.jpg)
Hvem Løser Fremtiden?
Vi står som samfund midt i og overfor en lang række kriser og udfordringer. Klimakrise, biodiversitet, den demografiske udvikling – listen er lang. Men hvem udvikler og opfinder de løsninger, der gør, at vores fremtidige samfund kommer til at hænge bedre sammen?Det er nogle af de mennesker og deres løsninger, du kan høre om i denne serie; dem som hver dag arbejder med små og store løsninger, som skal bidrage til et fremtidigt mere bæredygtigt samfund. Drevet af det overordnede spørgsmål: Hvem løser fremtiden? Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel VognstrupMusik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup
Hvem Løser Fremtiden?
LCA-kravet og det bæredygtige byggeri
Den 1. januar 2023 trådte en betydelig ændring af bygningsreglementet i kraft. Ændringen kan koges ned til tre bogstaver: LCA (life cycle assessment). Livscyklusvurdering på dansk; altså vurderinger af potentielle miljø- og klimapåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.
Det nye krav om LCA i byggeriet betyder, at hver kvadratmeter i alle nye bygninger over 1000 kvadratmeter ikke må ”koste” mere end 12 kilo CO2 målt over en 50-årig periode.
Kravet vil løbende blive skærpet og få en enorm betydning ikke bare for byggebranchen, men også for hvordan vores byer ser ud i fremtiden.
Men fordi byggeriet er en kompleks størrelse med mange dele, kræver LCA store datamængder at arbejde med. Her kommer platformen LCAcollect ind i billedet.
Ideen til LCAcollect opstod i Arkitema og COWI og er udviklet sammen med en række andre aktører i branchen. LCA-collect blev lanceret i marts 2023, og bliver nu drevet af Molio og Rådet for Bæredygtigt Byggeri med støtte fra Realdania. Af samme årsag er platformen gratis at bruge for alle.
Hør mere om, hvordan Arkitema og COWI kom på idéen om en LCA-platform, om bevægelsen mod et mere bæredygtigt byggeri, og hvilken betydning LCA vil få for fremtidens arkitektur.
Medvirkende:
Gitte Gylling Hammershøj Olesen, bæredygtighedsdirektør, COWI
Mikkel Printz, Arkitekt, Arkitema
Research & tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup
Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup