
Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere fra Danmark. Første sæson er om tankelæser og tryllekunstner TRUXA (1919-1996) og hans kone Gulli, der optrådte sammen og ryddede forsider og spisesedler i Skandinavien i mere end 50 år. Udgangspunktet for podcasten er bogen om TRUXA "TRUXA - en biografi" af podcast-vært, forfatter og tryllekunstner Michael Frederiksen. Fra sæson 2 er podcasten baseret på interviews med primært danske artister og dem, der kender eller kendte dem.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 86 - Tali Piontek
Tali Piontek (f. 1975) underholder som konferencier og med trylleri, klovneri, juleshows, sjove karakterer og driver eventbureauet Eventkompagniet. Hun blev årets børnetryllekunstner i Magisk Cirkel Danmark i 2013, der blev afholdt på Bakken og har siden modtaget TRUXA's Mindelegat.
Tali har altid rejst verden rundt og en dag stod hun i Hong Kong uden en krone på lommen, købte et klovnekostume og tjente penge til flybilletten. Klovnen Tutu tog hun med hjem - og underholdningskarrieren tog fart.
Tali har altid villet være skuespiller og uddannede sig på Center for kreativitet og teater. Men at stå hver dag og lave det samme, var ikke lige hende, så hun samlede en gruppe med andre selvstændige performere, hvor man hjalp hinanden med kreativitet og arbejde.
Siden har hun udviklet Eventkompagniet, hvor kunderne kan booke juleshows, klovneshows, serveringsteater, undercover medarbejdere, Kissers Trylleshow, Tyrolertrunten, Burlesque, Stripper-Nissen, Fup-fotografen og meget mere.
Tali har taget initiativ til underholdnings-TV på streaming under nedlukningerne, er konferencier på festivaller og blev ringet op af Pride-festivallen i København, der gerne ville have Talis hjælp til programsammensætningen og koordinering af dette. Spænd sikkerhedsselen - podcasten er optaget over telefonen i Michaels bil - og tag med på en fascinerende samtale med Tali - dagen før hun drager afsted igen på ét af hendes mange udlandseventyr.
Se links, video med Tali og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael