
Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere fra Danmark. Første sæson er om tankelæser og tryllekunstner TRUXA (1919-1996) og hans kone Gulli, der optrådte sammen og ryddede forsider og spisesedler i Skandinavien i mere end 50 år. Udgangspunktet for podcasten er bogen om TRUXA "TRUXA - en biografi" af podcast-vært, forfatter og tryllekunstner Michael Frederiksen. Fra sæson 2 er podcasten baseret på interviews med primært danske artister og dem, der kender eller kendte dem.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 58 - Henning Nielsen
Tryllekunstner, foredragsholder og kok Henning Nielsen, den hurtigtsnakkende sønderjyde, har optrådt i over 20 år – både i Danmark og i udlandet til både store og små events. Henning Nielsens varemærke er uden tvivl, at han forener trylleri og stand-up komik. Dette indbragte i 2009 Henning en 3. plads i kategorien ”Comedy”, da der i Kina blev afholdt Verdensmesterskaberne i trylleri. Henning er også Nordisk mester i close-up trylleri, Nordisk mester i scenetrylleri, Balkan mester i magi og har vundet diverse nationale klubmesterskaber i trylleri samt en 3. plads i ”Danmark har Talent 2015” på TV2.
Henning Nielsens mest efterspurgte show er hans trylle stand-up show, eftersom det passer til stort set alle arrangementer. Her kan publikum opleve Henning Nielsen for fuld skrue, når han vender op og ned på klassiske tryllenumre og krydrer det med humor, spas, gag og løjer. Henning fortæller om sit liv som artist fra starten i hans lille sønderjyske landsby til kokkeuddannelsen på Hotel Rødekro og til verdensmesterskaberne i trylleri.
Henning har været på turné i bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, England, Bulgarien, Slovenien, Frankrig, Egypten, Emiraterne, Kina, Korea, Japan og Malaysia . Her optrådte han med sønderjydsk humor og magi. Henning snakker, udover Sønderjysk, flydende engelsk og tysk, men han kan tale lidt koreansk og japansk.
Se videolink og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: H-Energi.dk, Magisk Cirkel Danmark, Pjerrotmagic.dk
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael