PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

PORTRÆT #113 Louise og Frederik - Danners og kongens private hjem

Season 1 Episode 113

"Danner af Danmark" hedder årets store udstilling på Frederiksborg. I en række episoder dykker vi ned i forskellige aspekter af udstillingen og den store bog med samme titel, som vi udgiver den 5. juni.
I denne episode fortæller museumsleder Marie Laulund fra Jægerspris Slot om grevinde Danners og Frederik 7.s ægteskab og deres helt private hjem på Jægerspris. 
I foråret 1854 købte Frederik 7. Jægerspris Slot og gods som sin private ejendom. Dermed gav Frederik sin hustru et tiltrængt helle, hvor de sammen kunne vende ryggen til Københavns bagtalelser og politiske magtkampe, og samtidig kunne Louise bruge sin store viden om tidens mode til at indrette slottet.
Frederik købte Jægerspris, så Louises tilværelse var sikret også efter hans død. Til gengæld indrettede Louise slottet som mindemuseum for kongen og for deres liv sammen.
I øjeblikket (og helt til den 16. november) kan en lang række af de mest interessante genstande og værker fra Jægerspris ses i udstillingen på Frederiksborg.