PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver anden fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
PORTRÆT #48 Elisabeth Jerichau Baumann 1:2 - kvinde, kunstner, udlænding, outsider
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.