Indsigt med Udsigt
Denne podcast fokuserer på lokale profiler fra Middelfart, og deres personlige og professionelle rejser!
Wecademy inviterer gæster ind, som enten bor i Middelfart eller har haft en tilknytning til byen på et tidspunkt i deres liv, og giver indsigt i deres personlige historie, karriere og hvordan de har formået at gøre en forskel, både i og uden for Middelfart.
Jeres vært, Sia, sætter sig for at give perspektiver, der hjælper jer med at forstå, hvad der driver de lokale profiler til at skabe positive og givende forandringer i deres nærområde, samt hvordan Middelfart har påvirket deres liv og karriere.
Indsigt med Udsigt
Per, Pernille og Simon (Melfarhus)
En familieforretning!
Middelfarterne Per Jørgensen, Pernille Povlsen og Simon Povlsen står alle bag Melfarhus, der har til sinde at give gamle bygninger i Middelfart nyt liv og nye beboere.
Det er en familietrio bestående af far, datter og svigersøn, der alle har hver deres erfaringer inden for det håndværksmæssige og det administrative.
Selv siger Per at de nok restaurerer dem mere end de burde. Men det er fordi de ikke kan lade være, og at de elsker at gå i helt ned i detaljerne!
For dem, handler det om at biddrage til det lokale og bidrage til udviklingen - men også at bevare historien og lade den leve videre.
Pernille under alle at arbejde sammen med deres familie, og det må også siges at være et tæt bånd de har. For de bor i hver deres hus, på den samme grund. Det giver noget mere frirum i en travl hverdag - og at man kan hjælpe der hvor der er brug for det.
Hør hele historien om Melfarhus, 5E Byg, Det Lille Snedkeri og Middelfart Boldklub lige her!
Vært: Sia Leth Hauritz
Gæster: Per Jørgensen (Melfarhus, 5E Byg), Pernille Povlsen (Melfarhus, Det Lille Snedkeri), Simon Povlsen (Det Lille Snedkeri)
Produceret af: WECADEMY