
Lærerværelset
Lærerværelset er en podcast, der vil inspirere og udfordre undervisningen i gymnasieskolen. Den er til dig, der vil høre, hvad forskere, elever, undervisere og ledere tænker om de didaktiske og pædagogiske diskussioner, der fylder i gymnasiet.
Lærerværelset er skabt af Morten Gundel, der arbejder som redaktør på forlaget Praxis med 12 års gymnasielærererfaring i bagagen. Lærerværelset er et fritidsprojekt uden forbindelse til Praxis.
Hvis du kan lide, hvad du hører, kan du støtte Lærerværelset på 10er: www.10er.com/laerervaerelset
Lærerværelset
Skal vi droppe lektierne?
Man bliver ikke klogere af at læse lektier - tværtimod kan man argumentere for, at lektier gør mere skade end gavn. Det mener Flemming B. Olsen, der har en PhD i lektier og i mange år praktiseret lektieintegreret undervisning som gymnasielærer.
I denne episode kan du høre, hvorfor Flemming B. Olsen mener, at vi skal droppe traditionelle lektier, og du får et indblik i, hvordan man kan praktisere lektieintegreret undervisning.
Hvis du vil læse videre:
I episoden henviser jeg til forskellige kilder, som du kan finde her:
- Flemming B. Olsen (2010): Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser. Syddansk Universitet.
- Karin Løvenskjold Svejgaard og Jens Ager Hansen (2010). Lektier i den moderne gymnasieskole: en portfolio (Lærerbidrag). Nationalt Center for Erhvervspædagogik.
- Min egen lille undersøgelse af gymnasielæreres brug af lektier.
Om Lærerværelset:
Lærerværelset er en podcast om undervisning skabt af Morten Gundel, der underviser i Samfundsfag og Kommunikation & it på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Gennem samtaler med forskere, undervisere og elever forsøger han at blive klogere på nogle af de pædagogiske og didaktiske udfordringer, han møder i sin hverdag som gymnasielærer.
Du kan følge Lærerværelset på Facebook og LinkedIn.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)