
Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere fra Danmark. Første sæson er om tankelæser og tryllekunstner TRUXA (1919-1996) og hans kone Gulli, der optrådte sammen og ryddede forsider og spisesedler i Skandinavien i mere end 50 år. Udgangspunktet for podcasten er bogen om TRUXA "TRUXA - en biografi" af podcast-vært, forfatter og tryllekunstner Michael Frederiksen. Fra sæson 2 er podcasten baseret på interviews med primært danske artister og dem, der kender eller kendte dem.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 81 - Henny Solskin
Henny Solskin skiftede karriere senere i livet end de fleste ville gøre. Hendes søn Rasmus, der er tryllekunstner, spurgte en dag, om hun ville hjælpe ham. Det ville hun naturligvis gerne - men blev noget overrasket, da det handlede om, at tage et tryllejob for ham. For hun kunne jo ikke trylle. Men det skulle hun nok lære, sagde Rasmus - og snart stod hun på scenen med tryllerier foran en masse børn for første gang. Hennys datter er Helle Tryllestøv, som vi også har optaget en podcast med - så der er nok erfaring at trække på i familien.
I dag er Henny ikke sygehjælper længere, men optræder fast som Henny Solskin på hospitalet Gødstrups børneafdelinger. Det er også blevet til udgivelse af børnebogen "Den And-erledes and", som du kan bestille direkte fra Henny Solkins hjemmeside ved at kontakte hende.
Interviewet handler også om hendes dyr, der spiller store roller i trylleshowet og vi hører om, hvilke tricks Henny Solskin viser børn i forskellige aldre på hospitalet, hendes valg af påklædning og hvordan hendes pædagogiske baggrund kommer til nytte på hospitalet og andre steder.
Se links og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael