Bogklubben

Per Stig Møller: Ytringsfrihed

Emil Berggreen

Tidligere udenrigs- kultur, kirke og miljøminister Per Stig Møller har skrevet en fremragende bog; "Tanken er fri - men sandheden ilde hørt". Bogen spejler nutidens diskussioner om ytringsfrihed i historiske eksempler.

Siden årtusindeskiftet er ytringsfriheden blevet indskrænket flere gange i Danmark, som oftest for at imødekomme en minoritets ønske om ikke at blive krænket. Men der findes gode grunde til, at ytringsfriheden skal værnes om.
Europas første satiriker Erasmus mente, at hvis man krænkede alle kunne ingen føle sig udenfor. PH argumenterede efter anden verdenskrig, at Nazi-partiet IKKE skulle forbydes, fordi det var bedre, at deres dårlige ideer var frit tilgængelige, så man kunne bekrige dem med ord. Grundtvig mente, at det var en fejl at ytringsfriheden skulle vige for straffeloven, fordi han forudså, at politikerne ville udvide straffeloven og derved indskrænke ytringsfriheden.

Per Stigs bog viser desuden, at historien er rig med eksempler på, at progressive ideer ikke altid er ældet godt. De klogeste hoveder i Danmark bakkede op om hekseafbrænding så sent som i det 17. århundrede, hvor det var decideret dårlig skik at argumentere imod trolddom.

People on this episode