KinaNørderne
KinaNørderne - Casper Wichmann og Mads Vesterager Nielsen, stiftere af Sinolytica - dykker hver uge ned i nyt fra- og om Kina og nørderne dem igennem!Få analyser, tanker, indsigt, diskussioner om alt fra kinesisk politik - indenrigs som udenrigs - kinesisk samfund, kultur, sociale medier og meget mere!
KinaNørderne
65 - Putins Besøg hos Xi & 60-året for Kulturrevolutionens Begyndelse
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
26-05-2026:
Der gik kun nogle dage, fra præsident Donald Trump vinkede farvel til Beijing fra Air Force One og tog hjem, til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, landede i den kinesiske hovedstad. Timingen er ikke tilfældig, og i dette afsnit ser vi nærmere på forholdet mellem de to lande og statsledere, og hvad der kom ud af mødet.
16 maj 2026 markerede 60-året for begyndelsen på Kulturrevolutionen. En periode med ti års kaos i Folkerepublikkens historie, der i høj grad har sat sit præg på Kina på mange områder. Vi dykker også lidt ned i Kulturrevolutionen og dens betydning i dag.
KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram
Intro
SPEAKER_03Du er igen så kan vi. Vi har bruget. Vi er klar til at læse plæde. Min er Kasper Begmand. Jeg er såg Kenneth i Minskab. Og hvorfor? Den anden kan. Her nude på det. Så tænker vi jo i sidste afsnægt omgøg, at vi skal tale om et besøg, der kommer lige at købende på, nemlig den rusiske præd, Vladimir Putin, som også været på besøg i beting. Det er travligt bejging, det kasper. Ja. Hver det selv. Rid i midten af grund, må man sige. Alle valgter til at have møde med sig din penge. Inden vi går i gang med det. Der er ikke nogen tvivl om, at vi begge to er ret glade for kinesisk mad. Og især hot. Vi fik også begge to hotpot på vores tur til Kind. Og ligesom det jo kan godt være, der er nog af vores lyder, der måske ikke ved, hvad hotpot er. Så er det jo en form for kinesisk fordyk. Og den mest populære form, det er jo den, der er opstået i Kinet Citron Province, som er kendt for sin stærke mad sin chille, særligt junting hot. H man har. Altså, hvis man har som regel sådan en tog delt i den her skål, som er sådan en suppe, der både er lidt mild, og så en, der er rigtig stærk. Og nogle steder, der har du bare kun en, der er stærk. Man kan lige som selv vælge. Det er lige sådan lidt længere jant symbol kan man også få dem i nogle gange. Så der er selvfølgelig også Gewid, som er blevet i stigende grad mere populært. Det kan vi også godt anbefale. De her vores lytter, der ikke har prøvet det endnu. Det er altså virkelig godt. Det er sådan lidt mere sådan en sørsød eller sur stærk aftig suppe. Baking hotpot, også traditionelt, det er også godt. Men der er en kvinde i Kina, som har været ud at spise hotbot en 22 år, som åbenbart har været rigtig rigtig sun. Fordi hun har åbenbist så hurtigt af den her varme suppe, at hun har udviklet et 8 cm stort åben sovisk spiser rør. Og hun siger liges, at hun kommer frag, som er hovedstaden i Kinas hundrandprovinsen i Cent Kina. Hun har ligesom fået det her sov, efter hun bare har sluet hotpot i sig. Og hun siger, det er South China Morning Post, der har historien, at hun simpelt var for sultan og lå sig med, mens hun talte med sine venner over hotpot på en lidt køllig dag i marts. Altså, man kender det godt, Kasper ikke. At det er lidt koldt, og så må man simpelthen bare få så mange chiller ned som muligt i. Jeg siger. Der er nogen ting i Kina, der er gode at slukke nedler en af dem hotpot. Skal man lige vente på, at det lige måske ikke køller ned. Det bliver enormt varmt, fordi det går jo. Den her suppe, og så sidder man jo og døber sine ingredienser i, som man vælger, og så smidder man lige ligesom i fordan. Så et det er jo volddsomt stærkt meget af. Og jeg tænker, hvis du har spiser det her i uhunderen i changer, så har det nok også været godt spice. Men stadigvæk varmt. Og der kommer direkte, når du så døbet op, altså kan sagtens være mellem 80 og 90 grader varmt. Og der sådan læge, der citeret i artikken her, hvor som siger, at spiser, blødt af det, sådan kan klare lidt af høje temperaturer, men det er altså kun op til 50 grader. Så det her med bare at styr på hotpot, det er ikke godt. Og hun mærkede så også godt, efter at hun havde spist det der. Det trykker lidt for brystet, men så drak hun bare noget i svand, og så har jeg bare fortsat med bare tyr hot i svælet. Så en anbefalingen til Lytten om, at det er. Det er ikke den bedste måde at spise hot på. Puske lidt på det. Pas nu på derude, ikke altså, ikke drikke hele hotbot, når den kommer kogende lidt på bordet. Og den te, vi drikker. Det er i øvrigt. Bjerge te også igen også fra biseren i Anhøg. Nu er det en rød te i stedet for en grøn te, men den kommer også fra din ven, som vi besøgte. Så de selv plukker te blæden fra te bussen, og reste den selv. Så det er virkelig ikke noget andet te. Virtig også en god ting. Så ja, hotpotet er godt, men alt med måde må liges være det, man skal tage med fra den historie. I programmet i dag, der skal vi selvfølgelig snakke om Busins Bøgnet i det. Og så er det også i år. Det er blevet markeret i sidste uge 6 året forens i 1966. Så det skal vi selvfølgelig også dykke lidt mere nid. Men lad os da bare kaste os ud i seblandet.
Putins besøg hos Xi
SPEAKER_03Altså Donald Trump havde jo knap nok nået at vingt farvel til Jinping og Kina og stige en bord på Air Force 1 og 2 et nyt flyet i Beijing. Og Putin han ligesom ankom til så stort statsbøg som den amerikanske præsent. Og det risk-kinesiske forhold. Det er jo virkelig blevet cementeret som det her partnerskab uden grænser siden. De to, det stod på fælles scen ved åbningen af Vind Uller kom med den her fælles erklæring om, nu skulle forholdet ligesom tages op til et nyt niveau. Det var Putens 25. besøg i beting. De fleste af dem har fundet sted under Xi Jinping's læskab. Og de har besøgt 20 gange. Og Pinveret af Xi denge til måske, og så må vi se, hvornår Chixin peng han tager til Mag igen. Så det er jo et forhold, som de siger, kun er blevet stærkere og stærkere og stærkere. Og de siger også, at nu skal det her forhold løftes til næsten niveau. Og man kan jo bare sige, at vi har talt om også i podcasten før om det såjetiske split, og hvordan der var dyb mistillid mellem under folkrepubliken sådan forholdsvis spædest, hvor et Sovjet også stod i lidt vanskelige situation. Og selvfølgelig også Richard Nixens berømte besøg sammen med Henry Kæsten i 92, hvor han besøgte mærker og jo en lege, hvor man ligesom forsøgte at lave en alliance med Kina, samarbejde med Kina for at få isoleret Sovjet også. Det er det en historie blot. Det kinesiske rusiske forhold er enormt stærkt. Det gør det en døde at sige. Så timningen af det her besøg så kort tid efter Donald Trump er jo heller ikke tilfældigt. Nej.
SPEAKER_02Altså jeg synes det et klassisk eksempel på, at kineserne lige, når det er, at der har været et succesfuldt møde med amerikanerne, så giver de lige et stik ind i sidevanene med nu, på den her måde et møde med Vladimir Putin. Vi har tidligere set med Obama, fx, jeg tror også, vi havde nævnt i podcasten før, der var en episode, hvor man ikke vil køre ligesom en trappe hen til Air Force One, da Obama kom og skulle besøge Xi Jinping, og så måtte han simpelthen gå ud af det som amerikanske journalister kaldte The Bot, altså inden af Air Forne. Der er faktisk nogle eksempler på, at man ligesom gir og tager lidt, kan man sige på den symboliske frød. Og det her er virkelig også et stort eksempel, vil jeg sige på det, at det kan godt være, at man prøver at lægge forskellige symbolik, og som vi snakkede om det her egoplomatie. Nu ser vi jo så endnu et egoplomat eksempel. Det er jo så bare mellem Chi og Putin. Og altså, en af de store emner, Kasper, som der er blevet snakket meget om, det var jo Power of Siberia, den her gasbiere to her. Det her Power of Sebiere et, som de får. Og der nåede man jo ikke rigtig nogen meningsfulde resultater i denne omgang.
SPEAKER_03Nej, lad os måske lige vente med resultaterne fra det her møde, eller mangel på samme til lidt senere. Og hvis vi snakker om det indbyrdets styrkeforhold mellem de to. Altså, nu havde vi jo, det er også interessant i lyset af Trumps besøg, at under den kolde krig, der var det jo Sovjetunionen og USA, som var de to poler i verden. Så virkelig var konkurreret på at være lige stærk, og Kina skulle finde sin plads også i deres store magribilisering. Og det er jo også Nixens besøg selvfølgelig. Det er jo markant ændret i dag, hvor Donald Trump jo i talesætter Kina og USA som G2, der er the great two, at Kina er på lige fod med USA. Det er ikke en retorik, som kineserne er særlig glade for, fordi de så selvfølgelig til resten af verden sige, at vi har den her multipolar verden. Vi er altså ikke en stor marked ligesom USA. Vi vil noget andet og bedre ting for verden end USA. Og selvom de to, altså Putin, at sige siger, at vi er de bedste venner, vi er ligeværdige, så er der jo ikke nogen tvivl om, at Rusland og Putin er lillebort i det her forhold. Og i takt med at krigen i Ukraine af vejled, og nu er på fire år, desværre kan man kun sige fra ukrainsk og europæisk synspunkt. Den rusiske økonomi er virkelig virkelig dårligt. Og Putin er ukommen afhængig af kina penge.
SPEAKER_02Altså uden sig støtte, så ville Rusland slet ikke kunne holde, kan man sige, at holde sin militære engagement omkring Ukraine. Og det er jo ret interessant, at vi begynder også at se nogle forskellige indikationer fra den kinesiske side på den her fronde, altså der har lige været en kinesisk diplomat, der var ude med at fortælle en historie om, hvordan det var fra hans side at opleve de første dage af krigen i Ukraine. Om det så står til tron eller leg, det må Læserne jo selv vurdere. Det bringer vi i nyhedsbræder. Vores seneste udgave kan vi anbefinde. Men det er interessant, at det kommer nu, Kasper, fordi det er lige op til mødet. Og jeg tror, der er brug for nu, når man godt kan se også fra kinesiske side, at der begynder at være problemer for Rusland i Ukraine, at man prøver at understrege. Vi er altså neutrale. Og det tror jeg simpelthen, at den her historie er et eksempel på.
SPEAKER_03En ting, der også er meget sigende for, hvordan Putin ligesom ser Xi Jinping, det var, at han fortæller Xi Jinping, det i møde. Der siger han det her, vi lige kan prøve at afspillet.
SPEAKER_00Jeg variet hereb, as far as I know. They sagde in China: We haven't seen each other for one day, and it's almost like three autumns have passed. Indeed, I'm very happy to see you.
SPEAKER_03Han henviser tilt et kinesisk ordsbrog, som hedder Iri Butjen, Ulgas Sandjou, som er en dag uden at set dig, føles som tre efterår, altså tre år. Og nu ser man kun Putins ansigtsudtryk, men han er jo virkelig underdan i over for sine penge, hvor han siger, nej, jeg har virkelig savnet der. Det er jo noget and bromans, de to har køret. Men hvis vi ved, og hvis vi ser på, hvordan Putin ellers. Nu han selvfølgelig også ved at være en ældre her, har brædet sig selv som den der macho mand, stærk mand, der vid ikke bare overkrop på hest, altså virkelig stærk. Han på den måde siger til Xi Jinping, og med henvisning til det her kinesiske jordskrock, så der er der ikke nogen tvivl om styrkeforlet, hvor vi også så, der Trump-dærende sted også være lidt underdagen i forhold til Xi Jinping, og det er jo igen kun vand på Xi Jinpings mølle i forhold til, hvor Kina ligesom står. Det er ligesom har taget Kina hen på den internationale scen. Men altså forhold til USA jo noget helt andet, det skal Xiang penge søfører selvfølgelig forsøge at navigere i, og ligesom sørge for, at Donald Trump ikke igen indført straft eller alt for hård med Kina. Og Putin skal jo også navigere i, for den skal jo stadig bruge Putin. Det værste, der kunne ske ved for Xine Ping. Det var, at Putin mistede magten og regimet ligesom det vilde. Helt klart.
SPEAKER_02Vi har også snakket lidt om det tidligere i programmet, at altså fra kinesiske side, så vil man meget gerne at bruge Rusland i stormaktrivaliseringen med USA, som du også nævnt tidligere. Jeg synes, det er vær også, at nævne, når vi snakker om det her Sort-Lillebrød forhold. At jeg tror simpelthen fra chi's side og fra kinesisk side, at man er meget smærligt bevidst omkring historien mellem Rusland og Kina. Nu nævnt du Sovjetunionen Kasper. Men altså, det går endnu længere tilbage. Den første sino-russiske krig var også simpelthen ved grundlæggelsen af partiet i 1921, der var der en rusisk agent med også dengang i Ganghøj. Og ud over det, så prøvede man jo simpelthen med de 28 bolsavikker fra den rusiske side, og fra Stalins side at påvirke det kinesiske kommunistparti til at blive meget rusisk vendigt. Og det gør altså, at man fra Mahons side dengang efterfølgende da i Folkerrepubliken blev grundlagt, havde sige mistillet, men i hvert fald en nervøset omkring, hvor meget magt kan ruserne ligesom overtage og påvirket ind i Folkerpubliken. Og så som du nævner, så eksploderet det ud i fuldt flot først med Krujchefs hemmelige tale i 56, og derefter simpelthen faktisk sammenstet mellem den kinesiske og russiske her i mindre omfang kan man sige på forskellige dele af grænsen mellem Kina og Rusland. Og her, der tror jeg så, man både fra Putin side og fra Shix side er virkelig bevidste om, det her er også en balance. Det er en balance, hvor, at hvis man kommer lidt for langt, eller lidt for meget frem i skolen fra Kineside omkring den her Storbro rolle, så tror jeg godt, som du siger, hvis det er, at Putin regeringen falder, der kommer en ny, måske endda også meget nationalistisk regering i Rusland, kan være meget kritisk over for samarbejdet med Beijing. Det tror jeg simpelthen, at man er meget bevidst om at Sikina, derfor så går man også varsom frem.
SPEAKER_03Og selvfølgelig også et regime, som måske er langt mere vildstillet over for vesten. Og USA. Det er også interessant, at Xi Jinping kommer også med nogle udtalelser. De er jo altså med en lidt indirekt kritik af USA, hvor han siger, at i den nuærende situation stillet over for internationalt unilateralistisk modstrøm og imonisk mopning ved Kina sammen med Ruslands skylder det særlige ansvar, der følger af at være verdensstormagt og permanente medlem af FNs Sikkerhedsråd. Altså, jeg vil også sige, at hvis vi kigger på Ruslands økonomiske størrelse, at han taler Rusland op til at være den verdens stormt. Der fyger han selvfølgelig også Putin med hården og laver noget ego diplomacy, som du siger. Fordi Ruslands økonomi er jo ikke særlig stor. Altså ud over atomvåben, så er det jo svært at se, hvor Rusland egentlig er en stor magt, udover i Putins forestilling om, hvad man gerne vil være tilbage til.
SPEAKER_02Der jo folk fra den kinesiske intelligens her, som var ude og sige for nogle år siden, altså, Ruslands økonomi er lige så stor som.
SPEAKER_03Det er også altså en provins i Kina. Og tilge og Putin snakker også meget af det. Det kommer også en kritik med, og det er jo en kritik af USA, især Donald Trump, som jo bare gør, hvad der passer dem i forhold til homosdrede, Iran, Venezuela og alle de her ting, at det skaber noget kæreste, som de ikke er særlig glade for. Og de liges. Det er jo noget, vi har hørt fra kinesiske side længe. Siger, at vi skal have en bedre verdensorden. De bliver enige om, hvordan man ligesom skal reage af verden. Altså nogle principper for hvordan verden ligesom skal indordnes. Og det er jo også noget, vi skal følge med i vesten, fordi det skal vi ikke have ligesom meget skruft. Og det er jo også et problem for Europas side. De taler meget om det her med en ordnet multipolær verden sammen en universelt gavlig og inkluderende økonomisk globalisering. Og der er folk jo meget uenige med Kina, fordi de fleste hele verden har et handelsunderskud med Kina, hvis du kigger på det samlet. Europa har også et handelsunderskud med Kinder. Så om det er universelt gavn og inkluderende økonomisk globalisering, det er da nok også, det er der, meget delte meninger om. Og så er det jo også interessant det der med, at chi og Putin siger også i deres fælles erklæring, at vi nu har ser en multipolar verden. Der er jo mange politologer jo sige, at det har vi ikke. Vi har en bipolar verden, fordi der er USA i Kina, og så er der resten, der ligesom skal finde fodfæstet i det her. Hvis du kigger på Kina og USA mål på økonomi, teknologi, militære budget, og så ned til tredjepladsen, der er virkelig, virkelig lang vej.
SPEAKER_02Men det passer jo ind i alle de initiativer, som er kommet ud fra Beijing side, som vi også så snakket om det tidligere det globale sikkerhedsinitiativet osv. Og ud over det, så kan man sige, at det er også nemmere fra Beijings side, at hvis vi skal være lidt markovelisk her ikke også, så er The Vide and Conker, også ude i verden. Ligesom at sige: hvis det er multipolært, så kan vi arbejde med alle de forskellige magtcentrer, der er rundt omkring i verden, og det er til gavn, når vi skal ud og sælge ting og få indflyder til rundt omkring. Og der kan man jo sige, at der hjælper de diplomatiske mål et eller andet sted fra chi side, at Putin så stort set står og liger talepunkter af fra kinesisk hånd. Og Putin, han sagde faktisk også i den hensen kasper. At den dag, da de mødtes, eller en af dagene her mødtes, det var simpelthen 54 år tidligere. At Kina og Kinas desværende leder Mautdong havde kaldt på, at hele verden skulle kæmpe imod amerikansk imperialisme. Og så efterfølgende så sagde han faktisk, at Jamen selvom de sagde det dengang, så vil vi, så er der ikke nogen, vi ikke vil samarbejde med i hele verden. Altså hvor man opereret til Kina og Rusland. Vi er villige til at samarbejde med alle end det også i USA.
SPEAKER_03Og når kineserne taler om den her multipolar verden, ikke vil tage den her k to rol på sig. Altså vi ved jo, Kina er en stor magt, men de vil ikke talesætte det som. Det er jo også fordi, når man går ud og kritiserer USA for det her, så er det jo meget godt at sætte sig selv som en modpol til USA. Og nu kommer der snart et afsnit med Kæler Modskår, hvor man også siger, at Kina måler sig hele tiden i forhold til USA, men er en modpol til USA. Det er også en af de måder, som penge definerer, hvad er Kina, og hvor er Kinas rolle i verden. Det er i hvert fald, vi er ikke USA.
SPEAKER_02Og det er derfor, det er interessant i forhold til Rusland. Fordi altså, hvad de vigtigste faktorer til samarbejdet. Vi har været inde på stormagsrivaliseringen, så er der også den her grænsigeopolitik, hvad jeg kalde, som var det, jeg skiteret tidligere. Det er noget, igen, man er meget bevidst om, og som vi ikke skal underkende, og det er, at vi snakker om det her med stor og lillebrød. Så er der ressourcerne, stor fordel fra kinesisk side, man prøver at få naturresurser ud af Rusland, og så er der simpelthen også forsvar både teknologisk og også øvelse og koordineringsmæssigt, hvor vi har set masser af øvelser, specielt op omkring Kamthatka, og vi skærer flere og flere sporadiske eksempler. Blandt andet for nylige her, hvor vi har set nogle russiske soldater er blevet instrueret og trænet af de kinesiske militære. Men der er også risice i det her samarbejde. Blandt andet så kan det jo se, som du også nævnt tidligere, man støtter en angrebskrig ved at have støtet Rusland, der er engageret i deres invasion i Ukraine, og også under målet et eller andet sted med at bruge Rusland som en faktor i stormaksrivaliseringen mod USA, der er man jo så også inde faktisk. Og på nogle områder simpelthen ødelægger lidt ens interesser i Europa. Så der er hele tiden den her balance, som man prøver at slå and, fordi for meget støtte til Rusland. Det kan altså komme til at påvirke penge på ungen et eller andet sted, fordi man gerne vil have solgt alle sine ting på marked ud i verden.
SPEAKER_03Nå ja, de gør alt, hvad de kan for ikke at blive ramt af vestlige sanktioner. Men alligevel så går kritikken på, at dobbeltanvendelig teknologi, dual use, både kan anvendes militært og civilt. Det ender i Rusland, og Kina er med til at understøtte Rlandskrig. Det kan vi også se på handen, sammenhængen mellem de to. Er jo kun sted siden af invasion. Det er de også enige om. Nogle af de ting, de blev enige om i fælles erklæringen, det er mere samarbejde omkring militæret, omkring medier, mere handel, omkring uddannelse, teknologi og innovation. Men så er det også interessant, og det ved vi det var, som du også sagde indledningsvis. At øverst på Putins ønsker, der var det en aftale omkring den nye rørledning Power of Siberia 2. Og der har Putin måske regnet med, at han er noget lidt bære kort på hånden med sig i forhold til blokering af hommoget, at Ulen ikke fyder lige så fritt, som den har gjort, at man måske kunne se, okay, kineserne har site en penge i fokus på forsynningssikkerhed. Nu kan jeg få dem til at enlig undskrive en aftal, fordi de har jo talt om det her længe. Og der har hele sådan lidt fremdraft. Kineserne har givet sådan lidt nogen, lunser uden egentlig at give dem noget. Men Putin måtte altså tage hjem til måske igen med uforrett sag, fordi man blev enig om nogle hensigte og erklæring om det, hvordan man skal tale om den her rødledning, men der kom ikke noget ud af det. Og det er måske også der, hvor ikke virkelig har fat i den lange inde i forhold til Putin, fordi Kina har ikke brug for rustig gas. Kina har brug for Bille Gas, De har brug for Billigresurser og billig energi. Så man skal jo have noget andet for Putin, hvis jeg siger. Jeg vil gerne lave den her aftale, men jeg kan sagtens få, altså, vi har lavet en aftale om naturgas fra Karer, Australien. Og vi har også lavet en aftale om at købe mere ule fra amerikanerne. Lad se, om det bliver til noget, eller ej. Så man kommer ikke til at ofre sin gode position fra kineses side, bare fordi man har gode værd med Putin. Der skal man ikke undervurdere kineserne eller sine penge. De er gen hårdt forhandler.
SPEAKER_02Det er jo virkelig. Bargaining chip ogs forhandlings chart, some har der. Og der er det altså interessant at se, at man virkelig vilve them wanting more. Kasper. De nåede jo altså også 20 handelsaftaler på en række forskellige områder og samarbejder, som du nævnte også. Det er jo interessant med medier faktisk og den teknologi, at i Rusland har jeg kunnet erfarer her for nylig, at man er begyndt at begrænse kommunikation og specielt online beskældtjenester endnu mere. Og der kunne det jo være nærliggende, selvom vi ikke har set. Jeg i hvert fald ikke har set nogle konkrete eksempler på det nu, at der jo en del at lærer omkring den store The Great Firewall i Kina. Så det kan jo sagtens være, at der er nogle samarbejder der også, som måske ikke er kommet ud i det åbne endnu. Så kom der simpelthen også visafri policy til Rusland.
SPEAKER_03Uroligt ikke har ikke haft det før. Det var også overrasket om Venskab uden grænsninger. Der var så ligevel en grænsning af jerfolkning givet vi altså ikke af 30 dag friden over grænsen.
SPEAKER_02Danmark fik det før i Rusland. Men Kasper, jeg kommer også til at tænke på, at en af grønne er jo nok, at man måske er bekymret for, at der kunne komme en strøm af russer til Kina. Også heller ikke mindst, når vi også ser, at der stadigvæk er russer, der prøver at undske militært tjeneste.
SPEAKER_03Jeg så det altså, da jeg flyttede til. Da skulle udfødt til Kina for TV 2 i 23, hvor jeg kigget på lejlighed af blandt genre jeg talte med en ejdomsagent, som fortalte mig mange af hans klienter. Det var russiske, ikke rimænd, men folk med penge, som forsøgte at få en lejlighed til deres koner. Så de ligesom kunne deponere kunderne. Det er jo så folk, der har forbindelse og kan få det her visum. Hvad sker så folk? Som du ser, når folk kommer ind og grænsen, skjult det så et eller andet sted Kina er ret stort. Man kan til trods for overvågningen. Er der nogle muligheder i hvert fald. Det er ligesom kinesiske embedsfolk og Vancouver i Kern, så.
SPEAKER_02Der var også faktisk en samlet erklæring omkring Japans oprustning, hvilket jeg også synes var ret interessant, hvor man blandt andet sig, at hedder det Japans nuværende kurs omkring akceleret oprustning, det er en seriøs trussel mod fred og stabilitet i regionen. Og igen der må man sige, det er nok Kina, der har været inde. Der igen er inde og sige her vores talpunker, kan I lige være med til at støtte op omkring det. Og det er man altså gået med til for modsisk side.
SPEAKER_03Altså Sovjetunionen, eller Rusland og Japan og Sovjetunionen har jo også været i krig før. Så selvfølgelig er der noget historik, men det er jo ikke fordi, at Rusland står af truet over for Japan, fordi Japan kigger jo på forsvar. Japan kigger jo især omkring Tigronstre, og apropos Takit's udtalelse omkring en kinesisk indblanding. Eller en kinesisk invasion, kunne ret færdiggøre japansk indblanding. Så det er jo helt ret i, og vi ved også, det har Putens også gentaget, at man støtter fuldt ud det kinesiske synspunkt omkring Taiwan. Med at det er en udbrud af provins, at det skal tilbage til Kina. Det interessante i den her sammenhæng, det er jo, at man fra officiel kinesisk side ikke har anerkendt de russiske anekteringer af de ukrainske territorier, man har i robet eller indtaget på ulovlig vis. Så om man kunne forhandle med det, men der står Putin jo også en dårlig situation, fordi som du gener, Kina vil ikke gøre noget, der kan få folk til at stille spørgsmålstegn ved deres Igå så en neutral balancegang, selvom det gør folk allerede. Ud fra de nævnte kritikpunkter. Noget, som andre også spekulerer på, af til penge måske vil have ud af Rusland før at lave sådan en rørledning. Det er også, at de har brug for at blive en aktisk stormagt. Det talte vi også med vores spil med Camille Sørensen om. Og der har Rusland jo været lidt på agtigt om lidt mere på vagt omkring sin ligesom sådan aktiske suverænitet. Der er måske noget, hvor Kina godt kan se. De nordlige søbruder, især hvis man lækkerstredet også bliver blokkeret ligesom homogste. Der har vi brug for det. Det kan godt være, Rusland ser det somdan national vanvej, men der skal vi lave noget mere. Og så er selvfølgelig også risk teknologi, hvor Rusland heller ikke vil give kineserne alt for meget af afsøletser, så Pusen står jo i den her dumme situation, og det er ikke tvivl om, at man fra kinesisk siden, på trods af alle de her store fine ord, altså prøv at se, hvor meget man kan slippe af sted med. Prøv at se, hvordan man kan udnyde det. De ser jo igen, forholdet skal bare tages til et nyt niveau. Sig blev inviteret til Moskvag. Og interessant også, at Putin også sagde, at han ville komme til epiktopet i Sentien i november, hvor Don Trump jo også er inviteret. Så der får vi måske et møde Putin sige Trump ved det her møde. Og det er jo lidt interessant. Og apropos Trump selv. Nu var der jo et statbesøg efter kort tid efter han selv var blevet foret, og også var blevet kørt noget ego diplomacy på ham. Der er selvfølgelig nogle journalister, der har spurgt Donald Trump selv, hvad han synes om sig i møde med Putin i den her uge. Og vi kan jo høre, hvad han havde at sige.
SPEAKER_01Præsident Shee meeting with Putin this way. I think it's good. I get a lot with both of them. I don't know if the ceremony is quite as brilliant as mine og.
SPEAKER_02My state visit was better than yours.
SPEAKER_03Klassisk, klassisk Donald Trump. Han siger selvfølgelig, at han er god venner med begge, der kommer gå ud. Men han siger så også. Jeg ved jeg ikke om Pusens stat servir. Den var lige så god som min. Jeg tror, hvor det var lidt bedrar. Så altså, ikke plomacy, det virker jo. Nu optår vi jo så også afsnit omkring Trums besøg. Før han gik på Fox News, og før han har udtalt omkring taiwanske uafhængig. Hør nogle indikationer på, og selvfølgelig pas på at læse alt for meget i tværet med, at kinesisk strategi har virket. Og nu er der jo rygt om af, at han vil ringe til leging noget, den taiwanske præsident selv, hvilket over et kæmpe nyt. Så verden er ikke blevet mere ufudsig, og jeg forstår godt, at de er ekstremt bekymret i Taiwan. Fordi hvis siger helt med det her, og ligesom også har fået kørt alle kinahønende i USA, og dem der jo gerne vil forsvare Twan ud på tidspor, så står vi i en helt vanvidig situation, som vi også fra dansk og europæiske side skal forholde. Det kan være, at vi skal sige, at det var det for Businet. Det kommer selvfølgelig til at besøge hinanden meget mere, og det skal vi selvfølgelig nok det. Men det var også andet, vi skal tale om i det her afsnædt.
60-året for starten på Kulturevolutionen
SPEAKER_03Vi talte i et afsnit omkring kinesisk nydår, at nu var det ildestens år. Og det skal jo være 600 tygregen år. Det vil så sige, at sidst det var illestens år. Det var så selvfølgelig, da kulturrevolution startede. Og der havde vi starten på kulturrevolutionen i sidste uge. Det er jo ikke noget, der er blevet markeret fra kinesisk side, ikke overraskende, men det er jo en ekstrem betændt periode i Folkerpublikens historie, og selvfølgelig også dermed kinesisk historie. Ja, det er det.
SPEAKER_02Og altså, Kasper, når vi siger start, så er det fordi, at det var den 16. maj 1966, at Maro Ted Dong, han i første omgang altså udsendte det, som man kalder 16. majs cirkulæret, hvor han erklærede, at der var brug for en kulturrevolution mod skjult kontravolutionære kræfter i partiet og samfundet. Der er i virkeligheden mange datoer, som kunne ses som starten på forskellige dele af Kulturrevolutionen. Men det er traditionelt den her, der bliver refereret til.
SPEAKER_03Det ville blive et omfattende afsnit. Og vi er også i gang med at lægge en plan for at lave et afsnit særskelt andspølge omkring Kulturrevolutionen. Men Maver jo ved lidt ved at miskabet af om partiet og magt i partiet efter det store spring frem, som gik fuldstændig fejl. Millioner af kineser døde på grund af hånd, og fordi det var så fejlstændig. Det fik han jo stor kritik for. Og der kunne Mave godt se, at jeg ved at blive kørt ud på et tidspår, bråseriet er ved at indfinde sig i partiet konterrevolutionær ved at tage over. Og det er jo det, han gik ud og sagde, at nu skal vi altså lige tage magten tilbage. Og der taler man jo forcielt på kinesisk, der hedder Kulturrevolution, UTAN Jathar, der har været mening. Altså den proletariske kulturrevolution, den store proletariske kulturrevolution. Og det er jo Mavs forsøg, hvis vi skal skæld det helt ned i pap, og det her er meget forsimplet så bære med det. Mavs forsøg på at genvende noget af magten i partiet, og ligesom sørge for at rendse ud blandt politiske finder i partiet, som man jo så malet som Borscheriet og kontravolutionære kræfter. Ja.
SPEAKER_02Fordi her i, altså i den her episode, så vil vi gerne give jer lyttere en idé om, hvad der sket under Kulturrevolutionen, og også fortælle lidt omkring, hvordan Kulturrevolutionen har et ikke op til i dag, og måske også lidt om, hvordan vi selv har set det på vores forskellige ture og ophold ude i Kina. Men som du også nævnede, Kasper, så vil vi også gerne invitere nogle gæster ind her i år til at tale om specifikke emner under kulturrevolution.
SPEAKER_03Og det er stort. Og altså den officielle periode for Kulturrevolution, var jo ikke særlig, altså er jo ikke særlig langt. Den slutter jo egentlig i april 69, hvor man afholder den 9. partikongres. Men officielt, så er det jo først med Mavs død, og så opgøret med firbanden, som vi bliver blandtet led af en af Mavens koner også, hvor den køge penge så kommer tilbage, og vi får reformkrafternes tilbagekomst i 76, og så kommer reformerne så selvfølgelig så derefter.
SPEAKER_02Yes, fordi ofte, når man refererer til Kulturrevolutionen, så er det rigtigt, som du siger, at det er de billeder, vi kender med store samlinger på denske freds plads. Og rødgærdister og alt det her. Det er primært i starten af Kulturrevolutionen, men alligevel så er det 66 til 76, man normalt til år. Ja, lige præcis. Men så man refererer til som de tops kaos. Og som du nævnte, Kasper, så var der i starten af 60'erne en stor konference, der hed de 7000 kaders konference, hvor man simpelthen i centrallederskabet diskuteret, hvad der var fejlende omkring Det Sort Spring fremmed. Og at sige, at der var fejl under det Storm fremad, det er jo ligesom at sige, at Mohs eget politiske projekt, det havde været en fejltagelse. Og det er derfor, som du siger, at der er mange, der har set kulturrevolutionen som simpelthen et opgør med en parti-elite, som Mar også så som direkte mere antagonistiske mod ham, men også, som man sagde, at der tog den kontravolutionære vej eller den kapitalistiske vej. Og det begynder altså her med, at Mar siger, at man skal påbegy kulturrevolutionen i 66. Og så går det simpelthen slav i slav med, at mange af de store politiske skikkelser, som vi, som vi ofte nævner faktisk i programmet, som sjov og penge, og du nævnte også Joan Lejfør, Lev Shao Chi og andre simpelthen prøver at udleve Marves ordn omkring kulturrevolution, uden at de helt rigtigt vidste, hvad det han mener med den her kulturrevolution et eller andet sted. Og meget i starten af kulturrevolutionen, så når det til et punkt, hvor han siger, at det, som studerende og unge i Kina skal gøre, det er, at man skal på diget stid længe bo, som betyder bombarder hovedkvarteret. Det er simpelthen, at de unge, kineser og rødgærdister, de skal gøre oprør mod parti-eliten og autoriteter i samfundet.
SPEAKER_03Og det er også derfor, at det kører fuldstændigt sprog af vi får de her tiårs kærers, fordi rødgærdisterne går nok. Og det har man jo så også set i populærkultur i film og sådan noget, altså blandt andet senest, hvis folk har set Netflix serien omkring The Three Body Problem, baseret på bogen af lidt sind. A universitetsprofesser er så blev tilsket hjælp det offentlige skore, og man kritiserede dem for at være kontravolutioneret kræfter her kontravolutionær tankergang og brocheriet. Det skulle virkelig slå sig ned på, at du fik også den her personkult under Mavsød, hvor hans citater, det vi kender som Maves Lille Røde, blev også bygget op om. Han jo igen også, det talte vi så også om med Bent Nielsen i vores spæsle omkring Tyran, den her podcast serie, som det jeg har stået for, hvordan han også hele tiden blev opholdet til den her status, og man jo også gjort dyde af det, og det er jo selvfølgelig også derfor, at de gik jo mock, og man altså alt hvad der var traditionelt set i Kines historie, altså man smader jo templer og pager og sådan noget også i den her periode, hvor der var mange ting, hvor man nok, eller ikke nok, hvor man i dag tænker tilbage, altså det var ikke skid godt, at vi fik smadret vores kulturarv, som vi jo i dag altså er stolt af, når vi snakker vores. Lærer i citation tegen vores 5.000 år lange sammenhængende historie, men i hvert fald 2-3.000 års sammenhængende historie. Hvad er kinesisk identitet, som Sgee en penge selv prøver at bygge op.
SPEAKER_02Jeg har jo været rundt at kørt motorcykel i hele Kina, og noget, jeg ofte har oplevet det er at komme ud til, som du ser templer, hvor det er, at jeg snakker med nogle af de lokale, måske endda nogen af dem, der står for at være stået på templeren der. Og så fortæller de om historien af templet, og så det er simpelthen ni ud af ti steder. Så siger de, at kulturrevolutionen var jo der, hvor hele templet er blevet brandt ned eller destrueret. Det er slående, når man rejser rundt i Kina. Eller at der bare er et hul. Simpelt, hvis du læser af historien om templet, og så står der bare ikke noget om kulturrevolutionen, og det er jo fordi, at det fortsat er det penibelt og kontroversielt at berør den her periode. Nu nævnte jo det her med Kusjov og den hemmige tale tidligere, ikke også. Og en ting, som Mar meget bekymret for, det var jo, at der skulle sket noget lignende for ham, som der skete med staling. Simpelt, at partitoppen de efterfølgende vendte sig mod leder. Og det sagde man fuldstændig åbent i, altså partidokumenter, i statsmedierne og i taler. Og der blev det blandt andet aftige, som var en af de ledende kommunistiske skikkelser på det tidspunkt, som blev. Den store fljende og i virkeligheden direkte blevet blev kaldt for Kinas Kuskrøj. Og som du nævnte, de her kritikssessioner med tortur og forskellige ydmylser. Det var også noget, der skete for faktisk store del af partmen på det tidspunkt. Detvingt han var Kinas statsoverhoved tidligere men under kulturrevolutionen, simpelthen ydøvet fængslet og døde efter hård mishandling. Blandt andet fordi han ikke fik adgang til diabetes medicin. Og noget, der måske vil overraske nogle lytter, men nok ikke dem, der følger Kina til, det er, at Xi Jinpings egen far, simpelthen Sigong syg han også blev udræset under kulturrevolutionen. Og det var altså fordi, at han blev set som en, der støttede dengoping og andre af den i gå så pragmatiske vinge af partiet. Vi har jo talt nogle gange om de her fraktioner, og på det tidspunkt, så talte man om det her med at være rød, eller ekspert. Var du rød nok, stod du ligesom på maut og den kinesiske Revolutionsside, eller var du i virkeligheden lidt for meget ekspert, og dermed måske en, der kunne ses som en kontrarevolutionær.
SPEAKER_03Det er en vild periode også. Og som du siger, det var også noget, der påvirket, som stadig påvirkede Xi Jinping selv. Men det var så interessant også, at under Xinpen ledelse, der havde vi tilbage i efteråret 2021, at der kommunistparkets Central Komitet med sådan en resolution af nogle af de største bedrifter og historisk erfaring, som parti har gjort over de sidste århundrede. Det er selvfølgelig 100 års 2021 for grundlæggelsen af partiet. Og det var også der, man går ind, og ligesom vi også talt om det i podcasten før i Nydsbæret, længt tager patent på historisk skivningen omkring partiet. Hvor man beskriver også, at kulturrevolutionen det var ikke skid godt, det der sket. Det var ikke skidå gjort af Maven, men man anerkender stadig hvad Mave har gjort for Kina, hvad han har betydet for partigen tankang, som jo også noget Chip baserer sin egen CT-Peng tankegang omkring. Men man skriver så også det med, men partiet fik ligesom rettet kursen ind bage efter. Så partiet er stadig et parti, som ligesom kan lære af sin egen fejl. Vi skal ikke tale mere om dem. Og nu skal vi videre. Så du siger også, det er ikke noget, som man skal tale om alt for meget, og som du også har talt om, og så vi har også talt om inde og sådan i det her sådan rød turisme, som de også sådan laver sådan. Det er også noget, man er sådan lidt på passel med, hvor meget skal man gå op i det her, at vi ikke skal have ved templerne for meget opmærksomhed på de ting, vi gjorde, som var virkelig dårlige.
SPEAKER_02Fordi det der er interessant med den røde turisme, det er jo, at det er primært, hvad kan man sige, nationalistisk i slet ikke. Det handler jo simpelthen om, man kalder det direkte patriotisk uddannelse. Og faktisk så er der en del statsede virksomheder, som simpelthen får afsat dage til, at ansatte kan blive sendt ud på deres lokale røde turistspot til at få et skud patriotisme derigennem. Men Kasper, noget, jeg selv har iaktaget, det er det, jeg vil kalde, og det er der faktisk også blevet skredd om med den her røde nostalgi, som jeg faktisk synes er lidt anderledes end den røde turisme. Og noget, jeg selv har jeg taget, når jeg rejstr i Kina, det er, at nogle af de her restaurerede landsbyer, som er en del af genopningen af de kinesiske landarbrød, der bygger man faktisk nogle af de her røde stationer, kan vi kalde, som er sådan lidt de lokaltpoliske hovedkvarterer fra den kinesiske ældre generation var børn. Så der prøver man virkelig at fremstille blandt andet kulturrevolutionsperioden som noget, man husker tilbage lidt på med sådan en nostalgisk whisk. Og det synes jeg er ret interessant, fordi det også er en del af det, du lige nævnte, at vi har en officiel tilgang til, hvordan det skal se på kulturrevolutionen. Nu går man mere ind og prøver at gøre det til en acceptabel del af kinesisk historie, og så tænke tilbage på at have en generation for. Og der jo faktisk også været de her kulturrevolutionsuraner rundt omkring i Kina. Der også er sgu op. Og det handler igen omkring den her nostalgi. Og når man tager der, jeg ved ikke, om du har været inde på nogle af dem, Kæskler, men så tjenerne de går rundt i. Det er ikke meget uniformer, men det er. Det er mere det, som man vil kalde dumdra eller noget lignende. Som er tød fra dengang, og så alt det ligesom blikkopper og blik skåle, det gamle termoklasker fra dengang osv.
SPEAKER_03Jeg er en periode, der fylder meget, og det er jo også interessant, at det træsåret også ildestens over, hvor vi har igen i ildestens over, så forhåbentlig. Jeg synes aller, at der sker mange volatile ting også i Eldestens år, som er kendt for at være krigen i Iran. Lad os væk se ind i to periode med kaus. Hvis vi lige skal fortælle os lidt om afsningen på Kulturrevolutionen.
SPEAKER_02Og igen, som du nævnte indledningsvis, Kasper, altså man kunne, og det er der også bruge teamvis på simpelthen at dække den her periode i kinesisk historie. Men altså i slutningen af kulturrevolutionens dør marve i 76 og efterfølgende, som du som du sagde, så var der simpelthen et decideret statskub, da hedder det ledende skikkelser i partiet støtet af hæren de tog firbanden til fange, som var ledende personer på den ekstreme venstrefløg. Blandt andet Jang, som du også nævnt, der var en afskunder. Og efterfølgende simpelthen, eller man bragte den joping tilbage fra en traktorfabrik, som han arbejdede på i hundanden på det tidspunkt, fordi han simpelthen var blevet sendt ud på landet. Og så blev han leder og en af de her store bedømmelser eller resolutioner, som du nævnte, det skete i 1981, da man fra centralt hold ligesom lavede en form for dom, eller i hvert fald tilgang over den her periode med kaos, og der sagde man simpelthen direkte i den gjorde 70% gode ting og 30% dårlige ting. Og så lagde man egentlig hovedansvaret hos firmanden og hos lidt og generaler rundt omkring ham, og Lindbjerg havde jo det var jo simpelthen den altså en revolutionær general, der havde været en stor del af både de kommunistiske kampagne under 2. verdenskrig, og også under borgerkrigen mellem. Læd nationalisterne og kommunisterne, der endte i 1949. Han var simpelthen blevet indstillet til at skulle blive af Mars efterfølger, men døde dramatisk i et flystyret i 1971 efter anklager om et kort forsøg mod Marge. Så jeg er en meget dramatisk periode. Men jeg synes, det er interessant også at illustrere for alle jer der ude, hvad det simpelthen var for en tid med vilde op og nedtyret i kinesisk politik og samfund.
SPEAKER_03Og her til sidst, for den kulturrevolutionen af, altså partiet og chietin peng er jo enormt bevidst om deres egen historie, og prøver at lære den historie. Så det er jo noget, de sidder og taler om også ved møder sådan. Hvordan kan vi går ud fra, at jeg også gør ved 30 år? Er det jo sikkert også et emnet, der kom op særlig også fordi Sitine penge jo havde det inde på livet selv. Og taler om, hvordan kan vi undgå lignende tilfælde? Og for Xi Ding må det jo også være lærer om, hvordan kan jeg undgå at blive kørt ud på et tidspor, som er jo så då. Han blev gjort, og hvordan kan vi undgå, at jeg skal kæmpe på at komme tilbage på magt. Men det er jo alle de ting, som foregår bag. Altså, hvordan se, fordi at kæske politik er så ugemsig. Men må ikke der foregår altså diskussioner og så må ikke også en pengere de her tanker om, hvad har tidligere leder været? Hvordan er de blevet udfordret? Hvordan kan jeg undgå noget det samme. Iggen rent spekulation, fordi vi kommer aldrig til at vide det.
Outro
SPEAKER_03Det blev et godt lille afsnit omkring lidt forskellige ting med statsbøg, lidt geopolitik, og så lidt kinesisk histori.
SPEAKER_02Kasper. En sidste ting, jeg lige ville nævne. Det er hvad tror jeg, Mau har med mankår at gøre. Men mangover at gøre. Det var en lige at spise mankår. Der opstod simpelthen en mankokult under Kulturrevolutionen i 1968. Og jeg har simpelthen tilfældigvis i Beijing set en af de her manger fra Kulturrevoluen. Og det var fordi, at Mar havde fået nogle manger som dave under et statsbesøg i 68. Hvor hen historien af det? Ja, det gør det. Den har han fået af den pakistanske udenrigsminister, Myan Ashad Husang. Og hvad hedder det, Maro Tudong, han endte med at give de her mangår, simpelthen til Maro Chedg tankegangs propagandaamet på Kinghua universitetet i 1968. Og det blev simpelthen set som et symbol på Maurks affektion mod både arbejderklassen, men også mod hedder det af timgård af studerende. Og det gjorde simpelthen, at rundt om i hele Kinder, så kom der sådan en mankofrency, simpelthen, hvor man brugte mankosymboler og lavede plastik og voksmanger, som man brugte i forskellige propositioner. Og der er i bækken, der mødte jeg simpelthen en rødgardist af, som havde en af de her mangår. Og jeg tog et billede af det også selv om da jeg skulle til at gøre det, så kunne jeg godt mærke, at vedkommende synes, det var lidt afkavet med nutidens briller med den her manger. Men jeg synes bare, at det er en lidt, måske mærkelig, men også interessant historie omkring den tid, og hvordan det var, at simpelthen magkulten og forskellige symboler, de kunne sådan blive snu helt ud af professioner.
SPEAKER_03Det er jo også interessant med det her, at det er i godsøjen kun i 60 år siden. Hvis du kigger på Kina i dag, hvis du går rundt i Shanghai og Beijing, og så forestiller dig, det kun er 60 år siden, at de var igennem alt det her. Det er jo virkelig, det var jo så også ikke et helt andet land, men fuldstændig anderledes end det i dag. Det er jo vildt at tænke på, hvad der sket på træ.
SPEAKER_02Du kan jo gå rundt i rotongerne og stadig se nogle af de steder, hvor det er at rødgærser og andre har været i gang med at smadre afkitekturen og de symboler, som der var fra dynastierne. Blandt andet så er der mange af de her indgange til rotoner, hvor der enten står en trumme eller de kinesiske klassiker i stenudskæring. Og der kan man ofte se, at der har været nogen, der har været i gang med at smadre de her sten, men at det måske har været lidt for svært.
SPEAKER_03Ja, det er en spændende periode, som der jo stadig er, som du også lige nævner, altså fysisk ar i Kinet på. Men stadigvær også med talds for folk, der har lidt i perioden jo også bliver ældre og ældre, og partiet ikke rigtig så gerne vil tale om det. Så er det jo stadigvæk en periode af Folkerpubliken, som er værd at blive klået på os. Og ligesom, og det har vi også nogle anbefald til vores nyde sprev. Vi er ved vejste i det. Det var alt, hvad vi havde i telpladen her, som vi har fået læst og strukket vores gode bjerge. Vi er som altid snart tilbage igen i længe med både Special som mere kina eller i. Og vi er også klar til at tage på folkemødet her i juni, så hvis man er på folkemødet, enten hvis man har brug for noget input, men noget Kina relateret, så skal man inde i tage fat på os. I kan altid skrive til os på kontaktsknab af sinnolysker.dk, eller skriv til os på sociale medie, hvis I mindre. I også bare vil drikke en kop kaffe med os, eller måske en kold fad, hvis hver forhåben er godt i alting. Og nu har vi også talt om at lave den her synolyti fredags bare og onsdagspar bliver det så i det her tilfælde, hvor at vi mødes på ølskækken i krift på Nørrebro. Det er faktisk det sted, hvor tankegangen til Sinolyseren blev udklækket. Sinolitika, tankegang. Det er jo blæder. Sinolitiker sædg. Der skal være sådan lille. Park jeg uden på øl sænkeren sådan her for fire år siden der bliver. Men der mødes vi på ølsnækkeren kl. 17. En fyraften så den der har lyst til at komme og nørke noget Kinder sammen med os. Og så vi ikke giver mere. Men vi tænker sådan fyrafens tid, så vi skal jo selvfølgelig også ud af noget aften på et eller andet. Så jeg har lyst til at komme efter arbejde eller studie eller hvor man er. Og tænke noget Kemand, så sidder i hvert fald den 3. juni klokken 18 på skander, at se jer.