PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver anden fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
PORTRÆT #143 Havfruens spådom
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år. Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg.
Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.
Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.