
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
PORTRÆT #107 Omvæltningernes tid - den sorte omstilling
En fremmed kommer til byen.
I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden.
Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling.
Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse.
Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum.