
Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere fra Danmark. Første sæson er om tankelæser og tryllekunstner TRUXA (1919-1996) og hans kone Gulli, der optrådte sammen og ryddede forsider og spisesedler i Skandinavien i mere end 50 år. Udgangspunktet for podcasten er bogen om TRUXA "TRUXA - en biografi" af podcast-vært, forfatter og tryllekunstner Michael Frederiksen. Fra sæson 2 er podcasten baseret på interviews med primært danske artister og dem, der kender eller kendte dem.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 70 - Thok
Thoki Yenn, Thorkild Søndergaard Jensen (1919-2004), er den mest kendte, danske papirfolder vi har haft i Danmark. Han antog kunstnernavnet Thoki Yenn. Oprindeligt magiker og kirigamiker og har vundet mange priser, også i Magisk Cirkel i Danmark. Efter at have mødt Lillian Oppenheimer i 1958 blev han meget optaget af origami og er bl.a. kendt for sine tre sammenhængende ringe, DNA-folden, Crossed Box Pleat, og ikke mindst Kalmon - den tegnede figur, som skrev alle hans essays og tegnede hans diagrammer.
I Danmark startede han i 1991 Dansk Origami Center, der desværre lukkede få år efter pga. manglende personligt overskud til at drive det. Der var ikke en naturlig arvtager, som kunne være den samlende figur, og han selv ville ikke fortsætte, da han var midt i halvfjerdserne. Thok nåede at præge dansk og international origami, både med sin karisma og med sine foldninger.
I podcasten om Thok medvirker: papirfolder, tryllekunstner og julemand, Mikael Kristensen, tryllekunstnerne Joachim Solberg, Henrik Specht og Tom Thomasen samt Spinozas datter, Ulla. De kan alle fortælle en anekdote eller to om Thok. På papirfoldning.dk er en del af hans meritter inden for origami bevaret.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Showbizz.dk, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael