PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

PORTRÆT #130 BLÅ JUL - alle 118 juleplatter fra 1908 til 2025 samlet i Riddersalen på Frederiksborg

Season 1 Episode 130

”Skøjteløb i København”, ”Tur ved Søerne”, ”Juletræsmarked”…
 ”Vinter i haven”, ”Frederiksborg Slot”, ”Juletid i skoven”…
 Det er nogen af juleplatterne fra de sidste 10 år, alle tegnet af kunstneren Allan Therkelsen.
I 2025 fejrer Royal Copenhagen 250 år som en af Danmarks ældste designvirksomheder.  En vigtig del af den historie er de blå-hvide juleplatter, der siden 1908 er blevet skabt som små nationalromantiske og nostalgiske fortællinger om dansk jul. Drømmen om jul.
På Frederiksborg kan man lige nu se alle Royal Copenhagens juleplatter siden den første i 1908 – altså 118 juleplatter i alt – iscenesat i en stor installation af scenografen Julian Toldam Juhlin – der er BLÅ JUL på Frederiksborg.

En kæmpestor lysende blå skive med årets juleplatte – to montrer med de allersjældneste og dyreste – og et langt julebord med 88 platter, dækket op med knive og gafler, glas og servietter, lyseffekter og lydlandskab – og hvor julebordet ligesom går i opløsning og platterne svæver væk – skyllet bort af oceanet, eller på vej ud i det ydre rum…

I denne episode medvirker: scenografen Julian Toldam Juhlin; kunsteren Allan Therkelsen, som siden 2016 har skabt motiverne på Royal Copenhagens juleplatter – også årets platte med Frederiksborg; og Hannibal Frydendal Hansen her fra Frederiksborg.