Indsigt med Udsigt
Denne podcast fokuserer på lokale profiler fra Middelfart, og deres personlige og professionelle rejser!
Wecademy inviterer gæster ind, som enten bor i Middelfart eller har haft en tilknytning til byen på et tidspunkt i deres liv, og giver indsigt i deres personlige historie, karriere og hvordan de har formået at gøre en forskel, både i og uden for Middelfart.
Jeres vært, Sia, sætter sig for at give perspektiver, der hjælper jer med at forstå, hvad der driver de lokale profiler til at skabe positive og givende forandringer i deres nærområde, samt hvordan Middelfart har påvirket deres liv og karriere.
Indsigt med Udsigt
Peter Rishøj (Murermester og indehaver - Murerfirmaet Rishøj A/S)
Han er vokset op med at være stolt over det man laver - uanset hvad det er.
Murermester, Peter Rishøj har Murerfirmaet Rishøj A/S og brænder for det gode håndværk - og at vise unge mennesker at erhvervsuddannelser og håndværkerfaget er en god vej at gå.
Peter er fjerde generation inden for murerverden. Som ung gadedreng drømte han om at sælge møbler, men efter tilfældigheder og et sommerjob hos mureren i Gelsted, kom han i lære og på teknisk skole.
Siden da blev han murersvend, og købte sig som 20 årig ind i virksomheden hvor han blev udlært. Med fornuft, tålmodighed og udholdenhed byggede han virksomheden større og endte med at være ene-indehaver.
I dag kan man nærmest ikke undgå at se Rishøj navnet rundt omkring på Fyn, hvor de udfører arbejde for private og erhverv.
Få en rigtig god historie om ihærdighed og stolthed lige her!
Gæst: Peter Rishøj
Vært: Sia Leth Hauritz
Produceret af: WECADEMY