skal det nok gå det godt, så får du lov til at købe den gode lejlighed, og du kan blive gift godt, og din børn kan gå i god skole eller dine barn, og du er home safet ikke. Og unge har bare lige sådan begyndt at mærke, at det her, det kommer ikke til at virke for mig. Det er for sent. Det kommer ikke til at virke alligevel, eller ikke. Og det sker der alt muligt spændende af. Så fx to ting, som jeg synes er rigtig spændende, så jeg også kigger på arbejde. Det ene, det er, at vi har altid snakket, og der er altid på sammen den her helt vildt urbanisering, der er sket i Kinder. Og det er også rigtigt, og den sker stadig også, men urbanisering har også været underligt ubalanceret. Så man har altid søgt til de større byer, hvor det bedre arbejder til flere penge. Første gang herunder corona, tror det var ude, hvor det er snakker om 2020, så snakkede vi med både nogle af Sjang, som sad på nogle af plankontorerne. Og de siger to ting. For det første er det første gang, man har oplevet banden indbyggerstal i henholdsvis Gang her. Altså sådan sådan den lidt året færdsdag af bringer. Men der har altid været en bygger tilvæk, fordi alle har følge hen og blevet. Og det der sker nu, det er, at de unge tager gerne dig hen, fordi de bedre universitet ligger dig, hvis de gør det, men så tager de tilbage efter det. Og sådan der kunne lægger ind på plankontor fx. Det har altid været let at ansat rigtig gode planlægger. Du skal bare ringe over til tænker universitet i Bikin, eller toge kender professor, og så siger det, at vi skal lige have nogle af de bedste. Men de bedste, de bliver ikke nødvendigvis byen med. De tager tilbage. Og det er faktisk meget spændende, fordi så tager du tilbage til en tørtier eller en second tier, third tier, så vi får forklare også lidt af det.

SPEAKER_00 29:54

Kinesiske byer inddelt niveauer eller tirersystemer, hvor de- et byer mest veludviklede rigeste byer, altså Beijing, Shanghai, Guangdô, Jong, Tandy. Og så går du længere længere i forhold til, hvordan byerne arrangerer. Så sådan en tir-tre og fire byer, altså der er vi lidt længere ude på landområden i Kina.

SPEAKER_02 30:12

Ja, helt præcis. Og så, hvis man har folds lidt til Kina, så ved man godt der med, at man kender. Man kender måske to store byer, ikke så lægger der 50 andre byer, som alle sammen har en befolkningstall, som er større end Danmark. Så derfor så er det jo super spændende, at nogle af de her kikke, vælguddannet og dygtige unge mennesker begynder at tage tilbage til det, man sådan måske sådan lidt, det er næsten lidt nedløndet, sådan third tier city, man altså alt den lige en provinksby, men som stadig har, som stadig har fem millioner mennesker, og stadig har nogle helt konkret planningsbehåll omkring af regnvandshåndtering og offentlige rum og cykelstier og sådan noget der, hvor der ikke har været nok talent og dygtige ungekræfter til at løfte nogle byer. Så sådan tænker, jeg tror det derpænge kommer til at lidt som en negativ ting, vi tager ud af samfundet, men det er synes ikke kun det der. Det er også bare at sige, jeg kan ikke løbe hurtigt nok i gengen her til at få det til at virke. Men jeg har faktisk fået rigtig fedt liv, hvis jeg bor i eller andet i andre. Og der er nogle spændende problemstænding, jeg godt arbejde som planlægger, men måske tager jeg også lidt bedre af mit barn, måske får et barn mere end der. Fordi jeg har tid og råd til det. Måske har jeg en hobby, så jeg også begynder at saglekano eller et eller andet. Nogle af de der ting, så lige så fedt jeg været i bor i Sjang her, ligesom vil da også være mærker, hvor alle de andre som bevæger sig i samfundet. Så det synes jeg, der kommer du, og det er spændende for urbaniseringen, men det sætter også nogle af de helt grundlæggende præmiser, hvordan kina virker totalt under presk.

SPEAKER_00 31:48

Hvis ikke lige må lave lidt reklame og helt andet i vores egen juice her i programmet. Nu er det jo en gratis podcast, og vi kan jo godt lave lidt reklam. Vi skrev det i nyhedsbædser omkring det her Bisjang-landsby, hvor der også er rigtig mange. Det er sådan også et kunstner kollektiv, der er en række kollektiver i Bisjand i Anne i providen, hvor mange også tager det ud. Og sådan digitalt noger, som gerne vil væk fra storebyrækket mere ud i landrådet. Og på vores studietur, som vi laver, der tager vi jo folk med ud i Biseren, for netop og give dem et eksempel på det, du siger. Altså de her lidt forandrende dynamikker i kinesisk urbanisering eller sådan relandisering, eller hvad vi skal kalde det. Fordi det også er en vigtig mulighed for at forstå, hvor Kina er på vej hen af dynamikken i Kina. Det var bare et lille indspark til vores reklam for vores studietur.

SPEAKER_01 32:35

Og hvis jeg også lige måme lidt indspark. Så det er jo også en del af det her, som man fra centralt hold kalder for Jangt Jan-ting. Altså revitalisering af de kinesiske landområder. Og der har jeg i hvert fald mødt ud i andre, altså nogle folk, der tør ud, fordi de er meget passioneret omkring gamle bygninger simpelthen. Og også det her, det er jo forskellige former af retrofitting, kan man sige, altså prøve at arbejde med de eksisterende gamle bygninger, der er, for at få det til at blive til nogle robe speses i dag. Jeg kan godt tænke mig at spørge dig om det, og også lige med den krølle på, som er, at der er jo blevet revet vanvidt mange gamle bygninger ned i Kina. Så hvordan ser man på det i byudviklingen? Jeg ved godt, det er et stort spørgsmål, men jeg tror, det er noget, der slår mange, når de kommer til Kina. Altså mange udlændinger. Og når de kommer til Kina, så er der jo selvfølgelig i Beijing og mange af de andre store gamle byer stadig gamle bygninger, men der er en masse, der er blevet revet ned. Og jeg har også talt med nogle kineser, som selv siger, at de synes, det er ærligt. At der er nogle bygninger, der ud igen kan lidt væk.

SPEAKER_02 33:49

Spørgsmål. Og sjov nok også noget, som vi begynder at arbejde rigtig meget med. Öben retrofitting er også en af de måske sådan mest varmeste emner, men altså det ikke lyder sådan lidt poppet. En af de vigtigste emner for eksempel for planlægger i Shanghai, der er så dele af det. Den ene del af öben retrofitting handler om at sige, altså retrofit, at man ligesom tager det by, der allerede er gammel by, og så retrofitter man, så det virker. Så fra janget kender med den her bygestil med Lung og fra Beijing af det hutonerne, og der ligger historien i det og måden bo på, og der ligger masse kvaliteter af det, især huskonerne i Beijing, men også sådan lige lung, som jo ikke bare en bygning, men som er sådan område, hvor du har delt gader med hinanden. Og der er masse kvaliteter i det, og der er en masse kulturarv og der er en masse historie i det, som man ikke vil gå klippe af. Det kræver, at man kom ind og man retrofitter det, og så kommer ind og sige, at det skal isoleres ordentligt, og der skal være noget skæret vand, og man måske få styper varme og sådan noget. Og det er rigtig vigtigt, at det kører og der er nogen, jeg tror, der er meget opmærksomhed i Jang her på, man simpelthen har ravet for meget ned, så man kan holde fast i det. Og noget af det handler også om at gøre, at der lave de rigtige argumenter for hvorfor skal man gøre det. Der ligger et område, som vi ude kigge på, hvor vi har også lavet noget support for planningskontor i. Hvis man sådan ligesom følger The Bond rundt. Over på stadig år på she siden. Man sådan kigger over moderne, så lige lidt rundt rundt omligt rundt om Downtown, mest Downtown dennede. Der ligger det område, hvor der ligger sådan et Jødisk museum. Og det er den område, hvor under 2. verdenskrig der komen mange flygt af jøde fra Europa. Så simpelthen fordi, at Chang her set som safe haven, altså den område, man kunne være. Der var mange, der havde familiemedlemmer, der var der før, og trive så havde forretninger, og lavet handel. Og derfor sådan mange, der flygte der til en kæmpe mængder af fløjtninger. Og så dapanerne overtog kontrol med Chang her, så bliver det sådan skabt sådan en flygt leg. Og det ligger der rigtig, rigtig superspændende museum. Så hvis man nogen af Chang her gerne vil se også en anden. Den her indgang til Kina fra den veste verden, hvor det her har spillet en stor del, så kan man tage op og se det. Der rigtig spændende museum deroppe. Men der ligger også alle bygninger i det område. Og der kører sådan en øben Vetrofing proces, som netop handler om at sige. Kan man undgå at rive det hele ned med sådan behold det, for det er en masse historie i det her. Det er den en del af Rabben Vetrofitting er rigtig spændende, super interessant at arbejde med. Og det vil du have andst omkring kina. Du vil også have i de mindre byer, hvor man måske ikke har nået at rive så meget ned nu, kan man nå og tage fat på det. Den anden del af Öben VetroFit, som vi også arbejder rigtig meget med, den er måske lige så spændende, men har impactmæssigt måske større, især som samgen om bædygtighed. Så problemet med at rive bygninger ud, det er, at du har lavet en masse af se to, når du bygger et hus i det cement og råstofer, hvad du har der, hvis du river en bygning ned og så skal bygge nye op, fordi du ligger brug for noget nyt. Så er der laft nogle beregninger, og jeg tror, at danske Rumpel havde nogle beregning, hvor de kigger på os at sige, at det koster 56 gange så meget til to at rive en bygning ned og byggen den ny, end du gør og retrofid den. Og det, som Kinder står for, fordi de har bygget så meget så hurtigt. Det er et behov for at ræfde bygninger, der ikke snakker ikke sådan noget gammel, 100 år gammel kulturhistorie, vi snakker 20 gamle bygninger, som ikke er lavet med ordentlig isolering fx. Vi snakker bygninger, der ikke er så gamle, men hvor man har en kæmpe befolkning af ældre, som har brug for måske en levater for at kunne bruge det, eller nogentlige udområder. Vi snakker en kæmpe mængde af bolig, der er blevet bygget til. Bygninger er blevet bygget til bolig. Privat boligmarke, som bare buldet der ud af. Man så tomt, som skal have en anden funktion. Enten skal de bruges til en anden type bolig, så man kan bruge det på en anden måde. Eller skal de bruge til noget andet, ikke? Og hvis man bare sagde: Vi ligger, at det rør bare helt under stage for sådan en se jo to bæredygtiges med helt hur i hovedet, så øbben Ventrofoning i Kina, det er en svild disciplin, for du skal øben vætti på noget, du lige har bygget? Og det der er rigtig spændende. Og det vi begynder at have i sidste på, har vi arbejdet sammen med især genhe, men også nationalt med font døde, vi arbejder sammen med, der hedder Ener Foundation China. Så vi så sige, hvad der er for nogle principper for, hvad man kan gå til det her, så man får bedre idé end bare rive helt lort ned hele tiden.

Yndlingsarkitektur i Kina og hvorfor samarbejde med Kina?

SPEAKER_01 38:32

Jeg tror, alle har hørt om de her vanvidt højearder af ton somet, som Kine har brugt til, og brugt i det her bygge boum, vi har set fra 90 og 00 og frem. Hvis delet bare skulle gentage så det jo betyde kæmpe storledning af C2. Jeg har godt tænke mig og stiller her etom det er lidt fritt spørgsmål til en, der arbejder med arkitektur, men ølingsbygning i Kina.

SPEAKER_02 39:11

Ja, det er meget faktisk spørgsmål, fordi jeg er jo ikke ar kunne sige der. Der er nogle bygninger, jeg synes er spændende. Og nu sige, at nu arbejder jeg og følger meget med hjemme i giv, hvor vi laver byplanlægning, og så er med oftenrum, hvis man måtte et bygget miljø. Der vil være for let at bare sige området langs rangpudfloden, fordi det må jeg selv være med at lave det. Men jeg vil måske ikke sige et andet sted, hvor vi faktisk ikke har lavet noget nu, som har ændret sig, men hvor der er kæmpe potential. Så det er Susjo Creek, som den næste område til fat i. Suser Creek har den fordel, der er meget smærer end. Der er ikke kommer selv, så der har ikke stort skib med. Du kan bruge det meget mere. Der ligger en del bruger ned langs Suso Kree. Og de har sådan del, der kun er bygget til gå. Og hvis man går op og sætter sig på de bruger og sæd og skigger. Især de der sådan august, juli, juni, når der er rigtig rigtig varmt. Og så om aftenen for den mængde af aktiviteter der. Det er der, hvor de mødes af lidt på cyklet og sådan cykel. Sådan recykel så mødes der står lige sådan god. Der er morg, der sidder og laver sådan noget engelsk hjemmearbejde med sådan noget, homework med deres børn. Der er nogen, der øver at danse. Så alt det, som vi kender fra parkerne. Jeg er så ikke at sige fousingpark, fordi der kom ikke rigtig rigtig meget. Men for at tage lidt og så lige sådan en fousing park, så tror jeg sige brugen ned Studio Krig, fordi der bare er, der forgår så meget der.

SPEAKER_01 40:57

Kæmpe anbefældet også herfor. Jeg havde en ven i Shanker, der kørt motorcykel med side voglen. Og når vi ude og kører i den, så skulle vi altid hen til brugen lige ved siden af det gamle post office. Altså det franske, gamle franske post office, så jeg husker. Der jo ligger lige noget til Sudo Krig. Det var simpelthen altid tørman ud. Det var at køre der ud og så se Skyline over på budgången siden derfor.

SPEAKER_02 41:22

Og grund til at lide det, fordi det er også nogle af de rum, hvor man siger, at det er ikke noget, hvor nogen fra Europa er kommet og sagde, prøv at den her det flottere eller bedre lavet. Vi ved rigtig meget fængt om, at man kan plæge offentlig rum, og man kan bruge dem, og man kan kæmpe for dem, så de har en vigtig rolle, når man bygger videre. Men så de er til rådighed, men brugen af dem, altså det at møde op at bruge et offentligt rum. Det skal vi ikke komme som for nogen for Skandinavier og sige sådan kæset, hvor den til at gøre. Det er det totalt størt på selv. Og der er i pakkerne, Fusing Parker, der bare komme rigtig meget børn, når de var små. Nu langt Suggesti og sagt. Det er jo for vildt alt det spændende, der sker der. Og sådan i i disciplinen bruger af offentlig rum ikke, der vil jeg sige fremadrettet. Der kunne jeg godt tænke mig at sådan sådan med antolog på, bruge mere tid i kender og lærer mere fra det, fordi der tror jeg, der er nogen områder, hvor de længere frem, eller kan mere eller kan tænke på en anden måde, end vi kan. Det kunne vi fandme godt lære af. Så planlæggende af rummene, hvordan de bruger dem, hvordan de virker som regnhånder regnvandshåndtering, hvor jeg sige. Hvor mange bænke man skal have. Der er vi dygtig til at bygge offentligt rum. Brugen af de offentlige rum, der kunne vi godt lære noget for kineserne.

SPEAKER_01 42:33

Og så er jo også lige med Studio Creek eksemplet, også imponerende, fordi vi skal bare et par år tilbage, så var det jo i virkeligheden virkelig sådan et skrædet sted faktisk der. A hele Studio Creek, det har jeg selv talt med kinesiske counterpart omkring. Det er jo ikke et meget forurenet sted. Så der er blevet arbejdet rigtig meget på at gøre renger vandet, og i dag, som du ser med aktiviteter, så bliver det også brugt til en del vanaktiviteter. Jeg har set nogle forskellige brovkoncer for eksempel, også på vandet så hele spadet, hvis det var, man kunne se ligesom hvordan det ser ud tilbage i 80'erne for eksempel. Det er jeg totalt lavet om op til dag.

SPEAKER_02 43:19

Fuldstændig. Det vil helt sikkert, det vil både være et yndersrum, og det er også noget andeste, men også noget man glæder med til, hvordan det er ser ud om 20 år. Så helt sikkert, det vil jeg søge for.

SPEAKER_00 43:30

Nu har vi været lidt inde på samarbejdet mellem Danmark og Kina, og hvad Danmark kan tilbyde, vi kan lære af Kina. Der er jo mange, der stadig har den opfattelse af, at Kina er et redsomt diktatur, og vi skal slet ikke have noget med Kina at gøre. Hvad ville du mene, at Danmark ville gå klid af, hvis vi bare afkopplede os Kina fuldstændig og sagde, at vi skal ikke understøtte et redsomt diktatur. Vi skal slet ikke lave noget med dem. Nu er du været igennem af mange af de her ting. H tror du, det vil stille landet som Danmark, hvis vi bare sagde, at det giver det slet ikke han med at gøre. På grund af kommunistyder Xiu en penge?

SPEAKER_02 44:01

Hvad hedder det? Jeg tror den første, generelt så jeg synes, det er avligt at afskrive et land, der har et milliard mennesker, fordi det er en del andet landet af alle de mennesker, der er der, og alle de muligheder, man kunne få ud af det. Jeg tror, at det. Så ligesom, når du har taget en helt lang blik på, ikke. Så har vi altid lært rigtig rigtig mange ting af hinanden, men især for Kina. Der så jo ikke den korte periode, hvor der har været behov for, at vi skulle vise dem noget af jo relativt lille i forhold til hvor lang periode har været, hvor det er også, der har med os som Europa vesten, if you like, har nyt godt af at lære ting for Kinder ikke. Og hvordan ting venner drejer lige nu, fordi man skal være sådan helt vildt skøret, hvis man tænker, at det kunne også godt være en periode fremadrettet. Men jeg tror, at man går glip af rigtig meget, hvis man siger. Men det er også det alt det andet, det jeg selv støtter. Jeg tror, at man vil gå glip af fortællingen om, hvordan folk lever deres liv, hvad de vælger at gøre, hvordan de ser nye måder at arrangere sig på et samfund, hvordan man kreativt kan arrangere sig i et kunstkollektiv i Anhrig eller som vi også får ud af at tage til fribok og kigge på, hvordan folk i Tyskland de at bygge huse, for det lærer også noget af. Så det der læringsniveau og interesse og rigtig sådan lidt, wow, det er spændende, der ligger ikke på kommunistpartiet nationalt niveau, Xig helt derop, men som lægger. Mange, mange altså flere lag nede. Det er det, som jeg selvfølgelig synes spændende, men jeg også afførst, om man kan lære lidt fra. Det er måske det, som jeg synes, at vi har afkoblet os fuldstændigt fra. Sådan forståelse af, hvordan fanden foregår der indtaget. Ikke heroppe, men helt hernede alle muligt spændende steder i Kina. Og det synes jeg er avligt og måske potentielt også en lille smule farligt.

SPEAKER_00 46:16

Mærker du et skifte her fra første gang Trump blev præsident, hvor man kan sige, at bussen holdning til Kina generelt bliver meget mere negativ, den har været hid til. Og også under Chetin penge så under corona. Kan du mærke et skift nu, også på grund af strømningerne med USA, sådan noget fra din stol?

SPEAKER_02 46:35

Ja, det hedder, at det. Vi kan mærke ting, der trækker i alle myske retninger. Jeg tror sådan ordentligt set. Og lige om det ikke. Så det måske mit Tøg af.

SPEAKER_00 46:48

Og jeg bliver jo titl, det var et gæst om et toy. Det vil faktisk passe meget nu.

SPEAKER_01 46:53

Hvis det passer godt ind, så skal du bare tage noget smidt hest ud.

SPEAKER_02 46:56

Det er en stor ting, man ligesom skal forbede sig på, der måske mere podcast. Og så havde jeg den helt klassiske, der var der sådan, der havde taget nogle sager før og tænker, nej var mit go-to-tang. Men så tager jeg tænkt lid på, hvad kunne man tage med, også forske måske, når man komme ind på nogle af de her samtaler. Så der er et tvunget, sådan et kines werspråg, der hedder se unge Sømar. Kender det? Måske. Altså lige sådan lidt af så er en person, den gamle mand, der mister sin hest. Og det der er på ting, det kommer sådan gamle, taoistisk måde at tænke på. Det er, at han borb i den nordlige del af den her landsby, og så løber han hest væk over grænsen og væk ud på stækkerne. Og så kommer i landsbyborne, så siger de sådan er jo rigtig af, at du mæsten hest. Så siger han ved, lad os se. Og så går der noget tid, og så vender han hest retur, og så har den taget tre vilde heste mand. Og så stopper han tit der, og så bruger man det her ting til at sige, at må i helvede ud rigtig dårligt, man faktisk vendt rigtig godt. Men historien fortsætter sådan set. Og den forstå lidt uendelig. Som det er med mange chærpe, for der er meget mere af det på det på den tror. Der er sådan rigtig confus, at så over det sådan. Og så kommer alle landspåerne tilbage, og så siger de, at fantastisk din hester kommer tilbage med tre vilde heste. Hur er du heldig. Og så siger han, lad os se. Og så fordi, da de så prøver at tæme de der hester, så er hans ældste søn op på en af hesten og bliver smidt af og brækker hoften. Og så kommer de alle som farlige tilbage, og sådan, at nej, han har brækket hoftet. Og er det bare sørligt. Og så siger han se ikke. Og når kejsens udsættelser kommer for at ervæve folk til militæret, fordi de skal i krig, så kan hanste søn ikke komme med, fordi han har brækket hofet. Og så kommer landspøgningen, og så kører den sådan der ikke. Og derfor såj venge er sådan meget god ting til den her tid, fordi der sker alt muligt. Og det er måske arrogant og navt og troen bare sige, nu har jeg regn ud, jeg ved, der sker ikke. Men man kunne måske sige: hvis der skulle være en hel i uldsituationen med, at Trump er og agerer, som han gør. Det er jo, at der er den her, vi lænder bare af USA, og det er også det eneste, jeg har brug for, og så ladet glemme det der over ikke, som man måske lidt har været tilskåret til eller set ske. Den er så blevet ændret nu ikke. Så der er jo ligesom komme sådan gen, hvor vi må heller sørge, at vi ikke mister de her forbindelse i skina. Vi har noget samarbejde på national plan, der holder fast i. Der er et uddannelsesamarbejde, har vi smidt det hele opbordet, der kan vi stadig nogle holde fast i det. Den er der. Men der er jo også stadig alle de her vilde strømninger, som gør, at fx byplaningen genre faktisk en helt konkret eksempel. Der er masser af det, der også drives af strømninger af investeringer. Så selv det offentlige genre, har jo været vant til, at der er kommet store både nationale og udlandske investorer og gjort ting. U af det er der kommet enten skattepenge, eller man har fået indtægter ved at kunne se land til rådighed, eller nu selv man ikke landet Kina, men så leger det ud af. Og mange af de ting, de ser lige andet som de gjorde for bare nogle år tilbage. Så selv det offentligt siger, at vi ved godt, at vi skal gøre ting, men vi skal faktisk fundet fanden af modellen for at gøre det ikke. Så der er sådan nogle strømninger, hvor det er lidt svært at se, hvor fanden andet af det her. Men hvis man skal være positivt og se noget halv der noget sådan chyt meget positiv energi, så tror jeg, at det er da godt, at man måske i Europa har lidt af tænkt. Og vi skal måske ikke bare føle på at være venner med USA. Jeg skal også prøve vand at i fremet være bedre vandere med man kan være lige nu. Men lad os lige sørge for at have nogle forbindelser i Agen og Kina og skulle være en positiv ting.

SPEAKER_00 51:04

Her tilst rasmus, hvor vi ved at være vej. Er der nogen bøger eller rapporter eller podcast, som du har hørt også på dit fælles, som du synes, at lytterne med fordelt kunne læse eller lytte til, eller give så i kasn.

SPEAKER_02 51:20

Der er min absolut ønskingsbog om Kina. Jeg pas ikke flere. Der er en, der hedder 10 år.

SPEAKER_01 51:28

Kina i 10 år, jeg tror det er jo år af det er.

SPEAKER_02 51:32

Jura er rigtig det i Jushør, og han er den her kendt forfærdigt, har jeg også nogle rigtig gode skyldlige rebør, som meget foregår i der, hvor Kinder går fra at være sådan nydannet nye Kina med kommunistparti, så er ligesom da den overgang til, at man ligesom folk, der bliver lidt fanget i forskellige ting og forskellige nye livssituationer. Så de skyldlige rebører, de er rigtig spændende og så gode. Men den der bor af 10 år mere i to år, er sådan helt eksceptionelt god. Det han gør det, at han tager sådan et helt standard ord, som man bruger rigtig meget i Kina. Men måske også nogle af dem har lidt mistet sin betydning sådan noget af længere og leder. Hvad betyder det, hvad læger der bag ved? Hvordan har oplever det? Så skriver han, han skriver fridt sådan i sage form, som skønnet og forfærder, man trækker på sin egen historier. Han siger sådan af landing, folket. Hvad betyder det? Hvor tæller folketing, hvor tager det folket ander. Han er stadig, at den er på gamle efterhånden. Den er stadigvæk en de bedste, hvis man bare gerne sådan ind i kina. Og så gør han det, som jeg synes rigtig spændende, som jeg også synes for fedt en gange, jeg har læst på kanditat, hvor det er, at han ikke taler om kineserne, han taler om også kineserne. Han taler om os, ikke dem. Og det gør han, også når han er kritisk, så taler han stadig om os. Det er rigtig spændende.

SPEAKER_00 52:50

Den anden befælding er helt klart her med Getvidere. Den findes selvfølgelig på dansk overst. Blandt andet af Andet Hiddler, også kendt kvindelig sinolog i Danmark. Så vi jo også gerne give lidt fisk til hende. Det har været en kæmpe fornøjelse her med. Vi kan få bye udvikling i Kina og din fortælling med Kina. Vi kan selvfølgelig til at forsætte. Den videre rejse sammen med Kina også at følge med, hvad Glæsk kommer til at lave. Du er projetantvarlig Gald Ark. Jeg har været fornøjskus. Kæmrig, jeg lyder som alt og tilbage med normalt Kemandag og endnu flere spant. Sus taker med.