
Lærerværelset
Lærerværelset er en podcast, der vil inspirere og udfordre undervisningen i gymnasieskolen. Den er til dig, der vil høre, hvad forskere, elever, undervisere og ledere tænker om de didaktiske og pædagogiske diskussioner, der fylder i gymnasiet.
Lærerværelset er skabt af Morten Gundel, der arbejder som redaktør på forlaget Praxis med 12 års gymnasielærererfaring i bagagen. Lærerværelset er et fritidsprojekt uden forbindelse til Praxis.
Hvis du kan lide, hvad du hører, kan du støtte Lærerværelset på 10er: www.10er.com/laerervaerelset
Lærerværelset
Steen Beck: Hvad kan 50 års gymnasiehistorie lære os om den kommende reform?
Steen Beck har beskæftiget sig med gymnasieskolen hele sit arbejdsliv, og ligesom de fleste andre i sektoren venter han i spænding på regeringens udspil til en ny gymnasiereform. For at forstå nutiden, er det som bekendt en god idé at kende fortiden, så mens vi venter på regeringen, kigger vi tilbage på de samfundsforandringer og politiske tovtrækkerier, der har formet den moderne gymnasieskole.
Medvirkede:
Steen Beck, forfatter og lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.
Hvis du har lyst til at støtte Lærerværelset, foregår det på 10er.com/laerervaerelset. En stor tak til dem, der allerede har været forbi :)