62 - Kinesisk Invasion af Taiwan i 2027 & the Davidson Window

31-03-2026:

Hvor tæt er Kina egentlig på en invasion af Taiwan? Mange har hørt 2027 nævnt som en deadline, det man kalder 'the Davidson Window', navngivet efter den amerikanske admiral Philip S. Davidson. Han advarede i 2021, i en tale til Senatets forsvarsudvalg i USA om, at en kinesisk invasion ville kunne ske inden for seks år.

Men en ny rapport fra de amerikanske efterretninger slår nu tvivl om denne tidsramme, hvilket vi taler lidt om i dette afsnit.

Vi kommer også omkring vigtigheden af regelmæssige besøg i Kina af embedsmænd og politikere i USA, Europa og Danmark, samt en diskussion om, hvorvidt et besøg til Kina er det samme som forståelse for Kina eller ej.

Til sidst tager vi et vigtigt spørgsmål fra en lytter op.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:11

Jeg har fundet episode i det. Nu kan jeg faldt række på play. Og du lyser lige nu til Kinekerne. Mit navn. Det er Kasper. Jeg er den. Og jeg selskab lige over mig. Den Christian Jusen. Vi skal se kan. Nu har vi ikke haft en pause. Men det er jo nogle uge siden, at folk har fået noget sådan at lyst til os to kun, og ikke i selskab med vores dygtige gæster, som jeg også har i studiet. Vi sidder her og opta fredag den 27. marts. Jeg har lige været folketingsvalg i den her uge. Det bliver spændende at se, hvem der skal være vores nye regering, og hvem der skal være vores uddrasminister. Og ligesom have med Kina at gøre frem også. Det er jeg spændt på. Mas går snart på påske ferie. Jeg tror stadig, der kommer til at komme kemonøterne. Der er nogle specials, der ligger og venter i. I kunne lige sådan der bare lige skal redig os. Så er der lidt til påskærende. Det er lidt til påskærende. Har du et godt tongi.

SPEAKER_00 1:08

Ja det har jeg. Men jeg er ikke sikker på, hvor godt eller positivt det er. Men det her er simpelthen lidt. Det er faktisk længere end i tongi. Det er en længere sætning af strufe fra forvandlingernes bog i ting. Og det er sådan her. Tun er pågang. Og det betyder glem aldrig fare, når du er i sikkerhed, død når du er i livet og krig i fredsti.

SPEAKER_01 1:40

Hvad så i de her tider, hvor ligesom er det hele på en gang. Jeg tror det er svært at glemme. Måske er der sådan antesen til det der. Hvordan glemmer man det? Hvordan kan vi distrahere selv fra alt det, der stiger og syfæset i det her vanvide år 20-2020.

SPEAKER_00 1:54

Jeg kan selvom jeg kan finde noget andet i ejen til næste gang. Der kan have en positiv ansætted til det.

SPEAKER_01 2:00

Distraerer man så. En pig Opi, måske. Ik ikke skal opfordre nogen til at ryge år. Det er der et dynasti, der er dårlig erfaring med at sin befolkning blive faldet ned i det kærinhul. Men i dag vi skal tale lidt om, ja måske også lidt krig, og husk på, måske også i fred. Vi skal i hvert fale lidt om Taivland. Og truslæn ikke, truslæng for en kinesisk invasion af Taiwan. Og hvad det betyder af forholdet mellem Kina og USA. Og så skal vi tale lidt om forståelsen for Kina, i hvert fald set med danske europæiske øjne med afledning af en kronik, dervendt sig til amerikanske politikere. Vi har teeget. Nu var der nogle lytter, der efterlyst noget andet end bare den særdængig long. Det her, vi har drukket før. Og det er en Ulm te, det er tæt grandigen. Så jeg sådan i butter, eller jeg buddagen, bliver det også oversat til her. Og Grand er den her buddh af loket til Tavarer, som hun eller han, også bliver kaldt på engelsk. Og det er nok en af de mest kendte budisatværge i buddhingen i Kina. Der er mange templer, hvis man går i budisk temper, vil man se guangen, som er den her nådens skudende, eller blærtigheden skud inde. Direkte oversat afvordan over Grand Sienen, som er personen, der ligesom hører verdens gråd eller The World's Cryes råb om hjælp. Og en bådisatva, nu bliver det meget nøret, men så er det heldig af den her podcast, hedder kærderne. At Budisatva er ligesom en person, som har opnået, altså lige var kendsen af egentlig er blevet en budde, men bliver tilbage i sådan den jordiske verden for at hjælpe folk med at opnå af kendelsen selv at bryde igennem samtare, det her julgendføldels jul. Og det er guan. Og samlet, hvorfor den her te så hedder, ser Gran. Det går på, der er flere forskellige historier. Det er år på, at der er en både ned i Fujan-provincen, der drømmer, at Granjen kommer til ham og fortæller, at der er sted, hvor der er den her særlige te, hvor den går så der hen og finder ud af, der var rent faktisk den her te som. Granien fortalte bunden i drømmen. Og så i er bøgethed over det, altså, der opkalder bunden ligesom ting efter Granan. Og så er også fordi, den ser sådan lidt jær nøjagtigt ud over som jæren og så, så bliver det til at Grand Deta eller jær gran. Den anden legend går på, at det jo også at i bunden, der hver dag går forbi det her meget raponeret buddistiske tempel. Og det synes jeg virkelig er en skam, at det her temp bare falder fra hinanden. Han har ikke rigtig penge til sådan at kunne gøre noget. Men til sidste dag så går han i sådan kudst, lige sådan røg til penge sig om det da det mindste, jeg kan gøre. Og så igen i drømme, der kommer Grant til, at sige, at der er den her hule bag templet, hvor der så også. Du fortæller det, som jeg husker det, så det kan godt være uleghed, så hvis der sidder nogen, der sådan er helt inde i den her historie, igen hoffen af for det og står respect. Og der finder så i den her huser så også den her te plante, så man så også kultivere eller dyrker, og så bliver det til her grant. En af mine favorit ulumser, det er der mange af, men tier Grand er helt klart af min favorder.

SPEAKER_00 5:10

Jeg vil nyden meget mere efter de historier der Kasper. Så takfærme.

SPEAKER_01 5:14

Vi skal nok komme med mere te. Det her er bare det, der sådan er lidt nemmere at brygge, når man lige skal have en hurtig krop te, hvor du ikke skal lave. Jeg har jo kinesisk tebrer, og jeg har gået meget op i kineset, og gør det egentlig stadig nu og selvfølgelig både udlandet. Jeg har sådan klassisk kinesisk tebrer og te dyr og det hele og teporter, som det her meget fine lærer, som de her fine tepret har lavet af. Men det kræver lidt mere, end når man skal sidde og laver podcast. Det er et helt kapitel for sig.

SPEAKER_00 5:42

Det kan være til en af specials Kasper, og vi inviterer en, at du kan sidde en ind, og du kan sidde og lave det et lille med billeder.

Kinesisk invasion af Taiwan i 2027?

SPEAKER_01 5:48

Det kan være, det skal være til en video måske. Aprobot det. Jeg ved ikke, når vi sidder hernop til her den 27. marts, om vi når at optage mere inde, at vi to skal til Kina. Og vi tager ud på en lille tur, bare os to, og lige at have en masse møder med folk derude, og lige hører på vangrøg på skild af ud. Hvordan er stemningen? Den står til her efter folkekongressen med alt det, der sker i verden. Og det gør vi den 9. april. Og så er vi hjem igen den 23. Og der kommer der ikke til at være kernørterne i den periode. Det regner i hvert fald ikke noget, at vi får tid til at sidde og redigere. Der kan være, der kommer i hvert fald inden. Men vi har jo tænkt os at optage mens vi er der ud, så der skal nok komme nogle madanmelser, mens vi sidder og spiser ud, og så må vi finde, at vi måske sidder og smærker. Men det har jeg fortage menshjærdernet. Så der kommer indørderne i Kina specielt på et eller andet. Så det kan I glæde det til der udver. Og hvis jeg har ting eller folk, vi skal møde at se derude, hvis jeg har et insider tip, så må jeg gerne sige. Det er selvfølgelig ikke så langt side siden vi sidst har været i Kina, men der er trous halt fra slutt juni og september. Så det er da også måtte at tænke indre så hurtigt i Kina. Så hvis I serder med et insider tip, så rækker ud til jer. Nu skal vi også i gang med Oens afsnit. Og det handler om Taiwan. Og når det gælder Taiwan, så har vi i den her podcast snakket rigtig meget om 2027, som mange også sikkert har hørt skulle være den her dato for, hvornå at Kina ville indtage Taiwan. Det var det, at PLA skulle være klar til og i stand til at indtage Taiwan med magt. Og det er noget, man kalder Davidson vinduet, opkaldt efter Admerald Philip Davidson, som ligesom sagde, at det var der, det ville ske. Men det der så er sket nu, det er, at efterretningstjenerne i USA, de har ligesom har sagt, at vi skal måske lige tage et skridt tilbage på sandsynlig en risiko for en kines invasion i Taiwan næste år, fordi i 2027 er jo ikke ikke så langt væk. Der skal vi måske ikke lige gå lidt tilbage. Så der skal da så at skifte fra det her David med Flep David, som vi siger, at det sker 2027 til, vi skal måske ikke kigge endnu længere frem, måske helt til 2049 indrejsen af den kinesiske generation. At det er det, vi skal kigge på. Og det vil jeg jo meget godt klænkling hos dem af vores lyl, der har lige har hørt vores special med Camilla Nøbsen. Som jo også siger, hvor vi også børde om den her 2022-deplan, hvor hun også rigtig siger, det vil være meget ukinesisk at have en fast deadline for, altså et fast tidspunkt, ligesom set det der, vi gør det. Fordi hvad sker der så, hvis man ikke er klar til at nå den deadline, hvilket man jo kan sige, at pænen nok ikke nødvendigvis er i forhold til de udrænsninger, der også har været. Og det er jo enormt interessant, at de går ud og siger det nu på det her tidspunkt.

SPEAKER_00 8:44

Ja, det er det. Selve vindet, som du nævner, Kasper Davidson Vindet. Det er jo, det har man sagt af her mellem 2021 og så frem til 2027. Jeg tror også, jeg har nævnt det tidligere i en podcast for flere gange siden. Og jeg tror også på det tidspunkt, at jeg nævnte kort, at det er interessant, hvordan at vi har set forskellige dele af det amerikanske sikkerhedsaparat nævne den her dato, ikke også. Og det er lidt som om, at der måske har været både nogle misforståelser i forhold til, hvorfor det her år pludselig nævnes for 2020, og måske også nogen, der har kunne, altså, der har haft en politisk interesse i faktisk at spille en risiko for en invasion op i forhold til øvet militærbudget, øvet bredskab i forbindelse med en eventuel invasion. Igen. Vi har jo ikke de samme informationsstrømme som nu af de efterretningstjen. Det kan jo sagtens være, der har været en masse. Der har jo nok været en masse ting, der har gået løst bag kulisserne også i de her år. Men altså vi har set for eksempel den amerikanske CIA eller ledere CIA, William Burns. Der tilbage i 2023 faktisk indikeret, at Xi Jinping havde instrueret hæren i at skulle være klar til at indtage Taiwan i 2020. Det har vi også nemt tidligere i forskellige podcast. Men altså, som vi har snakket om, så det her 2020 mål har jo egentlig handlet om, at PLA og flåden skulle være klar til, eller de skulle være en moderne militærstyrke på det her tidspunkt. Der er en række, hvad kan man sige mål under den her modernisering og 100 år for PLA. Jeg vil ikke komme ind på alle sammen her, men altså. Det er ligesom. Det er det mål 100 år for PLA, der ligesom har gjort anledning til alt den her spekulation. Det vi så kigger ind i nu, det er jo så 2022, hvad sker der. Der sker der den 21. partikongers, næste partikongres, hvor man stærk med, at chi han kommer til at blive sidden en fjer regeringsperiod. Og der er der altså flere, der perrer på, at chi vedden af hans fire regeringsperiode, så kommer han til at være 79 år det i 2032. Så nu nævnt du det her 2049, det er jo kan man sige, at det er langløst. Det er rigtig langs. Men altså, man kan sige, at der kan være en risiko for, at han i tak med, at han bliver ældre og lære, måske få lige mere trigger happy. At i hans i den sidste del af hans liv måske vil forsøge at gøre noget mod.

SPEAKER_01 11:35

Der bliver det også interessant at se, hvor meget magt han så vil have. Jo ældre han bliver, jo mere skøbel han bliver. Man kan men at sige meget om Donald Trump. Der er jo nogen, der mener, at han er i gang med at tidlig tegn på det mens. Og han er jo stadig ret magtfuld, og alle indordner sig under Trump, fordi man kan sige at USA måske lidt på samme måde som Kina. Der er et enormt element af frygt, der hersker i USA i hvert fald. Fordi folk er hun græd for, hvad konsekvenser, hvis du går imod Troms linje. Og det har jo nogle konsekvenser for folk, og det har du i høj grad også i Kina, hvis du går imod skislinje.

SPEAKER_00 12:11

Og hans administration begynder at gå i store sko, ikke er det ikke det, der har været nogle historie omkring med billeder af.

SPEAKER_01 12:20

I forstå, fordi han har givet dem alle sammen et par hans yngel skro, og der er ikke nogen, der er ligesom ikke til at sige noget. Så kan man sige humoristisk med glemt i år. Det mindste kan man ikke beskyldt for at gå i for små sko. If i hvert fald ikke fysisk. Jeg beklager den her joke, men den skulle laves. Det er jo det, der, når vi snakker med Kina og Taiwan. Det er vi egentlig, hvad der får i sig. Og vi egentlig, hvor uendskrænket hans magt er, om der er folk i partiet, der vil sige, okay, nu er du ved at være med dit liv. Hvor meget magt har du? Og skal vi nu modsætte os det her sige, at vi skal ikke tage Twan med magt endnu. Der kan man selvfølgelig også sige, at 2049 er jo selvfølgelig også et mål. Det skal være genrejsningen. Men ligesom i 2027, man kender Kina dårligt, hvis man ikke kender kinesisk programmatik og så videre. Hvis det ikke realistisk det skal gøres. Så sker det bare mere til hjørne, så finder vi jo en eller anden undskyld, så der et eller andet nyo leven sådan. Men ellers siger, men en eller anden er egentlig del af det, fordi et eller andet. Det er jo svært at sige, altså meget kan Norge ændre sig frem mod 2049. Men det må også også interessant, hvis vi tager det her Davidson ved du, at det er en mand, Filip Davidson, som ligesom har talt til en komité under det amerikanske senat i 2021, at den måske ikke har fået, man måske ikke have set den nok efter i sømne. Altså den her vurdering af, at det var 2027, altså, hvorfor man ikke altså virkelig kigget den efter søvnige sådan, hvad holder man det op imod. Er det egentlig rigtigt. Også hvor hurtigt det ligger en accepteret sandhed af i 2027. Og vi hører det jo også, vi har hørt det fra danske killer også, som siger, så må det være det der der. Lad os nu lige kigge på det fra alle singler. Lad os lige kigge kritisk på det. Og det skiver også med alt, hvad vi hører om Kina. Det her skal også. Den her debat. Altså meget af det her, som vi sidder og siger, kommer fra Wall Street Journal, som hører også med, har fået kritik for de kilder, de ligesom baser mange af deres historie på, måske ikke er helt sålidelige, som man kunne tænke sig rent journalistisk. Det skal man selvfølgelig også have med i ligningen. Men det er jo selvfølgelig en interessant debat, at efterretningstjenerne Us af går ud og siger, det er så vind ud. Det skal altså udes. Det er ikke 2027, det gælder ikke mere. Men altså fra Tejvansk side, der er det ikke fordi, at udrænsen af det kinesiske militær. Og det ligesom får Tejanerne til at slappe af og sige fint nok, så kan vi vild på laver bærende sådan tvær imod. Men de er jo mega afhængige af USA. Altså hvis USA ikke hjælper Taiwan, så er det jo. Det bliver det i hvert fald meget vanskeligt. Og det er jo så måske også den tvivl, at kineserne håber på rigtig rigtig meget, at man den vej igennem. Og det er også det, Kamille. Søren også komme rigtig ind på. Eller det Kamille Sørensen rigtigt kom ind på, at kineserne, altså, hvis nu går min dan vinder valget, kan vi så på en eller anden måde, hvis de spiller så mødeløst af siger, at vi kan jo ikke vinde den her krig. Skal vi ikke bare acceptere et eller andet system, og USA kommer ikke og hjælpe os. Lige nu i hvert fald forbered de sig stadig på en militær invasion af Kina. Ligesom Kina jo stadig også forbereder sig på, hvis de erklæser afhængigt, så jo stadig være klar til det. Og de så gør det lege, det er jo så det efterretningsrapporten fra USA, går ud og siger.

SPEAKER_00 15:29

På den måde, og jeg er helt enig af det der Kasper. Altså konflikten handler jo sådan mindre om, hvornation sker os og mere om, hvordan Taiwan gradvist svækkes uden en krig, kan man sige fra Beijings side. Jeg tror, jeg tror fra amerikansk side inden for de sidste 5-6 år, at der er det både handlet om, at man gerne virkelig stærkt vil sina ligger over for Kina, at vi kommer til at være fokuseret i østagen, hvis det er, der sker noget i timste. Det er den ene ting. Og sådan anden ting er: under det, så tror jeg, at der har været virkelig et spil mellem forskellige dele af det amerikanske militær om simpelthen bare at få resurser. Også efterretningstjenester. Og jeg tror måske egentlig også nu, det er jo lidt interessant, at den her milling kommer ud nu. Vi ved ikke, hvad der sker inde bag de tungede røder i efterretningsverden i USA. Men altså, det kan også godt være, at der er nogen, der måske er utilfredset med den amerikanske administrations håndtering, kan man sige. De værende i en form for destabiliserende faktor, også for allieret. Og det her med, at man gå ud og siger, at vi tror ikke, at der sker en invasion i 2020. Det er ikke fordi, det er sådan fuldstændig givet af hurtigt på vandet, men det er ikke et stort potentielt inflæspunkt, som man ud og give et stærkt signal på.

SPEAKER_01 16:52

Uden tvivl. Og når vi er i den her forbindelse, så er der også en ny bog, skrevet af en amerikaner, der hedder Ike Freeman, som er fællet ved Stanford Universitets huge institution, altså som hedder Defending Taiwan og Strategy to Prevent War with China, hvor jeg ligesom også argumenter for, at det kan godt være, at Beijing ikke ligesom forbereder sig på terødre, men de har den her lange, nærme slow-motion spæning af Taiwan, som man kalder sådan en udmættelseskampagne. Altså hvor man konstant fler fly i taivansk luftrum. Man laver altså cyberangreb på ønske, altså elnet, hospitaler. Man har hele tiden en meget alt om skyggende militær tilstedeværelser så tæt på kysterne, at det bliver det nye normale, at Kina er lige ved siden af, og ligesom viser både til Taiwan og USA, at konsekvenserne for det her, altså ved sig modstand, de bliver simpelthen så dyre at udmatten, at man til sidst bare giver op og siger, at fint nok, okay, amerikanerne, vi kan ikke engageres i det her. Særvis med Mellmønsen og alt, hvad der sker. Det er, at Twanerne måske også siger, at fint nok.

SPEAKER_00 18:04

Og lægger økonomisk pres og diplomatisk isolation af Taiwan, og i øvrigt, gør det dyrt også, kan man sige diplomatisk for landet at have forbindelser til. Og så er det jo at Kina jo stadigvå også.

SPEAKER_01 18:17

Og det er også derfor, at man skal ikke se den her rapport fra de amerikanske efterretninger som et scaler om, at Bating ikke har nogen plan. For de selvfølgelig har det en plan for Taiwan. Det er også Van Honing, fæfon i parti, som er ansvarlig for den her. Altså det er, som vi også understreger ikke her hvem som helst, der sidder og ansvarlig for genforeningen. Altså han er jo en af de dygtigste hovedder i partiet. Han er en mand, som Xi Jinping har enormt høj tilli til at sige: okej, hvad den nemeste mest omkostningsfri måde, vi kan gøre det på. Og selvfølgelig sidder de jo og tænker på det, og så er det igen også, at Xi Jinpings personlige tanker og men taler helbred jo et eller andet sted, også konlativ helbrød, der spiller ind i forhold til, hvad er det mest realistiske Mar 72 år, ikke sperag, og 2 er 72, og som jeg, eller som jeg sagde tidligere, det der 2032, det er jo inde på hans potentiel fjerde reger, der vand så være 79 år.

SPEAKER_00 19:18

Så han vil være derop af, kan man sige i forhold til tidligere leder. Og så nu nævt du lige Melløsten her. Altså Kina følger jo også med. Og man kan sige, der har også været en del skrivereri omkring det her med hvor udstrakt kan man sige, kan USA være i forhold til både at være engageret måske nu meget mindre i ukraine og Europa. Men så i Mellemøsen. Nu i en konflikt i en krig, der er kun ser ud til at blive ved, og som udvikler sig dag for dag i virkeligheden. Og så i et potentielt konflikt i timandet. Og også at man de militæraktioner, som man laver nu i Mellemøsten, det også terre galt på de amerikanske ammunitionslager. Det er også noget, man sidder og holder øje med. Jeg tror, i bund og grund, og det her er jo også noget, vi har snakket om i forhold til Iran og Kina, men jeg tror, at I bund og grund i Kina, at man helst bare gerne vil gå videre med sin egne interne udviklingsprojekter omkring teknologi, militær osv. Og så mener, så tror jeg egentlig, man mener, at det er der, hvor man kan styrke sig bedst muligt på længere set. Det er.

SPEAKER_01 20:40

Ja det kan være, at vi skal vende lidt tilbage til den anden side af den ligning, og det er jo Donald Trump lige nu. Og nu blev mødet her i slutningen af marts april. Trumps besøg til Behængigt blev skyppet i hjørne på grund af krigen i Iran. Det har man så særlig en dato på nu, den 14 og den 15. maj, at Trump efter signe i hvert fald skal besøge beting. Og man tror, at situationen i Iran er slut på detværende tidspunkt, det er ikke godt at sige. Det må vi se, hvad der sker. Men det er det, der kommet frem igen, skal jeg også sige med forbehold, at det her der Wall Street Journal. De er lidt sudt til selv i føgen med måske at være lidt dreng og rot ud med nogle af deres kilder. Og igen på lidligheden og troværdigheden af de her kilder. Så tæt det for, hvad det er med de forbehold. Men de har kommet frem også at sige det der med, hvordan Trump er mere transaktionelt omkring Taiwan i hans forgænger. Både by den også og hans efterfølgere, som også af hans forgænger. Men også før det med Bush og Clinton, at han var på besøg i beting første gang. Altså, der er han ligesom tilbudt og hjælpe det kinesiske lederskab med at forhandle statusen på Taiwan. Ford han ligesom kendt såg one godt. Og det har Jæng ikke sådan at sige penge ikke rigtig taget seriøst. Det kan jeg godt forstå, fordi Trump siger så mange ting. Altså han lyder jo, og man selv har. Klar, han liver, det ved jeg ikke man, men han lyver jobenlyst så går nem er sin dag, ud han siger noget, som er faktuelt forkert. Men det tager jo også i den diskussion, som vi også har diskuteret der med, hvor moderne penge. Altså er det meget subtilt, at han kan få trompe amerikanerne til at rykke på ordlen omkring taivansk afhængighed. Og ligesom at sige, at man ikke støtter det som det er nu. El man støtter en ikke ændring i stats går til, at man er direkte imod taivansk uafhængig. Lige nu er det, man ikke støtter tilvanske uafhænget, men siger man er direkte imod den. Det jo være noget af Beijings fordele. Det er jo noget, vi har talt om, og det er vi kigger på til mødte, det er. Hvor modlig vil Xi Jinping være? Altså? Hvordan tror man, man kan læse Trump? Og som vi også har sagt mange gange, at det er helt klart, de har et nyt for, hvordan man skal håndtere trump. Og hans entorage i hvert før dem ud på et tidspår og så kun for handler med Trump. Og det er jo også det, at man fra Taiwan skal være bange. For jeg er sikker på, at de har kongresen med sig i USA. Der er rigtig mange både senatorrepræsentanter, som er på Taiwan side og går ind for et forsvar for Taiwan, hvis det kommer til det. Men Trump har ligesom sagt det her historisk våben salmen, det har vi lige sparket til hjørne. Det kommer jeg ikke til at underskrive. Jeg ved i hvert fald til at være besøg af ting. Så har jeg selvfølgelig også noget at få handling med. Men det er det, der kærligt i det, at han har noget at forhandle med.

SPEAKER_00 23:16

Jeg tror, Kasper, at man er fra kinesiske side sindssygt mistorisk over for Trump-regeringen. Og hele projektet efter de her forskellige angreb og konflikter, der, der er sket herden for de sidste par måneder, altså med Venezuela og selvfølgelig også nu med Iran. Men det er jo interessant at se, om der sker noget omkring Kuba før mødet, eller måske op til sommeren, altså Kasper, i forhold til, hvordan det her udviklet sig, så er det jo er det jo mere on track i virkeligheden med prædens for det her i forhold til, at det skulle være en outling. Men jeg mener bare, når det er, de skal have en samtale. Det virker simpelthen, som om, at. Det her, det er bare min egen lommean. Det virker simpelthen, som om man fra Trump-regeringsside har siddet og tænkt, at Kina, Jamen, de har de her de her steder rundt omkring i verden, hvor de er begyndt at bygge meningsfuldt samarbejde op. Venezuela, okay, Mellemøsten, ja der også Kuba, som vi også har nogle interesse omkring. Ved I hvad, det er sgu den, vi går efter. Det også. Og man er jo ikke bange for at skyge nogen militær midler her, hvilket er virkelig bekymrende, ikke også? Ja.

SPEAKER_01 24:33

Men spørgsmål er jo også, om de har ressourcerne til det. Altså fordi det der også bliver spændende. Det er ikke fordi det skal være en amerikaner podcast, men midtvejsvanden nærmer sig også hastigt. Men det er okay at bringe op, Kasper. Det påvirker også virkelig meget, hvad der sker i Kina. Kæft, det går alt overligt i det USA. Altså, et han jo heldig Trump, at markedbevægelsen er kul. Der bare etder alt, som store leder siger. Og det er, nu siger man, at nogle har det en fordum af kineserne og hjernvasket. Jeg synes, der er godt nok. Det er kymrende i et demokratisk land, at folk er så ukritiske over for deres ledder. Og jeg jo med flere kineser, der er mere kritiske over side penge lignende der.

SPEAKER_00 25:13

De kan bare ikke sige det åbent. Der kommer også rapporter ud om, at der er flere Trump, tidligere Trump vælger, som der, der vinder ham ryggen. Men altså stadig er jeg enig, der jo.

Vigtigheden af besøg i Kina

SPEAKER_01 25:22

Og vi ser jo altså flere steder, at demokraterne vender. Og de vinder jo sidde rundt omkring også. Altså op mod midtvalget, og så republikanske steder vinder de efterhånden. Nu kan man mene. Jeg har mange holding af til, hvor fuldstændig håbløst det demokratiske parti er, og deres strati. Altså, de burde jo have en diskussion med en i går, som sagde. Der eneste argument, de egentlig behøver ved at sige, at vi er ikke ham. Vi er ikke dem. I en helt almindelig rationel verden burde egentlig være nok. Men det siger noget, det siger meget om muset. Det siger også noget om verden, at det ikke er nok. Men når man så vil kaste sig ud i kuba, det er en anden diskussion, som du siger, at Kina holder helt klart øje med de her ting. Men det er også derfor, det her møde, det bliver så vigtigt i forhold til at kigge på, hvor modligt er det. Og jeg tror godt, at de vil se, at vi få dem til at ændre bare ordlen en lille smule, vil være en kæmpe sejr for Kina. Hvis kan ændre den officiel overlyd, som det har været altså siden Nixons besøg, og man fik et Kina politikken. Hvis vi kan få til at ændre bare lidt lige lidt væk fra. Det vil være fint for os. Det skal man holde øje med. Og med det så kan jeg, at vi skal afslutte Tejangdebatten, men jeg snakke. Men det er interessant at sige, at det her David sådan vende. Det skal vi måske til at pakke pakke lidt sammen. Lukke David sådan vengt. Eller det i forår, og vi skal lukke fresh. Jeg skal videre i teksten. Vi skal snakke lidt om vigtigheden af at tage til Kina og opleve Kina med egne øje. Og det kommer egentlig af en gæstekronik i New York Times. Jeg afer Tang og Nil Thomas, som er ekspert på kineskolitik og uspolitik inden for Asia societ i USA. Også virkelig kompetente mennesker at følge på sociale medier. De skriver også rigtig mange gode rapporter. Færst lyder vil også vide, at vi tit og refererer til Thomas, fordi han er virkelig virkelig dygtig og indsigtsfuld. Og de skriver, at det der med, at på grund af corona og striderne mellem USA og Kina. At for amerikanskide skal man begynde at ligesom genoptage regulære rejser fra amerikanske politikere og dem, der sidder og laver politik til Kina, altså som virkelig bare har nedgående de seneste par år. Og fordi de siger, at det er der, du finder ud af, så du kommer der til og ser med egen øjne alt det, der sker og finde sted i Kina. Og det kan sige fint af det, det bruger den amerikanske politikere har godt i, hvor de også siger, at det er jo ikke, altså se, hvad der sker, jo ikke en blå stemning af, hvad der sker i Kina. Serer selvfølgelig også, at hvis man genoptager regulærer rejser til Kina. Det er ikke fordi, det er simpelthen eller fuldstændig uden risiko. Men den største strategiske farer, det ligger i, at amerikanske politik bliver baseret på, altså sådan forældrede formodninger og sådan en anden håndsindtryk og en fuldstændig mangel på forståelse for, hvad det er Kina i gang i. Den kan man jo én overføre til både Danmark og til EU. Eller i hvert fald Europa med også. Det synes jeg, vi skylder os selv også, når vi snakker om Europa. Fordi vi kommer ikke uden om UK, det er trods for Brexit og alle de her ting. After måske skal danske politikere også. Så vil selvfølgelig se, hvem der endnu med regeringen, men måske embedsværket, altså også i EU. Tag at tage lidt mere til Kina lidt. Nu har vi faktisk apropet den første tur fra europoparlamentet til Kina efter 8 år. Og det er virkelig noget, som Bæk også har lubyget for. Og det er egentlig formanden for bruger sikkerhed, der med en del til Kina, må jeg møde man blandt andet sig en timer. De skal snakke med embedsmænd, selvfølgelig, de skal snakke med tolv og sådan havne embedsmænd, og politiker og selskaber også og finde ud af, hvordan hænger det her sammen med EU'sgivning. Og det er jo et vigtigt budskab, at når man sidder og skal lave lovgivning, der har med Kina at gøre. At man har en forståelse for, hvad er det egentlig, man sidder og laver lovgiven omkring. Og vi har også talt om det i den her podkast før med, at vi har en statsminister i Mæhle Færdelik. Lad os nu se, om hun er statsminister igen også, og den nye regeringen kommer, det er det måske noget at tyder på, at det måske ikke er på tid, at du tager til Kina sammen med egentlig alle andre, og finde ud af, hvad der egentlig sker i det her land. Og nu er du selv sædet i diplomati også. Vil du sige, at det er det rigtigt, at man skal tage til Kina, for ligesom se, hvad der er i landet, at der er større strategisk far ved ikke at vide, hvad Kinder laver, og hvad de er på vej med især her nu hvor den 15. og føldsplan, den er tror det kraft.

SPEAKER_00 30:02

Helt klart, men jeg synes, der er to dele i det her. Det ene er at have kapaciteter i embedsværket, og i jo ikke også i andre organisationer, som prøver altså, som sætter sig ind i, hvad det er, der sker ude i Kina. Og den anden del er så, når man bliver brævet ordentligt, og også har de kapaciteter med sig, ikke også indlejret i sin organisation, at man så også selv tager ud af ser, hvad der sker. De to dele, jeg synes, de er ret vigtige sammen, fordi ellers så kan de altså, så kan kvaliteten af så nu tur også svinge det valgt. Hvis du forstår, hvad jeg mener.

SPEAKER_01 30:41

Og hvis jeg lige må afbudde der, fordi det er en anden gode, som også er i det her. Det er i samme ombæring, og som svarer på den her kronik, at der har lige 10 jeg kender ikke hans tegn, så jeg enjer faktisk ikke, hvordan hans navn skal udtales, hvad det er for lige, eller hvad for den 10-for at lige af efternavnet lige. Men det er også en kineser, der sidder i Singapore, som har skrevet, at den her engagementsdebat, den ligesom hvor den går fejl af, det er, at besøg i Kina ikke det samme som at forstå det. Selvom du får en bedre forståelse af at besøg. Man siger de officiel statsbesøg, som er jo stærkt koreograferet. Hvert får du måske ikke det rigtigt i Kina at kende. Og så hæld meget and i vores egen juice, så er det også derfor vores studietur, som vi har sgu lidt til Jørgen til efter den anden snakke. Hvor vi prøver at have det holistiske billede af Kina. Og vi ser om du er nødt til at få en bedre forståelse. Men det som lige her, han argumenterer for, han har selv vokset op i de kinesiske byer, som ingen nogensinde vilde. At det der, du lærer lige så meget om Kina ved at komme ud til de her andre områder, altså ved at gå på lokal McDonald's, finder ud af omkring, hvordan Kines økonomi egentlig hænger sammen. Hvad vil du sige giver den bedste forståelse for Kina? Er det sådan et delegationsbesøg, som du har været med tilangeret i uddannet, eller at tage ud på en motorcykletur på nogle steder. Jeg ikke det ene skal udløb det andet, fordi det giver selvfølgelig to forskellige ting. Og det er ikke sikkert på en minister kan jo ikke tænke på en motorcykel til Kina. Men hvordan kombiner man det som lige og seer er vigtigt, og hvordan kombinerer man det, som Lille Thomas og Jjene siger?

SPEAKER_00 32:15

Jeg synes, det, som efaring er, at have nogen, som man snakker med over tid, og du lærer at kende en del af kan man sige, det levet liv i Kina. Altså folks liv under alle de her historier, som vi kan læse om. Det er det, som jeg har lært allermest af. Og der tror jeg, det ligger nok mere over i motorcykeldelen af dit spørgsmål i det. Men så vil jeg omvente også sige, at kunne snakke med folk, som enten er en del af det kinesiske embedsværk eller virksomheder. Det er virkelig også nogle unikke perspektiver. Og så tror jeg, for lige at vende tilbage til motorcykeldelen, at den del med at tage ud væk fra de store byer, er vigtigt, fordi lige nu så er det de store byer og de flastige side af Kina, kan man sige, som de fleste folk kender til. Så derfor så at få det der mere holistiske billede, som du nævner, så kræver det også, at man ser. Hvad kan man sige nogle andre facetter af det her mega fascinerende, kæmpe og spændende land.

SPEAKER_01 33:25

Bare lige for forsæt med lige her, hvor jeg synes, det er rigtig god, og det jo også vand på vores møde. Det er noget, vi gentagende gange har sagt i podcast. Det er siger også. Altså tage til en tredje by, som ikke optræder i nogen turistskide. Altså efter jeg skyddet tur til tænkt hovedkvarter i Sjen, så tager på sand høret arbejdsmarkedet, hvor migrantarbejder og vender på at få dag. Og så virkelig sted, der fortæller dig mere om Kinas politiske økonomi end hver som helst groboration. Hvis vi så også rigtig serer sig, at der ikke noget i vejen med at besøge tæts hovedkvarter, fordi det er en del af Kina, du også kan. Men hvis du kun ser det alene, får du et forfejlet billede af Kina.

SPEAKER_00 34:06

Og så får man højssandsynlig altså et særligt pitch eller et eller andet, et powerpoint-dek, der ligesom virkelig er. Der er skruet op på kan man sige, det meget sådan over the top visuelle effekter og sådan.

SPEAKER_01 34:21

Ja, jeg for. Det er det jo det, der svært, når du er på det besøg, du har så kort tid, du har måske en to dage. Men som man også siger, altså, besøg et universitet. Du skal ikke kun mødes med rektoren på det universitet, og sen af professorerne, altså sidde med i en undervisning et eller andet klasseværker. Det vil jeg sige, det vil aldrig kunne ske i Kina. Ik under sige din penge i hvert fald. Bvis i student afkantine snakke med 20-årig, som altså rent faktisk hur inde i systemet.

SPEAKER_00 34:46

Men så kan man tage ud og måske mødes med SDC så i den center af den Danskines Universitet samarbejde.

SPEAKER_01 34:54

Og det vi skal komme ind på bagefter. Men det der med, man skal læne sig op af decentraliseret, transnational, intellektuel udveksling, som ikke er struktureret eller incentiveret med sådan en institutionel settings. Og som han også siger, at de mest særlige samtaler omkring Kina sker ikke ved bilaterale forer, men i de områder, hvor de kinesiske folk ligesom opererer og lever, uden for synligheden af den institutionelle sådan overvågnhed, altså det kan være i en bys McDonalds i middag, end bare efter den officielle middag, den er slut. Altså en eller anden ny delt entusiasme for ny video, computerspill, det kunne være Wukon fx, eller en K-pop release. Altså alle de der ting, som der sker i det her voksne økosystem, som de siger, med sådan uafhængig kinesisk språg analyser, som altså eksisterer uden for statsmedierne og sådan de autoriserede kritiker, og altså podcast, nyde sprev, socialt medie kontin, som ligesom bliver drevet af folk, som ikke har nogen institutionel affiliation, og som altså ikke har noget incitation til at optræde inden for en bestemt position. Og igen, det er svært på et officiel delegation til, der er jo ikke nog minister, der vil have tid til det, eller få adgang til det. Men her kommer på engen, som du siger med det set. Det er hvis vi så kigger på de aktiver, vi har i Kina, altså dem, der bor i Kina, de danskere, der er der, det er jo dem, der er indlejret i den. Hvordan får vi brække dem i spil? Som ikke kun er, og jeg har fuldt respekt forhvers- og business community i shanghøj, beijing, joan chau, de store byer. Men igen, de er jo også inde i de officielle rammer, selvfølgelig hører man nogle ting, men de studerende på SDC, der bor ude ved UKS, University of Chinese Academy of Sciences i Hyreg, somhåbent taler med kineser. Så det er jo det vigtigt, i hvert fald, hvis I er i Kina, i taler med kineserne, eller så går det lidt med det. Og det der med, at du kan opbygge de relationer, det er jo de relationer, vi skal sprænge i spil i forståel af Kina. Men nødvendigvis end de officielle statsbesøg.

SPEAKER_00 37:00

Og så de har en, altså, ofte har de en virkelig god forståelse jo så afordan at man sige vad ungdommen. Det er jo så et lille udsnit, kan man sige af ungdommen, men det er trods alt, kan man sige bedre, end så meget. Altså, hvad der driver den, og hvilket liv de har i den her hverdag, som jeg tænker må være ret kompleks at forstå, hvis det er man som ud fra kommende sidder og læser en masse forskellige artikler omkring det her tekdomineret samfund, og 96 den her hårde arbejdskultur og tange penge også, live flat alle ting. Hvordan passer de sammen så i et liv? Hvordan lever man igennem det? Det synes jeg ofte, at det der udlads lidt ikke. Og det er. Altså grund til at nævne det med kompetencer, indlejede kompetencer, det er, det er jo dem, der skal hjælpe med at give konteksten der.

Lytterspørgsmål: Kan man tillade sig at interessere sig for Kina?

SPEAKER_01 38:00

Jeg vil sige for ligesom også at tage lige og tjene eller Thomas at tjen i forsvaret, det er, at politikere, hvis ikke er været i Kina i lang tid, skal I tage der ud. Det skal alle danske erhvervsleder på højt niveau, i skal til Kina en gang om år. Bare for at se, hvad der sker. Og så skal jeg finde ud af, hvad jeg har i jerganisationer, der kan udnytter. Det er jo også noget, vi skal gøre os to i synke. Vi prøver allerede også med de studerende, og det er også lytter, der sidder ude i en til-4, tirer-tre eller en tirer to by. Vi vil meget gerne høre om jeres erfaringer. For i andet af der, som lige han siger, altså har nogle indsigter i andre dele af Kina, som man ikke nødvendigvis kan nog alle steder. Og det er hele Danmark i flok, der ligesom skal hjælpe hinanden ad med en bedre forståelse for Kina. Så skriv inde til os, så kan vi jo altid have jer med, måske bare et lille del af podcast, for ligesom have et lille interview med. Hvad rører så egentlig i den by, altså hvordan ser i økonomien, hvordan ser fæmpersplan bliver implementeret? Fordi man kan jo ikke tage rundt i hele Kina, men nu skal man havde tiden til det og penge til det. Men det er sådan hænger i virkeligheden desværre ikke alt sammen for en minister. Og så synes jeg Mette Fregsen, hvis hun bliver statsminister igen, kan jeg tager sig sammen og tage Kina. Du behøver ikke det, du behøver ikke side din penge, men du er nødt til at forstå, hvad det er du er op imod. Hvad er EU er imod. Vi skal til at rende af. Og her i afrængingen. Der skal vi måske lige tage vores brev. Vi har nemlig fået et spørgsmål. Og det er en lycke, som ikke beskæfter sig professionelt med Kina, men så har en foreklighed for landet og kulturer og rejsen en smule til Kina. Og så måske jeg såg op rigtig af forfisket at lytte til, når ræsen af mediebillet typisk tegner et lidt flat og unerseret billede af Kina. Og det er jo kun glad for, at du siger. Det er jo ikke også vand på vores møde, så er vi glade for også, at det skænder igennem. Nu kommer spørgsmålet. Men kan man tillade sig og interesseret sig for et land og dets kultur, når befolkningen bliver behandlet dårligt, og den store leders politik er med til at underminere væstlig sikkerhed. Jeg tænker, at I ofte møder det en kritik. Har jeg nogen gode råd eller synspunkter i bruger, som kunne hjælpe mig og potentielt andre lyttere, til et midt selskab eller over frokost på arbejder, når snakken falder på Kina. Og jeg vil sige til de sidste, vi snakker også med folk, som vi kender som møder, altså fordomme, hvor du nærmest altså er en sovres bion, fordi du har haft med Kina og gør sådan pas på, når I siger noget om Kina, eller stats hjemlet over for den her person, fordi er kina lytter med. Det er et eller andet sted, det er så typisk dansk, når det allerværst. Det er så bundet rof sagt, at man kan få helt ondt i alle Lems Dil. Nogle mere end andre, og ingen nævnt ingen glemt. En interesse for et land, er jo ikke nødvendigvis af en accept. Det er jo det, vi ser hele tiden. Og også det der med, at masser kommunistpartiet og side sin penge er ikke helt Kina. Altså for rigtig mange kineser er det bare et vilkår, sådan fint nok. Vi har forhåbentlig det bedste politiker, der har, men hold kæftet laver også mange dumme ting. Og det der med interesserer sig for den del af landet, og få en forståelse for det bære. Og det er også vigtigt at have en forståelse for hvad driver kommunistpartiet. Jeg vil også sige, altså det der med, at befolkningen bliver behandlet dårligt. De marginaliser grupper bliver behandlet dårligt. Det er jo stadig en stor del af befolkningen, som har det okej. Og det er jo det partiet sådan ud af. Vi skal ikke tage middelklæsen på gård i hvert fald, fordi så er det, det begynder at blive rigtig problemet. Og så vil jeg også sige med sig en penge politik er med til at underminere vezlig sikkerhed. Det er jo også en debat og en diskussion med nuancer. Ik enkelt, vi skal tage her i sidste del af programmet. Men det er jo noget igen, hvor at forståsen for, hvad Kina er gang i, det ligesom også skal være med til at skabe grundlag for vores politik, så vi sørger for, at Kina ikke kan underminere vores vestlige sikkerhed. Og det her. Men altså, og det er jo som regel, de folk, der siger de her ting, er jo folk, som aldrig har været i Kina, og som også som siger, altså, så laver du jo har du nogle formninger og nogle gisning omkring Kina nogle fordøme, som ikke har noget hold i virkeligheden, fordi du aldrig har været der. Det møder jeg også ikke, fordi det skal være Robert Bagdå, men jeg møder også folk, der hæder USA aldrig ved til af, for de amerikaner og højt råbent og domme og Trump er en idiot. Det er lige så dumt. Det gælder et hvert sæthed sted i verden, og så siger man jeg vil ikke til Norge, fordi de tæner sådan du op. Verden er jo ikke så sort vid. Der også idioter i Kina, og deres regering er ikke det fedeste set med vestlig, liberalt demokratiske briller. Men der er nogle subkulturer, at du vil at møde nogle kineser, som virkelig laver ting, der går direkte modstrid med det, at parti gerne vil have. Et enormt land. Det kæmpe stort land, man kæmpe befolkning.

SPEAKER_00 42:44

Altså jeg synes, at noget, jeg altid har prøvet at gøre i virkeligheden sådan at prøve at give nogle, altså prøve at give nogle af de tusindvis af eksempler, der er på ligesom, der modrer det der billede, fordi i virkeligheden, så er det ret, kan man sige flat, det vi bliver eksponeret for, hvis man kun læser medier, også fra hvad der kommer fra Kommunistaret og kan man sige, at statsmed giver et meget specialt. Og hvad kan sig en tid billede der. Derfor er det jo også, når man kommer til Kina og læser dig og venner og lærer folk at kende. At det er sådan, altså det er så overraskende, at man får, hvad kan man sige noget, der føles i hvert fald som helt unikke indblik. Det er jo det, der en af de dele, der gør, at folk bliver fascineret af at være i Kina i en årræk måske hele deres liv. Og jeg er helt enig i det der Kasper, at i en verden, der bliver mere komplekst. Det i hvert fald, vi kigger på nu, så skal vi vide om, hvad der sker ud i verden, specielt med de steder, der bliver mere magtfulde og rige, hvor Kina og Indien er måske nogle af de. Steder, der er specielt værd at holde øje med for sådan lille småstat som også op i Europa. Og Kina er jo interessant, også på grund af det lange samarbejde, der har været med Europa, og også med Danmark. Og der, der synes jeg, mere endmunistpartiet eller regering, eller sådan, så er det bare interessant, synes jeg, i sig selv at vide af hvordan tænker kinesker om deres egen tilværgelser om deres eget liv om forventningerne fremover, og også om verden. Fordi de ting kommer også til at informe styret og styret tilgang. Og selvom det kun er en person, man måske ikke taler med, så kan det være rigtig godt givet ud i forhold til perspektiver på det kinesiske samfund.

SPEAKER_01 44:44

Og det er også nytdom spørg, men kan man tillsere sig for, at land og dets kultur, når befolkningen bliver behandlet dårligt, og den store leds politikker med at underminerevis sikkerhed. Ja netop derfor skal vi interessere os for det. Når der er så store modsætninger, og ligesom også spørge folk selv. Altså, ligesom vi også skal tage til andre dele af verden, og være der, og snakke med folk. Altså jeg da mødt masser af kineser, som var meget to partisoldater og havde nogle holdninger til krigen i Ukraine, som jeg var fuldkommen uenig i, og så ikke kunne være mere fernt fra, men hvor du ikke gør, jeg synes, den person er en idiot, bare fordi du har nogle andre holdninger. Altså hvis man ikke kan det, så synes jeg, at man skal genoverveje, hvad det vil sige at leve i et demokrati og et liberalt demokrati. Hvis du ikke kan rumme andre mennesker holddninger, selvom du uenige med dem, så er vi jo ikke bedre end kommunistpartiet sammen med USA. Og der masser af gode amerikanske venner, som er stemt på Trump og republikanerne. Der spørger da ind sådan. Jeg vil jo aldrig selv gøre det er fuldstændig lovet uenig med, hvad der sker. Men jeg er nødt til at forstå, hvad er det, der gør, at du stemmer på den her måde. Jeg er nødt til at forstå, hvad der driver dig, så jeg får en bedre forståelse for hvad det her land kan. Og netop derfor vi skal tage til Kina.

SPEAKER_00 45:51

Så jeg tror, hvis jeg skal give et råd til den kære lytter dering, så ville det være at læs nog af de bøger, som netop går ned i hvad kan man sige i de almindelige kandisers liv og kommer væk fra byerne. Der er jo en af mine yndlingsforfattere, Peter Hæst, så jeg må sige prøv at læse den både, der hedder River Town, eller læshed den båd, der hedder Country Driving. Og sindssygt har jeg også lige lavet ny båd, der hedder Other Rivers faktisk. Og de bøger, de giver bare nogle andre perspektiver på kina. Og hvor hesler mest tager udgangspunkt i, hvad folk de selv ser egentlig omkring deres eget liv og omkring systemet på godt og på ondt, som de har levet igennem.

SPEAKER_01 46:41

Du laver lige en lille callback, som det hedder på engelsk. Han nævner faktisk direkte Peter Hesler i den her artikel i The Diplomatisk. Han er det gode eksempel på det der med, hvordan du oplever meget mere af Kina end bare statsbøg. Altså læsnings bøger også, som stadig er aktuell, og det er de.

SPEAKER_00 47:00

Altså, for det han viser jo, kan man sige alt ikke også både, som du nævnt parisolderne, også de disillusionerede parisoldater. Folk, der er noget ret uenige med styret, men også de her nationalistiske strømninger, og ligesom du sagde før, det bliver vi nødt til at forstå. Hvis ikke vi forstå det, og vi på en måde af det tror, at det er jo bare noget som toppen af partiet har instrueret, og så følger folk det bare sådan, sådan fungerer det sgu ikke i Kina. Det gør det heller ikke i andre landet politik er også at skulle, hvad kan man sige, også i autoritære stater, at skulle få, hvad kan man sige skulle forme det på en måde, så folk tager det til sig og driver med det politiske projekt.

Outro

SPEAKER_01 47:44

Der vil jeg også sige, at det er jo der, hvor folk, der læser Kinas studier har en kæmpe mæssig fordel. Nu kender vi jo mange, eller vi kender nogle af studerende, ud over at det se, som er der ude lige nu, og som oplever jo Kina, snakker med nogle kineser, og som er i gang, altså det vi gjorde, det er såhængen alt for mange år siden. En helt anden historie. Men man oplever som unger sådan det der med, og som altså professorerne før os, som har underviser, også jo også hoppet et langt liv med Kina, og du oplever i forskellige svær i takt med du bliver ældre, og de venner du har også ændrer sig i den her forståelse for Kina. Så det er netop derfor, vi skal interessere sig for, hvad der foregår i det her land. Jeg bliver så træt af, at det hele tiden skal understres. Men det er ikke det samme som at blåstemple, og synes, det er fedt, det er kommunistparet at gøre. Men jeg siger, at de undertrykker deres befolkning er igen også en sandhed med moderationer, fordi det er jo ikke i Nordkorea, det er jo ikke, fordi befolkningen holder sit jerngreb. På nogle områder, ja. Altså Sigang og Hongkong, der er nogen steder, hvor målet bare hæler middel, hvor vi jo ser et lederskab, og det er jo så også set i op igennem Folkerpublikens historie, at nogle gange så hægere mod midler, så ser man virkelig virkelig hårdt ind. Det skal vi jo kritisere også for vores vestlige liberal, men det er jo nogle andre mennesker, der skal kritisere det. Hvis du ikke tager dig til eller oplever Kina på grund af det, så afsker du dig selv for en bedre forståelse. Og det er jo netop, altså du kan jo kritisere meget mere, når du har en bedre forståelse for, hvad det er, du kritiserer, end bare jeg har læst det her. Det lyder forfærdeligt. Mar du selv være det? Det. Så må du også vide, at det er med motivation af din kritik. Jeg håber i hvert fald, det var et svar til lygeren om, at det er vigtigt, vi interesserer os, altså de ting, vi hører om, og vi får en forståelse for Hvad sker der, når det ikke bare er makroniveau, vi hører, at partiet gør det, tit gør det, dat. Men hvordan er det i de her de tre og fire byer? Tage ud på en McDonald's. Snak med. Altså igen med oversættelsesap kan man jo dag rigtig rigtig meget. Du kan jo. Altså, i forhold til da jeg var i Kina for første gang, altså, der kan du rent faktisk føre en samtal via din telefon. Det er jo fantastisk. Eller tage ud på en jo lamien restaurant, jeg svar. Endnu bære. Men det der barn, altså sætter en ton på en lille plastik skamel og spise sådan sjovt at drikke en øl i gang eller i begynder. Hvor det er at snakke med folk. Og spørg nysgerrig. Interessen at det begæld nysgerrigheden og så en form. Så skal man selvfølgelig bevare en kritisk. Det blev et godt afsnyde det her. Det var en god slutning. Og jeg til alle lyder. Så skriv enligt med spørgsmål stort som måtte. Det er ikke sådan, at vi svare eller når og så se det, men vi skal nok læse det på et eller andet, så skal vi nok tage det op. Det må jeg ikke mis forstå. Jeg håber så sagt, at jeg vil ikke lå noget. Men jeg går ud fra, at der kommer til at være podcast også her i påsken i næste uge, når jeg hører det her. Og så tager vi så til Kina. Der må I så med mindre jeg fiddel det, jeg tror det ikke. Der må I så få lige med en lille pause i Kinårde. Men savner altid godt. Så sætter man ekstra pris på det man her. En til dag så vil jeg her i hvert fald ønsker en rigtig godskie. Læge at påsk, var. Bis nogalade og noget sand. Så jeg kan påsk og uanser i Danmark, eller hvor jeg ikke ser. Og så ser jeg frem til at gøre det meget mere kigang i.