
Pioneren
Hvordan får man borgerne med i den grønne omstilling? Alle kommuner kæmper med det samme spørgsmål. Alligevel blev der sidste år kun sat tre vindmøller op på land i Danmark. I en ny podcast – Pioneren - forsøger vi at finde svaret. Vi starter på Samsø, som tilbage i 00’erne blev verdensberømt for evnen til at skabe lokal opbakning. Hvad kan andre lokalsamfund lære af Samsø? Og hvorfor er vi ikke kommet videre? Herfra skal vi forbi aktivister, politikere og psykologer. Franske turister og fejlslagne solcelleparker. Forskere, kunstnere, copy cats og kommunalt bureaukrati. Alt sammen i jagten på den grønne formel. Jagten på borgernes gunst. Podcasten er produceret af Viegand Maagøe og Samsø Energiakademi med økonomisk støtte fra KR Foundation.
Pioneren
Fra Samsø til Middelfart
Hvordan får man borgerne med i den grønne omstilling?
Alle kommuner kæmper med det samme spørgsmål. Alligevel blev der i 2021 kun sat tre vindmøller op på land i Danmark.
Podcasten Pioneren forsøger at finde svaret.
Nu skal du med en tur fra Samsø til Middelfart. Vi skal ud i de telte og pavilloner, som i starten af september danner rammen om Klimafolkemødet.
Turen fra Samsø til Middelfart er også en rejse i tid. Middelfart Kommune blev i 2022 af Kommunernes Landsforening kåret til årets klimakommune. Og klimachef Morten Westergaard lægger ikke skjul på, at han gennem årene med stjålet med arme og ben fra Samsøs bagkatalog.
Pioneren er produceret af Viegand Maagøe og Samsø Energiakademi med økonomisk støtte fra KR Foundation.