PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
Mød de mennesker der har formet Danmark – og dem der lever her nu. Dem der har udøvet magten. Dem hvis stemmer ikke er blevet hørt. Forfatterne og kunstnerne der viser os hvem vi er. Frederiksborg rummer Danmarks største portrætsamling. I podcastserien PORTRÆT fortæller og diskuterer Tore Leifer historierne om historiens mennesker. Udkommer hver anden fredag.
Følg os også på Instagram: _frederiksborg
PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg
PORTRÆT #151 IKONISK SOMMER 5 - Danmark 2009 (2009)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. En satire over forbrugersamfundet og dødssynderne – dovenskab, grådighed, frådseri. Og en hilsen til kunsthistorien – hvor både Delacroix på Louvre og Otto Baches De sammensvorne her på Frederiksborg indgår i maleriet og har formet det.
Peter Carlsens maleri indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer har vi sendt fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og nu altså det nyeste af dem alle sammen: Peter Carlsens Danmark 2009.
Peter Carlsen har altid haft let ved at tegne og male. Det er jo bare at se, siger han. Men samtidig er det vigtigt for Carlsen, at maleriet jo ikke er virkelighed. Det er en illusion. Han er interesseret i den fortolkning og subjektive aflæsning, vi lægger ind i det, vi ser.