PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver anden fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
PORTRÆT #145 Grundlovsdag - fra slanket enevælde til demokrati
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 - og frem til at "demokrati" faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.
Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.