Magiske Legender

Magiske Legender - del 122 - René Stampe Lund

Michael Frederiksen Season 7 Episode 122

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 1:00:31

René Stampe Lund (f. 1966) har tryllet i 50 år og fik podcastens vært, Michael Frederiksen, igang med at trylle i 1997. I denne podcast reflekterer Michael og René over den periode i dansk magi, som de begge kender til - og den periode, der går forud for 1997. Vi skal således høre en masse om Magisk Cirkel Danmark (MCD) i 70'erne og 80'erne, hvem der prægede den danske tryllescene i de to årtier, Renés oplevelser med medlemmerne og de konkurrencer, som René deltog i.

Perioden omtales også som "den gyldne tid" i MCD med Paul Arland, Mr. Platan, Karsten Dam og Henrik Specht i henholdsvis bestyrelse og juniorcirkel. For René tog magien fart, da han kom på besøg i MCD i 1974 og kulminerede med Nordisk Magi Kongres i 1979, da han selv stod på den store scene og optrådte med alle de store navne til MCD's 45 års jubilæum med bl.a. Zimba og Kim Kenneth.

René fortæller om balancen mellem karriere og trylleri - og styrken i dette, de etiske perspektiver i trylleri vs. mentalisme, udviklingen af trylleri fra 1974 frem til i dag, magiens fremtid - og hvad er magi i dag? Krydret med sjove anekdoter og en masse klenodier fra René's tryllesamling (som du kan se på Facebooksiden Magiske Legender), dykker Michael ned i historien om manden, der fik ham ind i magiens verden. Dermed også en fortælling om, hvor vigtigt det er, at vi "erfarne" hjælper den nye generation videre. - God fornøjelse!

Se links samt fotos af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.

Musik: Lars La Ville   Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark

Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael