Magiske Legender

Magiske Legender - del 110 - Peter Jakobsen

Michael Frederiksen Season 6 Episode 110

Peter Jakobsen omtaler sig selv som Danmarks mest berømte ukendte tryllekunstner: "Peter hvem? Dig har jeg aldrig hørt om! Ja, det er lidt sjovt, men sådan tænker de fleste, og alligevel er jeg på 30. år en af dem i underholdningsbranchen, som optræder allermest. Men i den store offentlighed er jeg en temmelig ukendt person. Det skyldes især, fordi jeg har takket pænt nej tak til TV, film, aviser og den slags de sidste mange år."

Peter er uddannet på den internationale klovne-og mimeskole The Commedia School. Før han blev professionel tryllekunstner, arbejdede han som dramalærer på Gøglerskolen - nu AFUK, hvor han underviste sårbare unge i gøgl og drama.

Peter har sin helt egen unikke og personlige måde at underholde på. Det, der især kendetegner hans stil, er hans evne til at kunne improvisere med publikum og den enkelte tilskuer, så alle føler sig godt tilpas og får en super sjov oplevelse sammen.

Peter har lavet en online trylleskole, hvor han sammen med sine tryllevenner lærer andre, hvordan man bliver rigtig god til at trylle. Her er bl.a. instruktionsvideoer med Rune Klan, Klaus Mulbjerg og Joachim Solberg.

Peter kan stadig bookes til lukkede arrangementer men har også uddannet sig til neokognitiv terapeut - og netop videreuddannet sig til metakognitiv terapeut level 2 på Neokognitivt institut, hos psykolog Linda Burlan. På hans klinik i Sorø hjælper han mennesker med psykiske lidelser og adfærdsmæssige problemer.

Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.

Musik: Lars La Ville   Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark

Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael