
Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere fra Danmark. Første sæson er om tankelæser og tryllekunstner TRUXA (1919-1996) og hans kone Gulli, der optrådte sammen og ryddede forsider og spisesedler i Skandinavien i mere end 50 år. Udgangspunktet for podcasten er bogen om TRUXA "TRUXA - en biografi" af podcast-vært, forfatter og tryllekunstner Michael Frederiksen. Fra sæson 2 er podcasten baseret på interviews med primært danske artister og dem, der kender eller kendte dem.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 77 - Sune Lillebroe
En af Sune Lillebroes første optrædener var i hans mors børnehave i 1996, da han blot var 10 år gammel. Siden har Sune bl.a. optrådt til Open by Night i Odense i 1996 med en pauseklovn-akt i 1998, inspireret af Østergaard og Jensens Store Hundeshow, med Dr. Martin i 2000, hvor Sune også deltog i Magisk Junior Weekend i Horsens, til Verdens bedste legedag afholdt i Leos Legeland i Odense - og ikke mindst som artist i Arena Cirkusland.
På Commedia School blev klovnen Albert til, og med pædagoguddannelsen i bagagen, kommer Sune rundt til børne- og familiearrangementer i hele Danmark.
"Du får et stort femtal af mig!" sagde Etta Cameron til Sune Lillebroe Hansen, da han netop havde indtaget landets tv-skærme i Scenen er Din.
Sune fortæller også om hans trylleshow for voksne, workshops og stuntskole, hvor han lærer børn at slås ligesom på film. Sune har mange interesser og er også lidt af en samler - men hvem er ikke det? Glæd dig til en lille time i selskab med Sune - direkte fra tryllestuen i Odense.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael