Indsigt med Udsigt
Denne podcast fokuserer på lokale profiler fra Middelfart, og deres personlige og professionelle rejser!
Wecademy inviterer gæster ind, som enten bor i Middelfart eller har haft en tilknytning til byen på et tidspunkt i deres liv, og giver indsigt i deres personlige historie, karriere og hvordan de har formået at gøre en forskel, både i og uden for Middelfart.
Jeres vært, Sia, sætter sig for at give perspektiver, der hjælper jer med at forstå, hvad der driver de lokale profiler til at skabe positive og givende forandringer i deres nærområde, samt hvordan Middelfart har påvirket deres liv og karriere.
Indsigt med Udsigt
Ole Juel Jakobsen (Tidl. direktør for Brugsforeningen i Middelfart og omegn)
For Ole var vejen allerede lagt da han blev færdig med 9. klasse. Han havde allerede været 'bydreng' i den lokale Brugsen, og da folkeskolen var færdig...'så var det jo det'.
Der er nok en del i Middelfart, som Ole Juel Jakobsen hilser på, når han går en tur ned gennem gågaden. Enten har de handlet hos Ole, og ellers har de arbejdet for ham. Han har i mange år haft sin hverdag hos Kvickly i Middelfart, og har udrettet meget i løbet af sin tid som direktør.
Nordjyden Ole har gennem sin tid i det fynske virkelig engageret sig i det lokale, og Kvickly har spillet en vigtig rolle i Middelfarts udvikling og nye projekter og initiativer.
Men vigtigst for Ole, har været at Kvickly Middelfart er blevet en inkluderende arbejdsplads, hvor alle har mulighed for at være en del af det at drive en stor og lokal butik.
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæst: Ole Juel Jakobsen
Produceret af: WECADEMY