Indsigt med Udsigt
Denne podcast fokuserer på lokale profiler fra Middelfart, og deres personlige og professionelle rejser!
Wecademy inviterer gæster ind, som enten bor i Middelfart eller har haft en tilknytning til byen på et tidspunkt i deres liv, og giver indsigt i deres personlige historie, karriere og hvordan de har formået at gøre en forskel, både i og uden for Middelfart.
Jeres vært, Sia, sætter sig for at give perspektiver, der hjælper jer med at forstå, hvad der driver de lokale profiler til at skabe positive og givende forandringer i deres nærområde, samt hvordan Middelfart har påvirket deres liv og karriere.
Indsigt med Udsigt
Lene Lawaetz (Direktør i Brobygning Middelfart)
I broernes by bygger hun bro.
Lene Lawaetz er direktør for Brobygning Middelfart og bruger sin hverdag på at bygge bro mellem erhvervslivet, kommunen, turisme og handel i hele Middelfart kommune.
Selv er hun fra en lille by på Vestfyn, hvor hun hurtigt fandt ud af at hun elsker at skabe ting med hænderne og arbejde med udvikling. Derfor søgte hun ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding - som i dag er den vi kender som Designskolen Kolding. Her, og efterfølgende, videreudviklede hun sin passion for håndværk, indtil hun rettede sit blik mod udvikling af byer.
Det gør hun stadig den dag i dag, og i denne episode af Indsigt med Udsigt kan du se frem til at høre Lenes historie og hvad det egentlig vil sige at bygge broer i Middelfart Kommune, så vi får mest ud af at bo i kommunen.
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæst: Lene Lawaetz
Produceret af Wecademy