NextGen – Fremtidens Ejerledere
NextGen stiller skarpt på den næste generation af ejerledere i Danmark. Dem er der mange af: Der er lige nu godt 200.000 børn af ejerledere, og forskningen viser, at netop DE har et særligt potentiale for at lede og udvikle virksomheder. Det potentiale undersøger vi i denne podcast. NextGen er en del af forskningsprojektet NextGen – Fremtidens Ejerledere, et samarbejde mellem Center for Ejerledede Virksomheder på CBS, KU og Industriens Fond. Podcasten er produceret i samarbejde med KvindeKompagniet.
NextGen – Fremtidens Ejerledere
NextGen S2E2: Signe Cederstrøm, CEO Resino Inks
Signe Cederstrøm skulle ikke være ejerleder. Med en cand.mag i hånden var planen egentlig at blive gymnasielærer, men da far Finn luftede ideén om et salg af familievirksomheden Resino Inks, trak det i Signe for at føre farens og familiens livsværk videre. Måske fordi hun var involveret i virksomheden fra hun var helt lille. Eller fordi hun intuitivt vidste, hvad det krævede at kaste sig ud i at lede en førende trykfarve virksomhed. Eller fordi det nok skulle gå – det plejede det jo at gøre. Få svaret i seneste afsnit af NextGen podcasten.
NextGen er produceret af Center for Ejerledede Virksomheder og KvindeKompagniet. Podcasten er en del af forskningsprojektet NextGen – Fremtidens Ejerledere, et samarbejde mellem Center for Ejerledede Virksomheder, Industriens fond og Københavns Universitet.
Læs mere på www.nextgen.nu