I afsnittet taler Julie og Sigrid om det fantastiske ved at blive forældre. Julie er mor til August på 10 år, der har cerebral parese (CP) – og Sigrid, der selv har CP, er mor til Erna på 2 år. Du kan bl.a. høre Julie fortælle om, hvordan det var at få diagnosticeret sit dengang 1-årige barn og høre Sigrid beskrive, hvordan det er at blive mor med CP - og have en krop, som altid har svigtet én.
Julie fortæller om mødet med lægerne, det svære ved følelsen af at lægge sit barns liv over i sundhedspersonalets hænder - og se sit barn blive kørt væk i en seng mod operationsstuen. Og blive stillet spørgsmålet: Mor, elsker du nogen mere end mig?
Sigrid har aldrig taget det at blive gravid for givet. I afsnittet fortæller hun både om sin mors svære graviditetshistorie, da Sigrid blev født - og om Sigrids skepsis overfor for egen krop, der har farvet hendes erfaringer med at blive og være gravid.
Podcasten er støttet af Knud Højgaards Fond, Louis-Hansen Fonden og CP Danmark, og produceret af Munck Studios og Nossell & Co i samarbejde med CP Danmark.
Produceret af Munck Studios og Nossell & Co.
Værter: Julie Brahe Hansen, Sigrid Stilling Netteberg
Redaktion: Martin Merrild, Christoffer Fehsenfeld, Peter Græsbøll Holm, Jacob Nossell
Teknik: Rasmus Dissing, WeAreWonder og Mikkel Rud, freelance
Redaktør og projektleder: Jacob Nossell, Nossell & Co
Projektansvarlig: Stine Stenholdt Nielsen og Mogens Wiederholt, CP Danmark
Produceret af Nossell & Co. - i samarbejde med CP Danmark
Podcasten er støttet af Louis Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond og CP Danmark