Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 118 - Nicolaj Christensen
Nicolaj Christensen (f. 1994) har fra barnsben viet sig til tryllekunsten og regnes i dag for en af Danmarks kyndigste performere og skabere. Han er involveret i Magisk Cirkel Danmark, har brainstormet på Cirkusmuseets nye trylleudstilling, viser 7 af tryllekunstens effekter på en skærm i udstillingen - og skriver bøger og laver podcasts til tryllekunstnere.
Ægte passion lyser igennem fra start til slut, når Nicolaj indtager rummet med ét krystalklart mål: at styrke båndet mellem mennesker gennem forbløffelse. Uanset om du oplever Nicolaj på teaterscenen eller i dagligstuen, møder du en mand, der bag sit rolige sprog og varme smil arbejder på højtryk for at skabe mindeværdige overraskelser. Hver optræden udfolder sig i fællesskab med publikum, hvor I bliver set i øjnene og inddrages direkte i de umulige øjeblikke.
Blandt danske og internationale tryllekunstnere er Nicolaj højt respekteret for sin viden og originalitet. Han skriver fagbøger og artikler, dømmer i konkurrencer og underviser til privattimer og workshops. Nicolaj er også en eftertragtet kreativ sparringspartner, der bl.a. har rådgivet til tv-programmet Noget i ærmet (Xee) og Jan Hellesøes live show Forudsigelser.
Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael