.jpg)
Hvem Løser Fremtiden?
Vi står som samfund midt i og overfor en lang række kriser og udfordringer. Klimakrise, biodiversitet, den demografiske udvikling – listen er lang. Men hvem udvikler og opfinder de løsninger, der gør, at vores fremtidige samfund kommer til at hænge bedre sammen?Det er nogle af de mennesker og deres løsninger, du kan høre om i denne serie; dem som hver dag arbejder med små og store løsninger, som skal bidrage til et fremtidigt mere bæredygtigt samfund. Drevet af det overordnede spørgsmål: Hvem løser fremtiden? Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel VognstrupMusik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup
Hvem Løser Fremtiden?
Sygeplejens missing link
Der bliver færre, der skal tage sig af flere. Sådan lyder den klassiske fremskrivning for fremtidens sygepleje.
Men hvis det skal gå op, hvilke evner skal fremtidens plejepersonale så være i besiddelse af? Hvordan skal de sundhedsfaglige uddannelser sammensættes, så de tiltrækker en ny generation? Og hvordan skaber man et bindeled mellem de store velfærdspolitiske og strukturelle beslutninger og fremtidens plejepersonale?
Disse problemstillinger forsøger den nystartede netværksorganisation, Collaborate to Care, at finde svar på. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden Implement har de udviklet og afholdt den første række af workshops på to danske hospitaler. En workshoprække der kredser om fremtidens sygepleje. Både samarbejdet og svarene er det, det handler om i denne udgave af Hvem løser fremtiden?
Medvirkende:
Selina Kikkenborg Berg, Klinisk Professor, Institut for Klinisk Medicin.
Esben Høgh, Seniorkonsulent, Implement Consulting Group
Research & tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup
Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup