
Haven i Øret
Haven På Tagets Podcast kigger på, hvordan man kan få glæde af sit uderum, selvom man ikke nødvendigvis har grønne fingre. Podcasten følger livet i haven, på altaner og terrasser - inspirerer dig og hjælper dig til at komme igang med alt det grønne og blomstrende. I podcasten møder du journalist Katja Gregers Brock og stifter af Haven På Taget Anna Sofie Jacobsen
Podcasten er tilrettelagt og produceret af journalist Katja Gregers Brock
Haven i Øret
Oktober: Byens Haver - en af de hemmelige
Det skal handle om byens haver. Denne gang mest om en af de hemmelige. Anna har nemlig lavet en have til Gannis hovedkontor midt inde i København. Ude fra en stor firkantet sort bygning. Og i hjertet af den sorte firkantede bygning – oppe på 1. sal – er der en gårdhave på omkring 100 m2.
Alexandra Bernadini er Director of Global PR and Communication i Ganni, og hun er én af dem, der bruger gårdhaven hver dag – også når hun sidder bag computeren.
Inde i Gannis have er der ikke meget jordvolumen. Haven er lavet med to lave højbede, store malede firkantede krukker og en masse terracottakrukker i store størrelser foruden et frodigt grønt tag. Pointen er, at man kan skabe en have på trods, hvis man udnytter uderummet rigtigt.
Desuden kan du få et tip til, hvornår du skal plante et træ og ikke mindst hvilket blommetræ Anna ikke kan undvære i sin nye have.