.jpg)
Hvem Løser Fremtiden?
Vi står som samfund midt i og overfor en lang række kriser og udfordringer. Klimakrise, biodiversitet, den demografiske udvikling – listen er lang. Men hvem udvikler og opfinder de løsninger, der gør, at vores fremtidige samfund kommer til at hænge bedre sammen?Det er nogle af de mennesker og deres løsninger, du kan høre om i denne serie; dem som hver dag arbejder med små og store løsninger, som skal bidrage til et fremtidigt mere bæredygtigt samfund. Drevet af det overordnede spørgsmål: Hvem løser fremtiden? Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel VognstrupMusik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup
Hvem Løser Fremtiden?
Appendiks - Cybersecurity
Klimakrisen kradser, demografien presser, og Danmark har behov for viden og værktøjer til alle de andre store udfordringer, vi står overfor.
DI Rådgivernes medlemskreds er fyldt med fagfolk med viden og værktøjer om de store samfundsdagsordener. Normalt fortæller vi casebaseret om den viden i ”Hvem løser fremtiden” men nogle gange er der ikke nødvendigvis en enkelt case. Og den gode historie kommer af den årsag ikke ud og gør folk klogere. Det er synd.
Derfor introducerer vi nu et nyt format: 'Hvem løser fremtiden, Appendiks'. En samtale løftet fra det case-nære til de bredere perspektiver. Og det er branchedirektør i DI Rådgiverne, Katrine Ellersgaard Nielsen, der indtager værtsstolen.
Temaet for premiereafsnittet er noget så aktuelt og presserende som cybersecurity.
Men hvad er den største cybertrussel for danske virksomheder?
Hvordan kunne en AI snyde en bank i Hong Kong for 170 mio. kr.?
Og hvilke værktøjer skal du begynde at implementere i dag for at sikre dig mod russiske troldehærer eller malware-fabrikker i Nordkorea?
Lyt til første afsnit af 'Hvem løser fremtiden, Appendiks'
Medvirkende:
Mille Østerlund, Director for cybersecurity, EY
Vært: Katrine Ellersgaard Nielsen, Branchedirektør, DI Rådgiverne
Research & tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup
Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup