Magiske Legender
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music
Magiske Legender
Magiske Legender - del 123 - Peter Aude
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Peter Lennart Aude (f. 1957) er en dansk skuespiller, som blev uddannet fra Aarhus Teater i 1985 og var herefter engageret ved teatret. Sidenhen kom han til de københavnske scener, hvor han bl.a. var knyttet til Bellevue Teatret, Bådteatret, Ungdommens Teater og Folketeatret. Peter har spillet Kasper i Folk og Røvere i Kardemommeby i 42 år og i dag er han iscenesætter på forestillingen, som han overtog fra Jesper Klein, da han ikke kunne mere. Den spiller stadig i efteråret - i Vejle og København, så du kan booke billet, ligesom de 30.000 andre, der kommer igennem billetlugen hvert år.
I de senere år har man kunnet opleve ham i en række reklamefilm, senest for Louis Nielsen - og han har lagt stemme til mange tegnefilm som Batman og Justice League. I TV har han medvirket i serier som TAXA, Toast, Rejseholdet, Nikolaj og Julie og julekalenderen Gufol Mysteriet. På film har vi bl.a. set ham i Albert, Her i Nærheden, Klinkevals, Olsenbandens Første Kup, Slip Hestene Løs, Fukssvansen og Vikaren.
Peter bruger trylleri og tankelæsning i forestillinger, som han selv skriver, iscenesætter og spiller med i: i Seancen på teatret Sorte Hest spillede han sammen med Finn Bendixen og Ann Hjort og i hans hjemmeteater Teater Magica har han spillet Mordet på Dronning Margrethe og Titanic - Sandheden. I 2027 kan vi se frem til forestillingen Mordet på Gammel Kongevej.
I podcasten skal vi høre om sammenhængen mellem skuespil og trylleri, og hvordan artister kan få glæde af en instruktør på sin performance og fremstå bedst foran publikum. Peter fortæller ærligt om sin karriere over en kop kaffe i hans lejlighed på Frederiksberg - så læn dig tilbage, tag noter og hør godt efter, når Peter gavmildt deler ud af sine erfaringer. - God fornøjelse!
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Regtig velkommen til legender. Vi har fået besøg af måske en af de allerstørste. Ja, han er farlig, han er spændende. Jeg er anderledes. Vi gærer oret til.
SPEAKER_02Taker. Og den her stemme, det var jo Batmans stemme, er det ikke rigtigt.
SPEAKER_03Det er fuldstændig rigtigt. Batmand var, jeg har lavet lagt stemmer til tegn i 30 år. Og noget af det allerførste, jeg lavet, det var ungst skuespiller. Det var faktisk, Batman. Og det var lige på det tidspunkt, hvor Batm blev mørk. Altså fra at være i de der 50 film, og være sådan en, så man sige lidt funny charakter, eller en comic i tænke serie efter, så lavede man så en ikoniske tegnefilm, som var dyke, mørke. Og der var jeg Batm som må skuespillere. Og det var super fedt. Og det var sådan set min introduktion til tegnfilme. Og sådan jeg så blev hængende med det, og jeg lavet det stort set lige siden og lavede stad.
SPEAKER_02Jeg kan da huske Christopher Noldans Batman film. Der fik han lige pludselig en meget dyb stemme.
SPEAKER_03Ja, det fik jeg, at han var Batmand. Så jeg havde skældm, om han var Bruce Wane eller han var Batm. Bruce Sane af hans alt ego. Det gør jeg nu ikke. Jeg havde den stemme, jeg havde. Og den ligger jo ikke så langt fra min egen. Jeg skal bare være lidt mere roligt. Så kommer den der. Det kan mikrofonerne godt lige.
SPEAKER_02Ja, det er super sygt. Og jeg skulle forberede den her podcast. Og så får jeg sådan lidt over filmen, du har været med og tegnefilmen og filmen, du har lagt stemme til. Og det er jo både Batman, og også de Batmanfilmer, hvor supermand er. Og så Batman erkust leaget og så vidare. Og så har du også lagt stemme til noget Disney. Miguel i jul i andby, der har du rendstyret.
SPEAKER_03Det der med at lave tegnefilm, er jo sådan den tog side af færd. Det ene der, kan man sige, at det der er. H virkelig, skal man sige, maskin. Det tegner filme, altså dem, der kommer i 60 afslags lidt eller i hundred afsnigt Pokemon fx. Det holder jo også her op. Og så er der de store biografilme. Monster's Ink fx.
SPEAKER_02I said, har det også meget.
SPEAKER_03I said, men Monster Ing har jeg lavet, og jeg har lige lavet hver den Strange Way, eller Strange World, som lige havde præmere for nogle år siden. Og så. Ja, men jeg laver nogen hele tiden, og det er meget tak for. Det er super sjovt at arbejde. Og der er jeg i København fire, måske ikke fire et halv studiet, der laver tegn, og dem kommer jeg sådan set i alle sammen. Så det er sådan lidt værd.
SPEAKER_02Så er det særlig lidt show darn, når over Hækken finder sådan før, sådan træner din drave, og grund. Og så har virkelig.
SPEAKER_03Ja. Vi har lige lavet live action udgaven eller sådan træner dine drave. Der er jo Botler, Charlot Busler. Det er. Det var en stor. Men jeg har lavet både tegnefilmen, og så lavede jeg også en live action filmen. Det er sjovt.
SPEAKER_02Så må du også i træningscentret. Forlers.
SPEAKER_03Det kan du set og står mægt og stærk. Jo. Så det er det. Så det har jeg gjort i mange, mange år. Og det har været sådan, det fantastiske ved at lave tegnede, at du kan næsten altid få det lagt på et tidspunkt, hvor du har tid. Og det er en stor stor fordel, fordi det gør, du kan kombinere det med alt det almindelige arbejde, jeg også har.
SPEAKER_02Jeg har vi har lige satcastmikrofoner op, og du har jo selvstyret til, når du skal indspille og stemme.
SPEAKER_03Jeg har lavet mange, mange speaks, altså reklame speaks. Rigtig rigtig mange. Og der var det, især oppe i 90'erne og i starten af nullerne, var. Det der var der jo rigtig rigtigt, alle lokalradier brugt jo spigere. Nu gør de det selv, hvis de overgør det. Jeg ved slet ikke, hvor meget det er mere. Men der kunne jeg jo så sidde i København med sådan en ret professionel både stemme og udstyre, og leverer spig til alle de der lokal radioer. Og det gjorde jeg meget, man lavede også meget, jeg havde bildkær, og jeg havde nogle af de der store, som jeg kigger på tid. Og den sjoveste historie, jeg har med, det var, jeg kommer og skulle lave en spis en reklamspig. Og tit når du kommer og skal lave sådan spid, så sidder alle mulige mennesker. Der sidder reklambiråder, der sidder marketingchef, og der sidder også nogle fra selve firmaet, og der sidder en eller anden assistent. De skal jo alle sammen liggen have en mening om det der, du laver, fordi de skal jo ligesom fortjent de penge, de får. Så skulle jeg lavet en reklame, så kom jeg ind, sat mig. Og så sagde der sådan her. Kæft. Og der var ingen, der sagde noget, så gik jeg igen, og den har kørt de år. Det er da sjovt, det er meget sjovt. Det har været sådan en fantastisk for skuespiller så meget at have alle de der ting ved siden af. Fordi det er jo der, du får smører på bryd, ikke.
SPEAKER_02Ja, for Peter After du er jo skuespiller, og jeg har fået lov at sige, at du er født i 1957, så du røger snart lidt. Det gør, det gør jeg her til januar, næste januar. Og du er både producent, instruktør og skuespiller, du har uddannet på Aarhus Teater i 83. Du får en debut i 85, så har du været leder af det danske teater i norrke fra 94 til 201. Og så har du i sen sat Danmarks grønningen i 1997 på det danske teater.
SPEAKER_03Det var med Missie Haven og timer gerden.
SPEAKER_02Ja, ja. Det er jo nogle navn, jeg kender fra den gange, jeg står i musik for retningen.
SPEAKER_03Ja, ja. Jeg har instruet af meget forestillinger.
SPEAKER_02Ja, det kan jeg se. Og der kan man jo simpelthen gå ind og sætte op på Google, så dukker hele listen frem. Men det der er sjovt i starten af podcasten er også at finde ud af, hvor kender vi to hinanden fra. Fordi du kommer jo fra skuespeldverden, og jeg kommer fra truldverden. Og jeg er altid meget fascineret og benåget over at møde en skuespiller. Det siger det. Fordi vi kan lære meget af dig. Det er helt sikkert også tryligekundskæret. Og der har du også været flink at stille op ud i magisk cirkel, hvor man kunne gå op og vise noget, og så kunne man få noget professionel kritik.
SPEAKER_03Ja, det elsker jeg det. Fordi det er jo i virkeligheden ikke at give kritik. Det er virkelig at lave et samarbejde, hvor du som tryligkunstner kommer med alt det, du kan, og hvor jeg kommer med alt det, vi kan, eller det jeg kan. Og så ser vi, om vi ikke sammen kan finbudse det, du kan, sådan at du selv får en større fornøjelse af at vise det til nog andre. Jeg har tit tænkt på tryligkunsten, og har det store problem, at de meget, meget ofte er alene. I vores branche er vi så hældere, vi er altid sammen med nogen. Og det gør altså en meget stor forskel. For når du arbejder sammen med nogen, så er det jo ikke kritik, men så siger, hur det er det der eller. Kan du lige det eller? Nej, det er det sjovt, da du sagde, at det er der. Man har sådan et samarbejde, hvor jeg tit tænker, jeg så her forleden dag, du ved, men var det på en eller anden butik, at du kan køre sådan nogle tyle spejlingen, hvor du kan sidde og øve dig, så du kan se vinkler og sådan noget. Når du øver din fingerfærdighed. Og der tænker på, at det er så den kollega, man har, det er så det der spejling. Men hvor er det dog meget, meget sjovere og mere inspirerende og bedre, når der er en til at hjælpe en. Og sige, at jeg kan altså se, at du gør det der derovre, eller har du tænkt på, måske at lave det der i slow motion. Prøv det eller prøv at lade lave noget. Prøv prøv at gå bagladen sind. Så man eksperimenterer med det, fordi alle de ting, man så gør som tryslekun, det gør, at man får flere og flere farver på pleten. Man bliver sikre og sikre og får nogle gode idé. Og så er en anden ting, jeg synes, jeg er meget spændende at samarbejde med tryllekosten. Jeg tænkte sådan meget på det her da vi to blandt andet sammen var i Blackpool her i februar måned, hvor vi var ind og se de der kæmpe shows, og det er jo mega shows. Vi er to tusind eller sådan noget mennesker og ser de der forestillinger. Hvor mange af dem, der kunne du tydeligt se, og det kunne jeg tydeligt se, at de var instrueret, altså, at de havde fået hjælp. Det var ikke noget, de havde gjort selv. De havde været sammen med nogen. Og det er vejen frem, tror jeg. For det er meget sjovere for tyligkunst, og ikke at være alene om det, og jeg synes, at resultatet bliver bedre. Jeg kunne også se dem, der ligesom har blixet med det selv. Og det bliver lidt. Nur du tylder selv, så laver du det udtryk, du gerne selv vil have, og det er fint. Men det er også rigtig fint, at du får et bud publikum, hvordan de oplever dig. Og der er en god instruktør eller samarbejdspartner, eller sparringspartner altså en sindssygt god idé. Og man har det hyggeligt sammen, for det er jo et spørgsmål om. Jeg set jo ikke spørgsmål med, om du er god eller dårlig eller du kan. Det er ikke interessant. Det interessant er at få det bedste ud af det, du kan og det, du vil. Det er sjovt, det elsker jeg. Det er også noget samlede at laver teaterforestillinger, det er det samme. Altså få skuespillerne og få det bedste frem i en forestilling, det synes jeg er super sjovt.
SPEAKER_02Så det er et tip til dem, der selv optræder med gøjel eller trøller, eller hvad det kunne være. For en scene så er der en instruktør på.
SPEAKER_03Jeg en kammerat eller et eller andet, så du ikke alene. Min oplevelse har været, at mange af jer, når vi tryller, er alene. Vi finder en trik, kører det går hjem, øverst på det, gå ud og borde.
SPEAKER_02Der med at få en ven til at se på det, så er de måske ikke så kritiske, hvis der kommer ind ud fra det.
SPEAKER_03Nej. Men forskellen selvfølgelig er også på mig f.eks. og en ven. Det er, at jeg har noget teknik, jeg kan hjælpe dig med. Jeg har noget erfaring, og jeg har nog på, hvad du kan gøre, så du bliver glad og kan mærke, hvad det er godt det her. Fordi når noget bliver rigtigt godt, så mærker man det jo selv meget tydeligt. Så det er ikke et spørgsmål om at blive kritiseret. Det er spørgsmål om at arbejde sammen frem mod et resultat. Og der kommer man meget længere, når man er nogle stykker og kan bæne sammen. Altså i den der interaktion, der er mellem lige prøve det her igen, eller det gik galt. Og det her bryder mig ikke så meget om det, du siger. Og skal vi ikke prøve det der, eller det der? Hvad er det du vil? Hvad er det du vil? Vil du imponere folk? Vil du skabe en illusion af, at du har overnaturlige evner? Hvad er du lyst til? Hvad er det? Hvad er din spidsk kompetence? Nu ved jeg, at du jo snakker om, at du bedst kan lide at vende tilbage til klogsop. Og det er fordi, så passer din natur og dine evner og din hyggelige væsen og din ret. Og der kunne du også være ret en dag at sidde og slide lidt om hvad er det så, du gør. Har du tænkt på det eller det eller det. Alt de der ting er super gode, og det er god for os alle sammen. Men især har jeg tit tænkt for tylet kunstner. Du kan også se lige så snart, du går i noget som standard, hvis du går ind og ser sådan nogle øve aftener for stand op. Det er jo også noget, de har rode med selv. Og det er altså tydeligt at se, hvor imod lige så snart du kommer op på et niveau, hvor der er flere penge i det, så kommer der også instruktører på, og hjælpere på, og kammerater på og sådan noget. Både med at skrive, men også med at kigge lidt på, hvad det egentlig har lavet. Og det er jo ikke fordi, du skal, at de skal kritisere det, du gør, det er bare for at gøre dig.
SPEAKER_02Der den her tyske gruppe af trillekunsteren, nær sådan en sammenslutning, altså, hvor de hjælper hinanden, der hedder de Færdiget Finger. Jeg ved ikke, om du kender dem. Men jeg kan huske en gang, de sagde, at de havde simpelthen sat så ned i en rundkrigs. Og det er altså trillekunsteren, som laver forskellige ting, men som jo også har forskellige personerheder og har et forskellige udsende naturligvis. Og forskellige typer. Og så har de sat så ned og kigget på hinanden, og så har de simpelthen sagt til hinanden, hvordan de så hinanden. Du ligner faktisk en gangster, man godt kunne møde i sådan en gyde, som måske vilby, altså åbne frakken og tilbyder forskellige stjåle genstande. Og så er den en karakter blå sådan. Og det ligger sådan en, der har taget ud af en tegnetser fra Dig Tracy eller sådan noget. Og der er anden en virkelig nervøs, når han optrædet, at så har jeg lavet et helt nummer, et helt show faktisk, hvor han ervøs. Og det er simpelthen, man kan ikke holde op med at tyl.
SPEAKER_03Og fordi de har snakket sammen, så det er blevet udviklet, og så er det pludselig blevet en karakter og blevet en idé, det er super fedt.
SPEAKER_02Det er fandt for andre til at kigge på en sige. Hvordan ser du mig? Jeg har fået ved, at jeg minder, og det har jeg fået at vide uafhængigt. Altså uden de her talt sammen af to andre kolleger, at jeg ligner lidt børkeren, når jeg står på en scenen. Som jo altid var alvorligt og udtryksløs, uanset om der fisk og faldt ned over ham. Så bevarede han ståendefase. Det har jeg selvfølgelig også tænkt over, og det har faktisk tænkt lidt over, inden de sagde, det tror jeg. Jeg synes, det er sjovt at skabe de her situationer, hvor et publikum gør, eller siger et eller andet. Og så bare du lavet sådan et stone face og kigge lidt op i loftet. Så det kan være komisk. Du kan skabe at skabe kom ikke i mit tilfælde. Men første gange jeg hører om det af det. Jeg er jo med i nogle filmer som statist i små roller. Blandt andet i her i nærheden som politikand i nogle scener med formort. Og der har du også en rolle, kan jeg se, fordi jeg har siddet og fundet en list over dem, du har været med i. Men der mødte ikke andet. Men så er jeg med i Albert, den der børnefilm. Og kan du ikke lige fortælle, hvad du har spillet i den, for det er jo en ret sjov.
SPEAKER_03Albert er jo historien om drengen, der kommer på eventyr, og kommer i kløerne på den store reprønko, som er på vej ind for at stjæle et stor diamant. Og du er. Og jeg er den store. Og jeg fanger den her al, der tager med, og så bliver jeg jo selvfølgelig mulet til sidst og kommer galt der sted og bliver sendt afsted i en ballon og flu af helvet til. Det var super sjovt at lave og en skøn figur. Det var rigtig sjovt. Det var en god film. Rigtig familie filme.
SPEAKER_02Ja, fordi det jeg var med til, det var nogle dage, og det var ude i hædland. Hvordan havde jo bygget en hel verden. Og så forestil der ikke eller anden fra starboret, hvor man kommer til sådan et ørkenskab. Og der så været nogle af handlerne og den slags. Og det var faktisk det, de havde bygget rigtigt. Der var ikke koliser alt var det rigtigt.
SPEAKER_03Det var så kameret at kunne gøre rundt. Det var super.
SPEAKER_02Jeg færft med Thomas Polarsen og eller nogen. Det var ingen to hold af. Og det var selvfølgelig komiske. Det er lidt joker af det. Og så var der en luftballon.
SPEAKER_03Det var der nemlig. Jeg kan ikke huske, hvad han hedder, men der er nog, der optræder med den her luftballon, og den skal jo så sinds i veret, men så sker der forskellige, som skal afsted i balon. Men i hvert fald så sker der forskellige ting, så det ender med, at jeg ryger op i den ballon, og man kapper snorden, og så bliver jeg sendt af sted, og så slipper de for mig. Og så forsvinder jeg ud i højson.
SPEAKER_02Men du er landet igen på Frederik Sær på Forhåbningshånet, ja. Og det er også her, at du har brugt trylderet og tankelæsen i nogle teaterstykker, nogle shows, som du selv har skrevet. Skrevet og lavet? Ja. Men vi skal starte et andet sted det tror jeg nok. For jeg har været her og se nogle af dine shows, men vi skal lidt længere tilbage. Fornår begynder du som skuespiller at interesseret dig for tryler og tankerlæsning.
SPEAKER_03Det kommer den anden vej omkring. Det der billede ved de to før min første tøletrix. Jeg gik i første klasse på billerhøjskolet. Og Biller var på det tidspunkt et sted, altså vi boet et sted for mindre bemiddelede. Det var folk, der ikke havde ret mange penge. Det var familier med syv børn og ni børn og sådan noget. Så både vi der, og så gik man så på billerhøjskol. Og det var sådan. Det var lige omkring, og det her har så været i starten af 60. Det var lige så omkring, hvor man lærerne havde fået viden, man de ikke slå længer. Det var da så ikke alle lærene, der helt kunne overholde. Det var lidt noget råd og sådan. Men det langt var bare. Der rod vi rundt der, og så kom jeg hjem på sådan kammerat, som boede i en meget stor lejlighed, og det var meget imponerende. Og så sad jeg i sådan stor stue, og så kigg jeg, og så kommt med kullebædet og stillet det op. Og så uden et ord, så tog han, åbnet han det, til kulgen op på det lomme, som der på, og den så igen, så kulen kom tilbage. Det kan jeg huske fuldstændig nøjagtigt i dag. Så gik der ikke lang tid, så skulle jeg selv have sådan en, og nu sidder du med den i hånd her. Jeg har den der rød en af plastik, og den er gået i stykker, og den koster 3 kroner. Men det var starten for mig. Det var et magisk øjeblik. Da den kugle kom tilbage, og jeg var fuldt den, jeg forstå ingenting, og jeg var. Der røde jeg i gryden. Var jeg så af der med Tops tryldindustri, som jo et sted, hvor mange af lidt ældre, end vi handlede i sin tid. Byndte jeg så at købe lidt nummer og begyndte at øve mig lidt. Og jeg var meget fascineret af sådan med magneter, kan jeg huske, at jeg havde lavet sådan en bakke, hvor jeg havde lavet sådan forskellige byer på, og så var der figurer, der kunne gå rundt, og så optrådte jeg lidt med dem. Så begyndte sådan. Det var sådan der, det hele startede, så det var en blanding af, at jeg begyndte at være fascineret af det der magi, og så også det der med de ting, der kørt rundt. Og så forærede mine forældre mig et dukteater som jøvt hænger inde i min stue dag, og det satte min far lys på med en sådan en tog transformator, så man kunne dæmpe lyset. Og nu begynder det altså at hænge sammen for mig, fordi det der med, at lyset går neden en forestilling starter, ligesom i biografen eller i teateret, det er stadigvæk, når jeg ser fjernsyn, at skal se en film. Det der med, jeg slukker lyset, nu begynder filmen, så kommer det der. Og sådan har jeg da også noget, at tryllekundsen der går på scenen. Altså det der med, aten det begynder. Forventningen om, nu begynder eventyret. Og der kan man sige, at tryllekundsen har det, at det er for mig eventyr. Altså det der med, at du kan fortage dig magiske ting. Så stødte jeg så ind i forskellige problemer. Så begyndte jeg at trylde helt som sikkert som mange af andre til børneføsdag og i kirken og sådan noget. Og der begyndte jeg så at opdag, at min fængerfærdighed havde problemer. Og jeg blev meget nervøs. Jeg begyndte at svæde, så jeg følge helvete har hænderne, det klistrede fast og sådan noget. Og det blev ikke særligt godt. Så jeg fandt så ud af, hvad så, og så begyndte det sådan at skifte lidt. Så blev det mere sådan komisk trylleri, hvor jeg sådan havde, blandt andet de der kaniner, der bygger plads, som jeg jo ikke stadig bruger, og har fået lavet i halvanden meters højde to kaniner i super fedt. Men hvor jeg kan lave en historie. Og nu kan du godt se, nu begynder det hele at hænge bedre og bedre sammen. Feder med historien, dukketeateret og tryl. Begynd så langsomt, langsomt langsomt at smælte sammen. Og har i virkeligheden været en del af det første år på teaterskolen, der skal man som første års elev lave et show for hele teateret. Og vores hold og der tryllede jeg også. Og det var i en teater sammenhæng, og så begyndte det langsomt at udvikle så hele det der med, at kan man få det til at hænge sammen. Og det er sådan set det, at i alt beskedet forsker i stadig, at det er muligt at integrere trylleri i teater på en måde, så det giver mening. Fordi så kommer vi nemt i år på min bane halvdel. Jeg er ikke nogen store tyllekonskninger midest, men jeg er god til at fortælle historie. Så hvis jeg kunne koble det, og det har jeg så en kammerat, og det har vi så arbejdet med at lave faktisk tre-fire forestillinger. Vi har lavet forsamlingshuse, og så lavede vi noget på Teatret Sorte Hest, der lavede vi en forestilling, der hedder Sejang, hvor vi også havde en skuespiller af en hård med. Og så da jeg pludselig fik muligheden for at lave mit eget lille teater Magik herhjem i stugen. Og det er faktisk interessant, fordi det teater henvender sig jo overhovedet ikke til tryller. Det er sat til selv som en almindelig teaterforestilling i det almindelige teaterreper. Og det vil sige, at det publikum, der køber billet, af folk der fleste af ingen at trylle. De tror bare, at de skal hjem i min lejlighed og se mig at fortælle historie og et eller andet. Og det er altså sjovt. Så står jeg ud for døren, så tager jeg mod 12 helt fremmede mennesker, aldrig har mødt før. Så deres tøj og sætter med, og så begynder jeg på mit kærers inde i mit teater der. Og det giver god mening for mig. Det synes jeg, der kan jeg få lov at arbejde med netop lige præcis kombinationen af et trik eller en idé eller en historie, og så finde ud af, hvordan jeg det møflede sammen til et lille stykke teater, som folk givet at se.
SPEAKER_02Og changeren var det sammen med Find Bendiks.
SPEAKER_03Det var sammen med Find Bendigsen, som var det store medie. Og så var det en hjort, som, og der har det så lavet en retskøn historie, at hun havde mistet sin kæreste på et hotelværelse i Mars for 15 år siden, og hun har ikke set dem siden. Og nu efter hun var blevet voksne, så var hun så kommet i kontakt med film, som kendte mig. Og på den måde så mødte vi tre hinanden. For han er medie, så han skulle med sin overnaturlige evner, så skulle vi prøve at finde den her kæreste. Og det var så det, forestillingen handlede om. Hvordan gjorde vi det? Og så havde vi så det selv nogle forskellige nummer. Vi prøver at pakke ind sådan. Det var sådan det første, rigtigt, skal man sige spæde forsøg på at kombinere en historie, en sammenhængende historie med trøler.
SPEAKER_02Og hvis man tager titlen af sean, så skal vi jo tilbage til, for eksempel Kondan Døl, der opfandt i Shock Holmes. Han var jo meget interesseret i sanger. Og det sjove ved det er, at han skrev jo alle de her historier om en meget intelligent mand, som jo fandt en logisk forklaring på alting og opklaret forbrydelser. Men i virkeligheden, så troede forfatten, altså Condan Døgd på det overne. Han troede faktisk på spøgelser, og at han troede, at man i en sørg kunne komme i kontakt med afdøjet. Og det er jo en ret vild historie. Og Hudini, som er fra nogenlunder samme tid anden. Han gik jo efter og afsløre alle de her folk, der påstår, at de var klære på andet. Og det lykkedes også. Og Hudini sagde jo selv, at når jeg dør, så vil jeg komme tilbage og banke og tre gange og alt muligt. Hvis jeg kan. Og hans kone bids, ingen hørte aldrig noget. Man prøvet, man prøvet.
SPEAKER_03Der var en stor histå om det der med, at de var op på et tag, hvor der var alle mulige journalister og alt muligt. Og så var et. Hun var der og skulle så prøve at se, om ikke kunne komme i kontakt med sin mand. Der sker det selvfølgelig ikke noget.
SPEAKER_02Men det var jo også det, han så beviset efter han var død, faktisk. Jo. Men nu har jeg jo selv mange fordrage om forskellige ting. Og jeg tager jo aldrig stilling til, hvad der er rigtig og forkert at tro på, og det kan man ikke i en forsamling. Fordi vi ved jo, at statistikken siger, at en tredjedel af Danmarks befolkning tror på, at der er mere mellem og.
SPEAKER_03Og nu kører du mig direkte ind i den nye forestilling, som kommer til selv her om 14 dage i slutningen af april og starten af maje.
SPEAKER_02Så lad os høre om det.
SPEAKER_03Den hedder mirakklet på gamle kong. Og det er præcis en historie om det, du lige fortæller. Det er en historie om, hvad tror vi på, hvorfor tror vi, og hvordan kan man manipulere med det. Jeg har en teori om. Det er nu, det er ikke min egen helt rand. Hvorfor tror folk er råd? Hver det, der gør, at mennesket har den, skal man sige spirituelle dimension i deres liv. Det er der jo ingen dyr, der har. Det er jo noget vi mennesker alene gør. Der er ikke så mange dyr, der beder til gå ud, eller til noget andet eller holder ceremonier eller ritualer eller alt det, som er forbundet med religion på forskellige vis. Men hvis man nu forestiller sig, at da vi som meget primitive mennesker kom ud inden fra urskoven, fordi der ikke var mere føde, og skulle ud i verden, ud på slæder. Så går man derud, så står man jo over for nogle valg. Bland andet forest, at du går ud, og så skal du nu vælge, skal vi gå til højre eller venstre. Og det er livsafgørende. Fordi hvis du går til højre, så kan det være, du finder mad. Hvis du går til venstre, så kan det være det der, du finder mad. Så hvad gør? Man tager et valg til sidst, og så går man den vej, så finder man mad, så bliver man jo selvfølgelig meget tak nemig. Og nu at forestille, hvad gør man så næste gang. Næste gang står du i en lignende situation, så jeg gå til højre eller venstre. Sid så gæmper det rigtigt. Nu kommer det. Bare vi også gør det igen. Hvordan kan vi optimere den mulighed? Der må være noget hjælp, og man får nærmest lyst til at få en ting. Bare det går, bare det går. Og så begynder man, hvis vi nu tager lidt af den mad, vi har tilbage og brænder det af og drømmer om, at det er den vej, hvis vi går til højre, så har du nærmest religionens opstående. Du har nævnst den der feeling af, at den spirituelle evne, vi har, er afgørende for at overleve. Fordi hvis du kigger rundt i verden, så kan man mindest sige, at den spirituelle evne har formet sig på mange, mange, forskellige måder. Det kan man roligt sige. Altså helt fra primitive naturreligioner til dybt avanceret scientology, filosofier til de store religioner selvfølgelig, men og inden for dem også alle mulige sager og retret af det der. Og det laver jeg en forestilling om, som begynder med, at jeg har et opgør med Gud på gammel kongvej. Jeg overværer et uheld. Nu skal jeg jo ikke sige for meget, jeg skal jo ikke spøjle det for meget, men jeg overvær et uheld, hvor jeg kan se, at hvis jeg træder til, der er en børnehave, der går over for den ene side, og en familie med en barnvorn på den anden. Så kommer der en bil, og jeg kan vælge, så jeg skal have børnehaven, eller skal jeg redde familjen. Og det her med, at jeg bliver så langslår, at jeg ikke har gjort noget som helst. Og det bebreter jeg mig selv. Men jeg bebræder ikke alle mig selv, det bebreter også her i det højde. Og så slår jeg hånden af. Det betyder jeg så. Og så handler forstillingen faktisk om, at jeg prøver at finde ham igen. Og det vil sige, at jeg prøver at finde trogen. Og der bruger jeg så, kan man sige alle mulige forskellige ret spændende historier, blandt andet en vampyristorie, om hvordan man prøver at gerne vaske folk til at tro på vampyrer. Jeg har nogle møder med min far, som jeg aldrig har set, som introducerer mig forskellige mærkelige ting, som alt sammen handler om, tror man eller tror man ikke. Og i den forbindelse, fordi den hedder jo mirakkel på gamle kong, så laver jeg miraker. Så det bliver en mirakel aften i hjemme i min lejlighed.
SPEAKER_02Det er et spændende koncept. Og når du sidder og fortæller om det, så tænker jeg, at det kunne du ikke have fundet på for 30 år siden.
SPEAKER_03Nej, det kunne jeg undre procent ikke. Og det er som en mand med livs af fejl. Men jeg kan også se fuld, når jeg sidder og skriver, og jeg trækker jo på det. Trækker på, hvad ved jeg, om det der, hvad ved jeg om det? Og jeg også blevet bedre til at undersøge, hvad ting er og sådan noget.
SPEAKER_02Men det lyder næsten som noget, der også kunne blive tilt. Fori det er jo. Hvis en film starter sådan der med det her umuligt i valget, så kan man lige forestille sig den her hovedrolle, den her mandsperson, som ikke gør noget, hvordan du bebejde sig selv og falder ned i det.
SPEAKER_03Så det handler lidt om at tro. Og man kan jo sige meget især mental magi. Der er nogle store diskussioner, når du skal optræde. Skal folk tro på, at du har nogle overnaturlige evner, eller skal folk vide, at det er manipulation. Og vi er jo ret meget inde i det med Jane Hædsøg, fordi han ligger og han har jo fundet en, han prøvede at finde en balance, der gør, at jeg tør ved det, han minder mig utrolig meget, om jeg var over at se en anden stor mester, inden for det er måske den største Dan Brown, som optræder det på et stort stort teater i London. Så super sjovt, så starter han med meget sympatisk fyr. Så går han frem på scenen og der var stuende udsoldt. Og så siger jeg god aften her. Jeg skal bare sige, at der er intet af det, jeg laver i aften, der ikke kan købes i en trydretning for et bun. Sådan starter jeg. Og så begynder han, så da han er kommet halvdelen ind i sjovet eller sådan noget. Så stiller så i større på grund. Jeg skal bare lige spørge. Hvor mange her tror, at jeg har overnaturet i evner. Jeg luver 50% af samen op. Og det er også i det samme, det samme vand, hvor Jan Hællæssøs muller som jo er et vidt underligt sted, som publikum at være, fordi du leger lidt med tanken om, hvor er det spændende, hvis man kunne, eller hvordan kan det der lade sig gøre? Eller han må jo have nogen. Hele den fantasille, der er omkring det, synes jeg er fantastisk. Så jeg har da også lidt, når jeg laver mine forestillinger. Hvorfor skal en tyldgrund sådan afsøt, det skal man da ikke, fordi magien forsvinder. Trylleret forsvinder jo i det øjeblik. Der er jo ikke noget mere kedigt i hele verden, at at høre, hvordan tyldgunst bliver lavet. Og det er det samme med mental magi og tankelæsning. Hvis du vidste, hvordan det foregik, så vil folk, ikke andet.
SPEAKER_02Det svarer lidt til, at vi sidder og ser en teaterforestilling, som så bliver stoppet, og så kommer forfatten ind og siger. Nu skal jeg høre, hvordan jeg har skrevet den her så.
SPEAKER_03Det er tygst. Det givet lidt af.
SPEAKER_02Vi er i gang med, vi har lavet os ind i en fortælling, men ikke lavet os ind i en helt anden verden med de her spirale, ja det skal vi ikke være noget om.
SPEAKER_03Det kommer ikke mening her.
SPEAKER_02Det er en interessant diskussion, og der er meget i mange af podcastning. Så det er meget interessant at gøre, hvad du tænker.
SPEAKER_03Det er meget. Og der er jo helt religiøse holdninger til det. De der berømte pæren teller af de to amerikanske lassen. Det er jo virkelig virkelig på, at man skal tage afstand fra det og fortælle, at det er få og fedt og svænd. Luc, som du også nævnt, inden vi kig i gang påskænden, som er en af de store mentalister, vi har. Han lever også lidt på nogle balancer i mellem, er det nu rigtigt, eller er det ikke rigtigt. Kan han virkelig det. Og jeg vil også sige så. Hvis jeg kigge på min eforlighed. Det er altså også fristen at bilde folk ind, at man kan noget, andre ikke kan.
SPEAKER_02Det. Og det har altså meget med præsentationen at gøre. Hvordan du præsenterer alt. Jeg tog en gang da min bror er 12 år yngre end mig, så når jeg havde kammeret med hjemme, så kunne jeg jo godt finde på at dræde der. Og en af de ting, det var, at de var måske 13, 14, 15 år, så de var rimelig store. Så jeg tager jeg ind på mit værelse, og så tænkte jeg nogle stint lys, og så laver jeg et spild kort på bordet. Og så så jeg, at nu skal I tage dem fra, som jeg tror er sorte og ligger herover, og det tror jeg er røde, skal ikke derover. Og jeg ved jo, at det er et kort tryk, og det er et af de bedste kort tricks i hele verden, for det hedder Out of this World, og på et tidspunkt, at det blev stemt til at være det bedste kort trik i hele verden, fordi det har den største effekt på publikum. Og det må jeg sige, at der havde det også den aften, fordi det var mørkt til. Og da de sorteret i kort, når så vendte dem om til sidst, og de havde faktisk havde valgt rigtigt med sorte året, så troede de virkelig, der var mere mellem og ja. Og det har aldrig glemt, det er helt sikkert.
SPEAKER_03Jeg havde ikke det med i min sidste forskilling i Titanik. Men der var det bare, at du ikke vælge mellem rød og så, der skulle du vælge med, hvem overlevet, og hvem overlevet ikke Titanik. Og det var virkelig virkelig. Ja, super godt.
SPEAKER_02Det synes jeg er interessant, det du lige ser der, fordi det viser, hvordan du kan bruge et trølgeret i en forestilling og pakket ind på en helt ny måde. Du tager faktisk et trik, som tyliggå kender, men du ændrer fuldstændig, hvad det går ud på, altså hvem overlever, hvem overlever ikke. Jeg mener, det er da lidt mere interessant, end hvad for nogle kort og røde, og hvad for noget sorde.
SPEAKER_03Jeg gjorde det også med Invisible Deck. Det er usynlige spil, hvor du kalder publikum tænke på et hvilket som helst kort, og så når du åbner kort spillet, så vender kortet sådan modsatte vej, og så er det én kort, der vinder mod det så det, folk har tænkt på. Det gjorde jeg bare med kvarterslag fra Titanik. Så folk skulle gætte et kvarterslag, og så vælgt det rigtigt hver gang. Og så havde en klokke, der ringet samtidig med og sådan noget. Det var meget mystisk og spændende. Fungeret super godt.
SPEAKER_02Og så hele konceptet med Titanik er jo interessant.
SPEAKER_03Super godt.
SPEAKER_02Fei folk kender historien og har selv filmen.
SPEAKER_03Det er et fantastisk koncept. Det bliver også svært at overgå, fordi det der er så fantastisk ved det, det er, at det er meget nemt at gøre spændende, fordi alle ved, at det ender med en katastrof. Og det vil sige, at det ligger under det hele tiden. Men det gør det meget nemt for folk at sætte ind i den verden. Og det gode ved Titanik også, at Titanik indeholder jo alle lokaliteter. Du har dækket, du har biblioteker, du har swimmingpools, du har kapter, du har restaurant, du har alle de kulisser, duhre kan drømme om at finde så på det skib der.
SPEAKER_02Jeg kan lige sige, at man skulle og brainstorm til den her forestilling, som du så har lavet. Men om i restaurant, der kunne man jo lave med noget med, hvad vælger de at spise, og hvad vælger de at drikke. Jeg kan se muligheden.
SPEAKER_03Det er sjovt med det der med, at de spiser det, og jeg har fik menen, som de spiste aften før på første klasse. Og der havde jeg faktisk en idé om til min forestilling. Altså ved den menu, men det blev simpelthen for det.
SPEAKER_02Det er folk.
SPEAKER_03Det er alt.
SPEAKER_02Det er så det ikke champagne, når man kommer ikke.
SPEAKER_03Og det har jeg så med. Det havde ikke den effekt, jeg tror. Jeg havde en idé om, at folk synes, det var super hyggeligt at stå der og få en drink eller sådan. De fleste stillet bare glasse i fyldt. Nu vil de ind og se noget. Så det har jeg droppet. Tænget nogle gange, hvor det får det bagefter. Og det er hyggeligt. Så har noget folk, jeg snakker om. Så kæft.
SPEAKER_02Men det er også det der med, nu er det jo så en mands forestilling, men det der med, at man kan møde performer efter showet. At du har været ind og set et eller andet show. Jeg ved ikke Copperfølt kan man jo også efter afdå eller møde efter show, hvis man er heldig. Og det er jo det, der gør, at du føler, at du får en connection til performer.
SPEAKER_03Men det er jo den her lejlighed kan jo med forestillinger, fordi det er så dybt privet. Jeg står selv og tager imod, jeg tager folk, jeg viser ud, og sætter ind. Så det bliver meget personligt. Og når der kun er tolv, der er jo ikke plads til mere end tolv publiker. Typisk dem, der kommer først, kommer så ind og stiller sig i stugen. De næste, der kommer, du går ikke ind, og ikke siger god dag. Så derfor får folk snakket lidt sammen. Det er en skyld stemning. Elsker det? Vi har jo prøvet det.
SPEAKER_02Der var jo også moret på Drønning Margret. Som jo ikke er sket i virkeligheden, hvor vi også sige, at du laver jo funktion. Men da kan jeg huske, at komme ind, og vi var måske tre sammen, der kendt hinanden eller fire sammen. Det vil sige, at der var måske 6, 7, 8 andre, som vi ikke kendte. Og det var sådan lidt sjovt, fordi folk stillede sådan lidt de små grupper sammen med dem, man nu kender, selvom det jo ikke er en kæmpe stu. Men folk var sådan lidt simpelt andet. Så jeg kan godt se det for mig. At der er måske nogen, der bare har sat glaset og tænkt, nu skal vi lige. Eller så bliver vi tvunget til at tale med fremmede mennesker, vi ikke kender.
SPEAKER_03Det var i hvert fald et eller andet, der ikke rigtig fungeret.
SPEAKER_02Så jeg kender det jo selv, når man ude i netværket til sådan nogle netværks arrangementer, ikke. Og folk står jo også typisk sammen med dem, de kender. De er gode til at gå hen til folk. Og sige og præsenteret. Det er jo også en kunst. Helt bæmt. Og så er vi lidt tilbage til det der med, der var mange, der frygter mere at stå på en scene eller dø.
SPEAKER_03Det har du ret i. Det kan jeg skrive under på. Vi har jo selv en reg med uden, at jeg kan blive frygtelig nervøs. Det er meget spokerende. Eller kan være det. Og så er der jo nogen, de bliver ikke specielt berørt af det. Altså, hvis ikke hvis du skal lave alt muligt med kort, så er der ikke noget for nervøs. Det kan jeg skrive under på. Så det er meget forskelligt, hvordan folk er med det der. Men det kan være ikke meget. Og vi kender jo ikke, at jeg bruger jo, det gør du også, men jeg bruger i under min forestillinger, der bruger jo meget publikum på komme herover og siger, og jeg gør meget ud af siger. Der sker ikke noget af ubehageligt. Det er ikke svært. Det er. Og tak fordi du vil hjælpe mig. Og selv har folk i nær på. Og træffer ind i mellem nogen vand, som er lidt mærkelig. Så det er helt sikkert. Og der er også ind i mellem nogen, der siger nej. Det har de ikke lyst til.
SPEAKER_02Der også nogen, de kan jo blive så nervøs, at de faktisk ikke hører, hvad der er du bør dem om. Selvom du giver dem en simpel instrus med løft halvdel af kort spillet af. Det ved, så tager det næste kort. Fordi jeg har selv prøvet det der med at blive nervøs. Hvis jeg bliver hævet ind i en cirkus man, det har jeg prøvet. Jeg bliver op til Cirk du Solag. Dengang de var i København, så var jeg oppe på scenet. Og der blev jeg aldrig nervøs. Jeg blev bågt samt sat op på en pille stær. Jeg ved ikke 15 meter op i luften. Det var sådan en stang. På en stolet. Og så har bare tænkt, jeg håber, det ved, hvad det laver. Der blev lidt nervøs. Jeg har selv prøvet det der. Og jeg tror, efter den oplevelse, det var sådan midt i min tyle karrière i forhold til jeg har trodet i 30 år. Så tror jeg, jeg har behandlet publikum lidt bære. For nu ved jeg, hvordan det er. Altså at blive sat 10 meter op i luften på en stol, og hvor du bare tænkert bare, det skærer det.
SPEAKER_03Det er jo også en interessant snakk. Det er det.
SPEAKER_02Det vil jeg vil jeg gerne have.
SPEAKER_03Publikumshåndtering. Det er så meget om, hvordan du vælger publikummer. Det af de fleste så nogenlunde. Det giver tit sig selv. Det med du tit vælge en kvinde, fordi de er tit mere lytende, de er mere klar til at følge efter dag. De skal ikke have det, de skal ikke. Men jeg synes, når folk er vanvidt søde generelt. Der jeg synes, det er vigtigt. Det er, at i min verden, fra mit perspektiv, må du ikke lave sjov med publikum. Du skal være meget, meget forsigtig med den ironiske bemærkning, med den med at gøre det sjov på publikumsbekostning. Og det er meget, meget nemt at gøre, fordi det ligger tit til højre benet, også fordi vi i Danmark er vant til, at det er en del af vores kultur at være sådan smart i bemærkninger, småironiske og sådan noget. For det første kan du skrajme det næste op, du vil have op, hvis du har en stil, der er at gøre dig sjov, hvor du trækker publikum med ind i dokes. Fordi det ligger pres på publikum. Hvordan takler jeg det? Hvordan skal du også kan tåle det og sådan noget. Så det er min filosofi omkring det der. Man skal være sindssygt med publikum. Aldrig laver sjov med dem. Du kan lave sjov sammen med dem, men du skal ikke lave sjov af dem. Og det er en svær balance, fordi nogen kan simpelthen ikke lave her.
SPEAKER_02Og det er også det der med, at hvis du siger noget, der måske er ironisk eller såkastisk, så forstår de jo ikke, hvad de skal gøre. Og der er det vigtigt, hvis man skal give publikum på scenen en instruks, at man er klar og tydeligt. Det er klart og tydeligt og en ting af gang. Og en ting af gangen.
SPEAKER_03Og at de ikke skal stå og nervøse for at blive gjort til krig på nogen måde. De skal være helt trygge ved, at de er ikke heller.
SPEAKER_02Det jeg har gjort det sidste, jeg vil sige 15 år. Det er nok, at jeg har prøvet at spejle mig lidt i den person, som jeg har fået op. Fordi hvis jeg får en, der driller mig, så dræder jeg tilsvarende igen.
SPEAKER_03Men det mærker du på en samt du kan gå.
SPEAKER_02Og der har jeg nogle gange fået nogen op, der bare var helt perfekt. Så jeg laver sjov med.
SPEAKER_03Og det er noget andet, fordi så har I en fælles overenskomst om, at det må i godt.
SPEAKER_02Ja. Ja.
SPEAKER_03Men der er sådan en eller anden. Og folk kan sige, okay. Hvis de skyder, så kan du godt skyde lidt igen, og det er en del af det der. Det synes jeg helt ordentligt.
SPEAKER_02Det er det sjoveste shows, jeg har lavet. Det er, hvor man finder den helt rigtigt, som sker lidt igen. Ja, ja, det.
SPEAKER_03Ja men i det hele taget, så kan jeg altså, hvis du får den rigtige op, det har jeg også set her. Det kan jo blive en hel teaterforesting i sig selv, hvis de er gode, eller har det rigtige udtryk, eller går ind i lever sig ind i det på den rigtige måde, eller det er en gave til en hver tryllede forestilling.
SPEAKER_02Du nævnt kort, det der med at vælge publikum. Jeg vælger jo tit en, som jeg har en kontakt med, og som smiler, og som jeg kan se, det har det sjovt. Frem for en, der prøver at skjule sig lidt, og måske hvor du ikke kan læse personen. Jeg har også lige læst om, jeg tror, det var Stef Marten, amerikansk kommærker og så ikke også et af dine forbiller kunne jeg forstå lidt. Jeg synes i hvert fald, han er sjovt felt. Og det kender i mange, der synes. Han havde det der med ligesom Søren Østår i Circuits Ninger, der snakker om den der ene publikummer, som bare sidder i salen og ser helt alvorligt ud, og som ikke griner af din jokes. Så lige pludselig så handler det jo om at få den ene person til at gringe af dine jokes, eller til at i hvert fald give udtryk for, at personen har det sjovt ved at være. Men så siger det meget jo også, at det kan jo godt være, at den her person synes, det er sjovt. Men at han først fortæller om det bagefter til sin venner, at det var sgu sjovt det her. Fordi han har selv taget sig selv i at sidde og se en taterforlingen. Og han har været alvorlig, men hvor han tager og tænkte, at det er fandme sjovt det her. Og sådan har jeg det også. Du tager om mig selv. Jeg kan også godt se og se alvorligt ud og se en forestilling eller stand opkoming. Og se helt alvorligt ud, men hvor jeg bare sidder og tænker, det var sgu sjovt en joker. Kæft, den er god den. Den var sjovt. Men man kan ikke se det på mig. Og det skal man så huske, når man står på det.
SPEAKER_03Det lang, der er her, det her, der styrker so oven på. Det er bare sådan noget. Det er rigtigt. I forskilling fx, der får jeg stort set brugt alle.
SPEAKER_02Ja, for du har tolv.
SPEAKER_03Ja, jeg har tolv, og de kommer alle sammen, enten af der flere, der er på skal holde noget og gøre noget, eller nogen skal op og nogen skal hjælpe lidt og sådan noget. Du kan tro, at jeg bruger tid på at finde ud af, hvem hvem skal placeres hvor i de her ting. Og der er det helt klart, så snart det er noget, der kræver. Der er nogle mennesker, hvem jeg kan sige, at hvis jeg beder dem her om at gøre det, så vil de forage det stykke arbejde med en stor stolthed. Det får at gøre det rigtigt. Hvis det er noget, man de skal huske at åbne og lukke og lægge og passe på nogle ting og sådan noget. Så er der andre, hvor jeg er mere brug for, at de er intuitive, og de er netop, hvis du får dem op, kan sige nogle ting, så det var da interessant, eller de fungerer godt, når man ser dem på scen. Og så har jeg også haft stor held med at tage par op. Og sige, at et par, det er godt nok dejligt kom op. Fordi jeg skal nemlig bruge, at I har en helt særlig connection til hinanden. For det første gør det den trygge, at de ikke er alene. Og for det andet, så begynder publikum også at se på dem på en anden måde, når der er et par. Det kommer der åbentbart noget ud af om lidt. Altså det er med til at være med til. Så jeg går meget umag med det der. Jeg tager op.
SPEAKER_02Jeg har altid godt lide at lave sådan nogle shows, hvor der måske kun kan sidde 20 mennesker, eller 30 mennesker. Og så lave et close-op show, som man siger, hvor du har et bord, og så kan du vise noget med mynder og kort af den slags. For det er sådan noget trudler, jeg synes, der er fedt at se. Og jeg kan også godt lide og øve det. Det er en del af det at sidde og øve, og så vise det til nogen, hvor jeg ved, uanset hvor de sidder, så kan de se, hvad der sker på både, men har du nogen erfaring med, at dem, der sætter sig på første række, det er også dem, der er mest åbne over for eventuelt at deltage. Og dem, der er lidt, der sætter sig måske ned bæved. Hvis det nu har frit valg, når de kommer ind.
SPEAKER_03Ja, men det får de ikke hos mig. Når du kun har så få pladser, så kan jeg styre tingene en lille spol. Men det er helt rigtigt, hvad du siger. Der er dem, der er meget generet, men dem kan du allerede spotte, synes jeg, når de kommer, når jeg har den i stuen, så kan jeg allerede se det. Jeg ved da også lidt fra, når jeg spiller Folk og Røver i Kærdomby, der har vi sådan et kvarters tid inden, hvor alle skuespillerne går ud blandt publikum og snakker med børnene og med forældrene. Og der er det meget, meget nemt at spotte, hvem der vil, og hvem der ikke vil, og hvem du kan interagere med, og hvem du kan få noget sjov med, og hvem du ikke kan. Og der har jeg da fuldstændig ligesom Stef Mart og ingen sammenligninger i øvrigt, at hvis jeg kan mærke, at folk helst vil være i fred, så skal de få lov at være i fred. Men det er jo ikke det samme, som at de ikke kan have en rigtig hyggelig aften alligevel. Men på min lille forestilling her, der har jeg. Det forskellige træk. Jeg har blandt andet en sofarække, hvor der kun er to pladser. Jeg har fire på første, og så otte på bag noget. Så siger jeg, min dam og jeg, I kom først. I skal sidde på sofarejken. Så er det placeret. Så er der nemlig kun to pladser ved siden af, og det vil typisk være nogen, der kender hinanden. Hvis der er flere grupper, og jeg er på, så vil du ikke sæt dig af Lene det.
SPEAKER_02Men jeg kommer så alene, så tror jeg, at jeg vil sætte dig. Jeg vil sætte mig bære det en side.
SPEAKER_03Og det er de gange, det er det, der sker. Og på den måde er der rimelig styr på, hvem der er hvem, og hvor der har noget. Jeg synes, jeg har været meget heldig. Indigellem, så sker der selvfølgelig. Du kan altså være heldig ind i mellem at rode dig ud i noget, hvor du får nogen op, som enten farvilige, eller bliver forvirret, eller decideret selvfølgelig at sabortere det. Men det har alle troliggundstart prøvet på et eller andet tidspunkt.
SPEAKER_02Jo. Vi snakker også om, vi tændte mikrofonen om plan B, uden at afsløre, hvad plan B kan være. Men har du så i de her forestillinger, modrøm Margret og Titanik fx, har du så haft en plan B til nogle af de her ting.
SPEAKER_03Ja, altså, der er måske en ting, der er også godt at snakke lidt. Når man laver sådan en slags tryleri, som jeg gør, det hedder vel Bizar Magic af mærkeligt faktisk helt særligt godt ord, men det er det, der hedder, og det er historiefortælende trylleri. Og det er inden for det, der hedder mentalisme, altså hvor du arbejder med mentale, ligesom jeg hele søg gør i virkeligheden. Det er meget nummerne ikke helt de samme, men det er samme sur, der er samme gade at gå ned af. Så er det ikke så afgørende. Og det er faktisk sådan, at flere af de store mentalister forslår det, at du laver fejl, for det er med til at gøre det hele meget troværdigt. Og de gange, hvor midt kluder i, at enten der sker noget, som ikke skal ske, og noget ikke vil eller noget gøre, eller publikum siger, at de ikke skal andet, så gør det ikke så meget, fordi den samlede oplevelse. Enten ved jeg, at lige efter kommer der et normer, som gør, at alt er for lat, eller også så har jeg en plan B, som så kunne være. Jeg har blandt andet en noget går galt, så tager jeg helt hænd til mig, hvis jeg er to op, og så siger jeg, hvor det interessant, at I siger netop det, I har lige har sagt. Min mor hun sagde, og så lige pludselig så er det som om, at det hele er lavet til, at de skal sige to forkerte navne, fordi min mor, og så er det pludselig en del af historien, og det er jo det, teater kan. Så er det en plan B.
SPEAKER_02Og det er improvisation kan.
SPEAKER_03Og det er det improvisation kan.
SPEAKER_02Men du har så selvfølgelig skrevet din plan B ned på manskabet faktisk. Fordi du vidste, hvad du skulle sige, så du kunne sige det uden at blive rød og begynde at sådan noget. Lige præcis. Hvor er det, der sker, hvis skuespilleren eller performer, tryllekundstørnen, begynder at svæde og blive rød, og folk kan se, der et eller andet, der er gået galt. Hvad sker der så med publikum?
SPEAKER_03Så bliver de også. Så det også fungeret. Men det er jo nemt nok at sige, for det ved jeg alt om, at simpelthen skal altid bare cool, men det kommer også med erfaring. Helt typisk, så er selv her i år, hvor jeg spillet Titanik for andet år i træk. Var jeg til den første to første forskilling rimelig nervøs, men så går det også væk. Og så er det faktisk virkelig sjovt. Og så havde jeg gjort det i år, og jeg havde lavet nogle særlige forestillinger. Blandt andet har jeg inviteret alle teaterskoleleverne i København ind og se forestillingen. Og det var rigtig sjovt. Jeg havde en aften for kun for trydkunsterne. Det er sjovt at få noget feedback på, men også få nogle snakke om, hvad det er, hvad det er for et liv. Du er jo interessant for skuespillere, fordi du lever et liv, hvor du er entreprenøren i dit eget liv. Skuespillere er jo opdraget til at sætte sådan noget ven på telefonen på den ringer, og så kommer der et job. Og den går altså ikke i dag. Hvis du skal nå nogen steder, så skal du selv tage til den. Du skal selv tage hånd om det, for noget til at ske.
SPEAKER_02Vi ser jo skuespiller, danske skuespiller, køre busser, taker. Ja, det er sket slags.
SPEAKER_03Men også bare for jobs. I branchen er ikke noget, der kommer af sig selv mere.
SPEAKER_02Det er det ikke. Det er slet ikke sådan, som hele verden udvikler sig.
SPEAKER_03Nej, men det er slet ikke slet ikke. Selvfølgelig, hvis du er i top 20 skuespiller, men der er altså to tusind skuespiller i Danmark, og det er ikke sådan, det forgår. Du skal selv, og i dag fx med Castings, det er jo en helt videnskabelig dag. Der skal du lære at lave selfies, og du skal lære at lave det selv, og du skal sende. Det er jo helt ligesom, du kommer her med hele dit udstyr op, så har du tænkt om, og du har forberedt, at du har gjort, men det er noget, du selv har gjort. Det er ikke nogen, der har gjort det for dig.
SPEAKER_02Jeg har lige selv lavet en reklamfilm, der kommer i biograferne her i maj det 6. maj, tror jeg. Og andre steder på sociale med sådan noget. Jeg har ikke selv lavet den, jeg har været med i den. Men der skulle jeg også kaste. Og det vil sige, at jeg skal optage en video, hvor jeg gør det, som de vil have, jeg skal gøre i filmen. Og så fik jeg et parles om, at nu har instruktøren udvalgt mig blandt andet, og vi vidste om et par dage, hvad der så vil ske. Så er det kunden, der bestemmer. Så er det firma, som har booket reklamerået, som har bruget instruktøren. Så den sker igen flere, kan man sige. Og så nogle gange kommer man igennem noglød. Men det foregår ved, at du står derhjemme og gør det, siger det? Viser, hvad det er, du skal gøre i filmen. Så de har noget at forholde sig til. Kan også gøre det. Hvordan ser han ud, hvis man gør det? Hvordan ser ud af det hele tablet? Hvordan bevæger han sig? Hvordan tager det? Men det ved du selvfølgelig alt om, og du selv bare og fortælle dig til folk, der sidder. Fordi der er jo de her castingbure, og der kan man jo sagne sig op selv. Og så kan man sige nej til det, der ikke giver noget. Eller kun giver gave kort. Og så bare sige til det, der giver nogle penge. Det kan man jo selv vælge. Men det er nok. Det er sådan, det er blevet. Og så nogle gange, hvis det er en større ting, så skal du ind til en cing fysisk faneker, hvor der står i caster og instrueret af.
SPEAKER_03Det er også noget med at gøre sig um i. Jeg har her på nylig lavet jeg en reklame film for Nielsen.
SPEAKER_02Den har jeg set det. Du skal holde tale af det.
SPEAKER_03Men det forkik så. Der var jeg, så synes jeg selv skidd smart. For. Der skulle nemlig sådan en casting, du taler om, hvor jeg skulle ind selv. Og så tænkte jeg, det var et bryllup. Så jeg klædt mig på med kalvs og kom i smoking og hele lortet til den casting.
SPEAKER_02Så kan jeg se, hvordan det ser ud.
SPEAKER_03Og jeg fik det. Og jeg lover, jeg var den eneste, der gjorde det. Lige præcis det der. Og jeg havde øvet mig lidt på noget med nogle briller, og det viser også, at der i selv færdig reklamer var det min egen brilla stort.
SPEAKER_02Men det minder mig jo, hvis vi skulle tiden tilbage. Sovelt nok til 1968. Nu sidder jeg med en bestilling sædra top fra 1968. Og du har fået dit første træk.
SPEAKER_03Og min første store træk.
SPEAKER_02Jeg har top søt den tænker. Kort. Med til 85 kr. i 68. Ja penge. Men det var kun overstallet, jeg vil tilbage til 68. For der skales et nyt James Bond. Og nu er stor James Bond. Men det er en helt anden podcast. Den laver vi en anden dag. Men du skal bare lige høre til dem, der ikke kender casting historien. Fei John Connery er blevet træt af, hvad der James Bond. Han har lavet op til Joe Level Tryce i 1967, som er optaget i Japan. Og det der er forbæret til at flyde over for ham. Det er at han er ude på toilet, og så er der en japansk fotograf, der krader ind over bogen for at tage billede af her, mens han er på toilet. Og der tænker jeg, at nu kigder jeg fandt mere. Nu skal det finde en ny tames bond. Og det er jo jer så rundet. Han er af Australien, og han har brugt vens forhandler og været lidt fotomodet, men har ingen skuespiller for nær. Og det er jo et helt stort blåf den måde, han bliver castet, kan man sige på. Han går ned til den skærd af Seville Råg i London, hvor John Connery fik sydel sin jakkesæt. Og selvfølgeligvis, så har de et jakkesæt hængende fra John Connery, som han ikke har hente. Og det var han fand i. Så går han hen til den frisør, som klippet Konnery i London og får den samme fru. Og han har altså ingen skuespillerfaring. Men en af hans venner sagde, at du skal da være den nye til, og derfor gjorde han. Og så kommer han der ind, og jeg tror, han går ind for alle de andre i køgen. Og det er jo også lidt fragt. Der sidder og vinter en masse. Men han har så kommet i det rigtige tøj, så det rigtig frisyre og går der ind. Og så bliver det interesseret i ham, fordi han er så træk at han bare gå ind. Det spandskab også lidt frækker at kunne masse ind eller sted af. Og så laver det en prøve filming med ham, hvor han op og slå med en støtmand, og han brækker næsten på ham. Påmanden, og så tænker jeg, det er vores nye brønt.
SPEAKER_03Jeg var ikke mærke, synes jeg.
SPEAKER_02Ja, jeg synes, det var en god film. Det er faktisk en af de bedste. Det er en af de bedste film, eller også en bedste historie. Det er rigtig god historie. Så det er en sjov cing historie, hvor jeg hvis du er lidt fræk. Men du går hele vejen. Jeg har også på råd.
SPEAKER_03Jeg har også en sjov casting-histor. I England skulle laver, BBC skulle lave en børneserie, der hedder Let's a Viking in My Bed, som er engelsk pangang til langstrømme, som handler om en viking, der bliver smidt over bordet, fordi han ikke til at holde ud. Og så svømmer han og svømmer svømmer og svømmer, og så går han i land i Bright i vores dag.
SPEAKER_02Og det er der.
SPEAKER_03Tind år siden. Det skulle så kasteres det der. Og så da det jo var om vekinger og sådan noget, så kommer man så, så lidt man også lidt i Danmark. Og det endte så op med, at jeg og en anden skuespiller. Vi tog så til, og vi lignet hinanden lidt sådan, sådan som jeg har år, nu lidt mere år, men lige hinanden. Så tager vi så til London, vi tager ud til BB sige. Og så kommer vi ind i et rum. Stort stort rum, hvor der sidder 200 mænd, der ligner mig også to. Og så fik jeg det fandme. Og så var det ove tre måneder. Det var helt fantastisk. Men at komme ind og se sig selv gang 200. Det var altså mærkeligt. Den hedder altså Viking in My Bad. Det er 26 afsnit.
SPEAKER_02Vi må lige kigge på YouTube, om der tilfældigvis ligger et kæp. Det kan godt være.
SPEAKER_03Det kan godt. Det nødt, det var rigtig sjovt. Det var bare på casting. Det var sjovt.
SPEAKER_02Men er der andre castings, du kan fortælle om, hvor du virkelig gerne vil have rollen, og du fik den. Hvor jeg fik den? Ja. Altså, hvor du tænkte, den her rolle, den vil jeg virkelig gerne.
SPEAKER_03Nej, altså fordi jeg har faktisk gået til en meget, meget full castings. Fordi mit liv har, mit skuespiller liv har faktisk ligget fast.
SPEAKER_021985, hvis du siger det. Hvad siger du så?
SPEAKER_03Så siger jeg folk og røver i Kaldomby. Jeg spiller med, jeg spiller Kasper, i folk og røver afmøben, og det har jeg så gjort og skal her til efteråret spill, min sæson nummer 42. Og nu har jeg også bearbejdet forestillingen, og jeg instrueret den også. Så nu er det ligesom blevet. Ja, det er blevet mig. Det går jo det meste af eftersferien fra lidt før efterien og til jul med hver år.
SPEAKER_02Du overtog jo efter Jespers klar.
SPEAKER_03Og grunden til det ikke vi, det gav sig selv. Jesper kunne ikke mere. Og forlod os var. Så jeg har virkelig også prøvet at fortsætte i hans ånd. Han havde en helt særlig måde at se på underholdningen på, så der var mange, der elskede, da han var på top. Han var det, der hedder spæks. Det var en planning af, det virkede lidt hovedet og lidt amatørtigt, og det var det så overhovedet ikke. Han lavede nogle forestillinger inde på rid af salen, som det blandt andet lavede og en, der havde svænget valgte mig, så jeg også er filmatiseret. Og så han lavet han nogle forestillinger sammen med Fleming Jensen, som var gørdingen og jorden rundt i 40 dag og sådan noget, som var det ren vrl i virkeligheden. Men sindssygt sjovt og godt. Så lavede han køderne, som jeg ikke ved, om du kan huske, men som også var den der musikalske, lidt sådan virket på overfladen, lidt små improviseret, tilfældigt og sådan noget, men som fungerede sindssygt godt.
SPEAKER_02Hvem var med i klyderne?
SPEAKER_03Det var det, Tom afgjort her og Jes Ingerslev og Jes på Klein, hvor den ejser var også med i nogle år, sådan i uden for at kigget ind.
SPEAKER_02Han har pjærdet noget på bakken.
SPEAKER_03Han har pjærder noget på bakken.
SPEAKER_02Så han er tilbage som den eneste.
SPEAKER_03Han er tilbage som den eneste. Er de fire. Det er rigtigt. Men jeg kan huske en carning, som jeg har elsket, men hvor jeg ikke fik roll. Det var på Bisandater, der skulle de lave en forskning, der er vedk. Og det var med en størsk og amerikansk i scenter og eventmærer og kunstner, og det har helt muligt. Det er det gyllet. Men komponisten, det var Tom Wates. Og Tom Wax er en af mine helt store hæld. Og så går jeg til den her casting, og så sker der hverken ander eller bedre end det. Tom Wates, han snakkede sådan her. Det kan sådan sten her. Så hører jeg pludselig ned fra salen, det her. Peter, give me det handless. Så kom han op på scenen, hen sat sig ved klaveret, så spillede han, mens jeg sammen. Det øjeblik glemmer jeg aldrig, så jeg har spillet sammen med Tom Wates.
SPEAKER_02Der skulle man lige kunne sætte sin telefon op og filmer i hjørnet. Ja, for han.
SPEAKER_03Og jeg var lykkelig. Og for mig var det. Jeg fik så ikke rollen desværre. Det ville jeg godt have været med til, men det gør så ikke, men det der står for mig som noget. Kæmpest af jeg har fået lov til det. Aprå på Casting.
SPEAKER_02Ja selv, at livet består af øjeblikket. Og det var et af dem. Det var et af dem.
SPEAKER_03Et stort lid af dem for mig.
SPEAKER_02Men folk og røg i Kæromby i 42 år, og den spiller her til efteråret på Bældøg.
SPEAKER_03På Blehtalet.
SPEAKER_02Så man kan faktisk komme og se for og se genet spiller. Og det er oktober, november og december.
SPEAKER_03Det er november og december. Vi skal nemlig lige smute til vejle og spille også. Så ja, det er super fedt. Det jeg elsker. Og jeg vil tro derude, der er jo 50 procent måske af publikum det gengange. Det er folk, der har været dig igen og igen. Så der finder spøgelser. Der findes, det godt. Det gør det.
SPEAKER_02Men det er for hele familien?
SPEAKER_03Ja. Det er en børnforestillingen, hvor far kommer med, ikke?
SPEAKER_02Ja, det er jo fantastisk. Hvor mange kan der sidde til hver forskelse?
SPEAKER_03750.
SPEAKER_02Altså virkelig godt følge op.
SPEAKER_03Der kommer ca. 30.000 hvert år.
SPEAKER_02Hold op.
SPEAKER_03Det er super fedt.
SPEAKER_02Er det et deltidsjob for dig, når vi taler af økonomi, eller hvordan ser du på det?
SPEAKER_03Det ved ikke hvor meget, vi skal snakke i økonomi, men nu er jo folkepensionist. Men det skaber godt i kassen. Det er jo tre honorarer. Det er bearbejdelshundar, det er scæt af honoret, skuespillehonet. Det er lige sådan noget.
SPEAKER_02Men der jo noget sjov med den forestilling. Og det er jo, at det er selvfølgelig også mange andre forestillinger, men især den her forestilling, det er, at hvis der er nu er en skuespiller, der er forhindret.
SPEAKER_03Så sker der mange mærkelige ting. Både jæspå, klarn og i alt beskedet har det princip, man aflyser aldrig. Nej, det om det. Det gør man ikke. At sætte børn hjem, som har glæde sig til at komme og se. Det gør man bare ikke. Så man går virkelig, virkelig langt for at redde en forestilling. Og jeg tror, jeg har spillet stort set alle roller på nærmel i folk og røg.
SPEAKER_02Du har spillet en kvinde.
SPEAKER_03Jeg har spillet tand Sofi.
SPEAKER_02Det kunne jeg godt se for mig.
SPEAKER_03Og det var faktisk meget sjovt, fordi der gik den daværende chef ind på scenen, han havde Jæskl Pin, så gik han ind og sagde til publikum, at vi bliver nødt til at sige lidt som det er, tante Sofians syg. Men vi har fået en afstændig. Peter af det vil gerne gå ind og spille, og så gænt folk, og så siger jeg meget slægt. I er selvfølgelig velkommen til at gå ud og få jer penge tilbage, hvis I synes, det er færligt. Det var der ingen, der skulle. Så jeg spillet tant Sofi. Og når du har været med i så mange år, som jeg har, så kan du alle rollerne fuldt.
SPEAKER_02Du kan ikke ud og på billet dig.
SPEAKER_03Jeg har spillet Tommy som 12-årge med fuld skæk. Det var også meget sjovt. Det er. Det var Tommy, som jo en 12-årrig dreng han var syg. Og vi så, det var sidste årblik. Hvad skulle vi gøre det siger, at jeg kan godt spille både Kasper og Tommy, hvis vi gør sådan, sådan, sådan og sådan. Og det var så pigere Jette Hansen, som er direktør nu, der ikke, hun gik så ind på scenen, og så sagde hun, jeg har en dårlighed og en god nyhed. Den dårlighed af tomme og syg. Den gode nyhed, og så begyndte hun at snakke lidt, og imens hun snakkede, så gik jeg så ind i sådan tommens kostyme med fuldskældlig en gammel, ind bag fra, hun vidste ikke, at jeg kom ind. Men det kunne publikum jo se, så de kunne godt regne ud, når den gode nyhed, det er altså den gamle mand, skal spille Tomme. Så de begyndte bare at klappe og grinde, og så forstår ikke, hvorfor. Det var sådan en meget sjov situation, der indtil hun vælger om og så mit kostyme og så mig stå der helt med briller og dine dreng på tolv år. Og så spiller jeg Tommy på 12 år.
SPEAKER_02Man taler meget om den fjerde væk. Er der en fjervæk, når I spiller folk og røver i Karomby, fordi det er der, der bryder du den ved at gå frem.
SPEAKER_03Ja, det er jo en filosofi for sig med den fjerde væk. Et langt stykke hen og vejen prøver jeg at blive den ned i Karmorbenby. Problemet er jo, at når der er det, der hedder reelle Spillsener, det vil sige, at to figurer eller tre figurer, når vi hjem hos røverne fx. Så røvercenerne, de er altså genet. Alt er tegnet, for det er det jo noget med at falde og døre i hovedet, og altså rent farv. Fiser på det af. The three studios? Ja, det er det. Men for at få det til at gå op, så nødt det ikke noget. Der kan du ikke stoppe op og tage publikum med. Du kan lave jokes, så de griner og sådan noget, men du kan ikke stoppe og tage dem med. Hvor imod der er andre scener, fx i kartimor med festen, hvor det er en fest. Der kan du tale til publikummer velkommen, hvor er det skønt de her. Tak alle sammen, og nu skal vi alle sammen synge. Og så synge hurra. Der kan du sagtens lave den fjerde væk ned. Og den fjerde væk betyder bare, der er en væk mellem dig og publikum, hvor man lader som om, at publikum ikke findes, og man bare spiller i noget i tæt. Det meste teater er jo sådan, at du lader som om publikum ikke er, så spiller du ikke andet op på sken. Når du altså stet op, der er den fjerde væk fuldstændig væk. Der spiller du direkte til publikum med alt, hvor du laver, og så er vores vil en slags kombination af det.
SPEAKER_02Det især om, der hedder Tim Karl, som vil have, at publikum siger fx, hvad de arbejder med, eller stiller ham et spørgsmål. Og det er det, der filder ham, og hans sjøv eller hinholet, han sjovt.
SPEAKER_03Men der er ingen fjerde væk overhovedet. Alt handler om publikum. Det er jo, tror jeg, en af forklaringerne på standops helt store syg, at du som publikum føler virkelig, at du er med. Du bliver inviteret med op på scene, eller sammen med ham, eller hvem det nu er eller.
SPEAKER_02Når jeg møder en skuespiller, en rigtig skuespiller ligesom dig, så er der jo et spørgsmål, der brænder sig på. Og det er det der med at huske sine replike. Det er selvfølgelig ikke noget problem med folk og røver af dem omby efter 42 år. Men jeg kan huske, da vi var i Blackpool, så sagde du hver dag klokken et eller andet, jeg skal altså lige op. Og hvad var det, du skulle på gøre det?
SPEAKER_03Så skal jeg også gøre det, der hedder ord. Jeg tror, det er lidt forskelligt, hvordan skuespillere husker. Jeg har en vennet som en skuespiller, og hun skal bare høre samt to gange så kan. Det er jo ikke normalt. Nej. Men det er helt vildt. Og hun kan huske, så hun kan synge alle sammen. Det er meget spedt. Det kan jeg ikke.
SPEAKER_02Det må være fedt.
SPEAKER_03Ja, super fedt. Så er der nogen, der husker i kraft, at det er fysik, de laver. De ved, hver gang jeg står op, så skal jeg sige god af, eller nu begynder den historie. Jeg skal have det ind i næresystemet først. Og det vil sige, at når jeg fx skal lave en af mine forestillinger, der er ca. 40 af fire sider, der skal laver.
SPEAKER_02Jeg snakker i 5 kvarter i din forestilling.
SPEAKER_03Jeg snakker i fem kvarter, og det er skrevet ned alt sammen.
SPEAKER_02Og det er en forestilling, du selv har skrevet. Og det er en forestilling, der. Du fortæller om lige nu det.
SPEAKER_03Ja, det er rigtigt det. Så forgår på den måde, når jeg har skrevet det hele, bare det at skrive det, gør mig hvor meget, kommer jeg i tæt kontakt med teksten, og jeg kender det, der hedder underteksten. Jeg ved, hvorfor det står det, der står. Og jeg ved, når jeg sidder og skriver det, så tænker jeg også, så gør jeg nok sådan det og sådan det, og så skal jeg huske det der, og så skal det andet. Så der er allerede en startproces der, men det gør ikke, man kan det uden. Det er cirka 40 sider af fire sider. Starter der fra en anden af, og så starter med at læse helt skidet igen, og det tager cirka en timme, når du bare læser uden at skulle gøre noget. Det gør jeg så hver dag, og det tager en time, måske fem kvarter, og det gør jeg så hver dag i den uge 14 dag. Så sker der det mærkeligt for mig, kort jeg også sker for andre, det tror jeg da. At når du så begynder at læse det på en uge 2 eller u 3, så lige pludselig kan jeg en lille sekvens uden af. Det er fordi nu har jeg jo sagt det hver dag, og sådan noget kommer bare, det kommer bare, det kommer bare. Og på et tidspunkt, så sidder nem og støtter mig til teksten, og så kommer dagen, hvor jeg så slukker computeren, og så prøver at se, om det kører selv. Og når det så er på plads, så går der vel yderligere halvanden måned hver dag med den tekst. For så kommer den ind fuldstændig ligesom med folk og røver, jeg skal ikke tænke over det. Jeg skal ikke tænke over, hvad jeg skal sige. Det kommer bare.
SPEAKER_02Du ved, når du har sagt den sætning, så kommer den sætning.
SPEAKER_03Ja. Jeg tænker ikke over det. Det kommer bare. Og jeg kan faktisk synes, det er mærkeligt. Det er faktisk magisk, at de ord bare kommer. Jeg har tit tænkt på også, når jeg står i Folk og Røver i Kærmonby. Der er det muligt for mig at spille og høre replikkerne, mens jeg faktisk tænker på andet. Og jeg forstår faktisk ikke selv, hvordan det kan sige.
SPEAKER_02Det har jeg godt hørt om. Jeg læser mange biografier, især fra skuespiller og den slags. La viksene og så vid. Og jeg synes, det er meget spændende det der med, hvordan folk husker. På et tidspunkt trænede af inde i et fidden center, der jeg både på Færksbær. Og der så det nøjagtig også kvinde i danske skuespiller i. Og hun var oppe på cyklemaskin eller sådan en maskine der, og så har hun af. Og så kunne jeg se, hun står og talte med sig selv. Men det så også ud som om, at hun måske havde indt et manuskript, som hun så hørte. Og når hendes replik så kom, så gentog hun den, eller savon den af de andre replikker. Så har simpelthen indtalt manuskriptet, og så gang sig selv tid til at sige replikken, mens hun hørte hele manuskriptet. Jeg tror, det var det, hun gjorde, det er ikke noget samtidigt.
SPEAKER_03Det kom øje på, at selvfølgelig var stor rollen er og sådan noget. Jeg huske, der var på Aarhus en skuespiller nede Ask Lærsen, som ikke er mere desværre. Men han var sådan stjæren på Aarhuset. Så han spillede fem hovedroller om året, og han havde det at lave ud andet. Og fem, det var også meget. Fand meget. Det er jo på landstillsenerne, der spiller du ikke så længe, fordi der var jo ikke så meget publikum. Men det gjorde han. Og kæmpe roller, altså kvængende og sådan noget der. Og han havde det der med at lave ud andet. Det havde han så også i lever. Vi kom så op hos dem, og så sad vi og urede med ham. Det vil sige. Og så sagt de andre repliker, så skulle han så komme ind, og når han så ikke kunne huske, så kunne vi jo læse, hvad han skulle sige. Og på den måde havde han opfundet en proces for ham, der gik lidt hurtigere, og som han kunne holde ud.
SPEAKER_02Så er det der med en Suflør.
SPEAKER_03Kan du fortælle noget om det? Det bruger man ikke ret meget mere. Jeg kan fortælle en meget uhyglig historie om en såflør. En såflør er et mennesker, der sidder ned i sådan lille kasse foran sen, og som i virkeligheden for i gamle dag havde du ikke ret lang tid, der øvede man kun op i to u tre uger, så folk huske, at de skulle sige. De var også beruset flere af dem. Så de skulle have noget hjælp med rygben på. Det er så i Mordskabset, men også på det Kongelige Teater. I dag har du stadigvæk så fløer som et sidste sted. De sidder sådan i sådan hul ned på sindkanten, og så kan de så råbe op, eller væske op, eller hvad det er. Lige da jeg næsten er færdig, eller uddannet skuespiller, får jeg en rolle som hosden i en forestilling, som bliver lavet af dansk Flygninghjælp. Og det er en forestillingen, hvor den leger lidt med den Græme Eling, og vi var så fire fem danske skuespiller, og så var der et internationalt orkester. Det hele starter med så med en lang sang, som Stig Kåle havde skrevet. Da vi har præmet, det skulle vi så have inde på det Kongle teater. Og det starter med, at jeg skulle gå ind og søge den der sang foran det der akropolisæppe, som af det der store fine tæmpe, der hænger inde på det kongle teater. Da jeg kommer ind, og ser det kongleat gamle scenen. Jeg hoppet med mennesker. Kongus var der, alt. Så kom der intet i min hoved. Jeg var bare klovt. Så jeg stajk så flør der. Hvor fordanet. Og jeg kunne simpelthen ikke få mening i det. Musikken stoppede, og jeg var fuldstændig blig. Endelig da musikken stoppede, så gik jeg hen til såfløkastet gik ned og siger, undskyld, hvad det, jeg skal sige. Så kom jeg i gang, lavet min sang, og så tror jeg aldrig, det var meningen, så jeg fik et kæmpe bifærde.
SPEAKER_02Og fordi du var hos Anders.
SPEAKER_03Det er jo helt som andre. Jeg skal sige. Jeg ikke huske noget mere. Så noget fandt jeg på det.
SPEAKER_02Det var faktisk meget.
SPEAKER_03Men jeg kan lå dig, hvis du har kigget inde i mig, men også inde i Sofløen, hun var fuldstændig bla, fordi hun følte slet ikke, hun kunne forfærd i mig, og det andre var. Det var for det.
SPEAKER_02Men det er kun det første aften, så.
SPEAKER_03Ja, ja det var så fint. Men det var bare prøve på de der Sofløer, men det bruger man ikke mere ret meget. Det gør man altså ikke. Det er bare et forlig, i dag øver man så også, det gjorde man ikke i gamle dag. Hvis du går tilbage på de der gamle teater på Globe, hvor Sakspare lavede sin forskning og der prøvede nu, og så spiller du, og folk kunne huske, lidt, og så improviseret de, så gik det på bedst på skub. Sådan går det ikke i dag.
SPEAKER_02Og det gjorde jo også meget på morskab Satret op ikke.
SPEAKER_03Ja det var en anden kultur, kan man ret sige.
SPEAKER_02Nu har jeg læst jøg og præben på alle de der biografier, som der findes af de gamle lavisk skuespiller. Det er godt chet. Kæmpe Peter, der ikke passer. Jeg gik til den. Der var et program med hjernas der, Peter Lånet massen, som vi desværre mistet. Han sidder på en kafé kiosk ved halvtoget, og der sidder sammen med Lars Mækelsen, skuespilleren, som jo også har en fantastisk stemme. Det er for. Og jeg fortæller på nogle naturie på program.
SPEAKER_03Ja.
SPEAKER_02Han har jo fantastisk stemme. Men der får jo det der spørgsmål af Peter Lund Massen, hvordan han husker side. Og han snakker jo så meget om det her med at have en hukommesrute og et hukommelsespaldad, så han simpelthen ligger det ind på en rut, som han kender. Og dem, der bruger de der hukomselt, og snakker også om, at nogle af dem har op til 10.000 forskellige ruter, de kan putte ting ind i. Du har aldrig brugt sådan nogle deciderede teknikker. Du kender dem jo selv, hvis du til kender dem, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du som skuespiller.
SPEAKER_03Jeg har nu blevet meget glad for det her system, jeg har. Jeg har fundet ud af, at det kommer ind i mig, og det tager den tid, det tager, det generer mig ikke. Det er meget hyggeligt.
SPEAKER_02Så det er skemalagt, hvor du skal øvre dig. Det er hver dag klokken et eller andet. Det er stort set arbejde. Du har meget selvdisciplin. Det har du jo. Og ellers kan man jo ikke være professionel skuespiller.
SPEAKER_03Det skal du. Når du spiller teater, og i ser nogle spiller, som jeg gør, helt måtte til lene, så skal du altså være sikker på, hvad du laver. Det er ikke noget, at du tager en chance og spiller lidt på chammen. Det går ikke. Du skal være tryg, så du kan give de tolv mennesker den oplevelse, de skal. Man kan jo sige, at det er jo et fuldstændig overdrevet stykke arbejde i forhold til de to mennesker, der kommer og ser det.
SPEAKER_02Nu har vi talt lidt om Darren Brown og Luke Jamie og nogle af de her nulevende engelske store mentalister. Og banerk, som vi også lige har set i Blackpool. Der var nogen, der er beskyldt for at være lidt gammel dags. Det var blandt andet. I nogle af hans repliker, og den måde, han talte til publikum på.
SPEAKER_03Ja, nu så jeg, jeg var også til hans lektier, og han er jo en af mine store helte.
SPEAKER_02Ja, fordi det han laver jo sådan set i år.
SPEAKER_03Det er helt i orden. Men man skal lige huske på, at han jo, ligesom pendler har jo spillet sin sit show i, jeg ved ikke, hvor mange gange i Let us. Så selvfølgelig går det hen og bliver rutinet. Det kan ikke undgås. Og han gjorde det, han skulle. Og han har jo ligesom jeg havde forledet dag, da jeg optråd for skuespiller. Det der med Blackpool, det er jo ikke et almindeligt publikum. Det er så langt fra et almindeligt publikum. Sværlig måde er det folk, mange kommer ind for ting om. Hvad kan han så. Og nogle af kommer ind for at blive bekæftet i, at han er den største af dem og alt det der. The greatest mind reader in the world, det er ikke det, hans logan er eller sådan noget. Det tilgiver jeg, men det er rigtigt, det bærer pri af noget, han har gjort rigtig rigtig mange gange til gengæld er der jo en enorm sikkerhed.
SPEAKER_02Vi kan jo godt ud og afsløre noget og sige, at hans metoder er oldskool. Ja. Men de er jo god. Og de virker, og det er godt nok. Og så er det jo bare sådan, hvordan du præsenterer det. Og også hvordan du behandler publikum, at man behandler publikum pæn. Men han havde et eller andet med stap, altså en kniv, hvor det virker sådan lidt uklart, hvad folk skulle. Og det virker også sådan lidt vildt, måske af en fra publikum skulle gå op og tage en kniv. Men igen, og det komme noget ikke.
SPEAKER_03Men det kan jeg forstå på Black Pool. Men prøv at flytte det scenar ind til et show i Las Vegas. Og du kommer for at se det. Du har betalt for det. Og du ved ikke, hvad en mindre er. Vi ved jo, hvordan er andet alt muligt. Der ved du ingenting. Det er bare spændende. Huske de fleste mennesker, der går, de ser det der, så er det, hvad de ser én gang i deres liv. Det er det der. Så tror jeg, det fungerer super fedt. Aprå af det, så har jeg en historie om det der med og morten rejsende jo, at vi optræder tit sammen. Og vi har altså, det der game. Jeg ved ikke, om du ved. Der er nogle søn. Og så plåder du ned i nogle poser, og så skal publikum vælge en pose, og der er så et søm, og så slår du hånden ned, og så skal man så se, om søvnet af den pose, du slår ned. Det kan gå galt. Det gik galt. Morgen og knaldet sin hånd ned om et på spidet. Jeg kik med bærten i bind flere gang. Så det kan gå galt.
SPEAKER_02Der er nogen slamme nogen på YouTube. Men den værste det er den, hvor der en længere lige i et morgenkøb. Det kan godt, så det skal fisk. Jeg tager den kvinde studieværks hånd, og banker ned i et sam. Det er noget, du kommer på hospitalet. Det var forfærdigt. Jeg har selv lavet det nummer, hvor jeg så præsenteret det med at vise nogle gamle videoer, hvor det går galt fra YouTube på står skærmen. Og folk så åben jeg. Og så står der de her fire kopper, og jeg får publikum til at bestemme, hvor jeg skal kan, men de har ikke set søvn, de har bare set fire omvendte kopper. Så løfter jeg den sidste kob, og så er det bare et ikke.
SPEAKER_01Og det synes jeg er så sød. Men hele spændingen har du jo. Det har også lige set, du har jo lige set det. Det er gode id.
SPEAKER_02Su. Så på den måde fik jeg spændingen. Men der var ikke nogen risiko for nogen. Og så kommer det lidt op. Men David Blæe har jo også gjort det. Det var trod meget på TV. Og det er kendt for Street Magic. Han har jo selvet hånd med i sådan en gange. Og han er faktisk der røde en lave det, det er en farlig branche. Og det folk beter for det, at vi så lige ud på spiller. Jeg er selv, da du kigge om på tertingen.
SPEAKER_03Det er kigger om brugt, så jeg fallig.
SPEAKER_02Udover at vi har været med i to spille filmer sammen, så har vi jo lige været i Blaud sammen. Og der lærte vi jo sådan hinanden rigtigt at kende, fordi vi delt en takser, vi var på samme hotel, og vi var ind og se nogle af de samme shows og lectuers, men du fik jo også lov at gå rundt selv uden at blive stået af en masse andre danske trygønstere. For vi var jo omkring 50 fra Danmark af sted. Og vi har jo et helt hotel for os selv. Når vi er der i februar måned. Og det er jo super hyggeligt. Men du var der første gang.
SPEAKER_03Jeg var der før første gang. Jeg husker, da vi skudder over i, hvad det hedder Blackpool Winter Gardens.
SPEAKER_02Det der foregår.
SPEAKER_03Det der foregår, som er et forløsestempel af nogle dimensioner. Jeg har faktisk aldrig har set mag til før. Med to store teater med 2.000 plads i hav af sær, restauranter, alt muligt andet. Og så er der det store Ballroom, som vel også er der berømt dansekonkurrencer. Jeg ved ikke, om det var med dig, at jeg gig op med. Alle var meget spændende på at skulle se, hvordan jeg reagerede, når jeg kommer ind i det der Ballroom og skulle se de der 200 vilag.
SPEAKER_02Den video ligger vi lige op, for den har jeg. Vi har jo en Facebooks side, der hedder Magisk Legender. Der ligger vi også podcast op. Og så lægger jeg nogle fotos, blandt andet af dit første normer. Så vi har taget et billede af kordan, og den lille kugle top der. Og så ligger vi video ned i kommentarsprådet, så man kan kæk på at se. Og det er fra min dagbog, hvor vi var i blæk på. Og der ser man jo dig sammen med Robert og meget på andre danske trylskær. At du kommer ind, og ser 200 trilleforhandlere. Og en gang. Det gang faktisk, selvom der også er to andre rum, og du også forhandler. Nu også er forhandling. Men du ser det største rum, du kommer ind, og ser det. Og nu er du en meget udtryksfuld mand, i der med du også i skuespiller, og du ved, hvordan du udtrykker dig. Og det er jo. His skal jeg beskrive det. Jeg så det jo ud fra, og folk kan selv se det her på videon. Du ligesom lyser op som et lille bar, der kommer ind og ser juletræet af julleaften med alle gerne. Det var da også vildt. Og julemanden og står der også. Det er et ansigt du får på. Og du har også taget nogle lompenge, men du skal nok lære med at spørge om hvor mange penge du brugt. Men vi snakker lidt om, at vi skulle snakke om din begejstring for trylleret. Hvad er det, der gør dig begejst for trylleret præcis.
SPEAKER_03Selvfølgelig er det, vi alle sammen kender, det der lille sus andet tryk, vi ser et eller andet. Det er selvfølgelig fint. Men det der for alt betaler mig. Det er, når der er noget, der større end livet selv. Og hvis jeg skal snakke om vores fælles oplevelse i Blackpool, så var min største oplevelse - sådan set hverken. Hans klok eller som kom med det derpew eller mange de andre, det var den herskm, hvad du kan huske, hvad den her. Han lavede et nogen, der har lavet 30 år eller sådan noget, men et par bold eller sko. Han skriver sig ind i en tradition, som også er klogner, nogen klogner har. Man siger, at en stor klov, der bliver født en stor klov en gang ved 50-20. år. Den filde der, der også har rejst med Østregård laver det der med fuglene og trøver fugle frem og alt andet. Han har også den tradition, som er det. Men de skriver så ind i en tradition, hvor de i virkeligheden laver det samme hele livet. De laver det samme nummer. Liges nogen klårner at gøre det samme nummer hver dag i hver dag. Det der sker, synes jeg efterhånden, som årene går, og de bliver ældre. Det er, at nummeret flytter sig og bliver til noget andet og noget større og noget mere. Fordi så går det fra det, jeg kalder at vise noget til at være noget. Og jeg synes, det er jo en af de ting, jeg elsker allermest ved en god tryletkunstker. Det er, når han er trykekundsterne for alt og ikke viser. For de mange af de andre var fantastiske. Altså helt fantastiske. Hende der, der kunne klædre om, da det her dat og nogen. De var fantastiske, men de viste, de viste frem, hvad de kunne.
SPEAKER_02Det er jo også det, man kalder en trixter, altså en, der laver Tricks.
SPEAKER_03Ja. Men det er trigster allerede med, fordi de andre, de er jo dygtige. Det er der slægt tvivl om, og de har jo øvet sig. Der var også lidt over ham der med bolden der. Det var fisk. Han er også en, der har lavet det samme nummer så mange gange, at der begynder at ske noget andet med nummer, som er andet og mere end bare selve trækket. Det er noget, man has personlighed for lov liges at væve sig ind i hans nummer. Og så altså jeg fuld stængt. Og det var for eksempel sådan noget, som bandik glemte derover.
SPEAKER_02Han veste frem, hvad han kunne fremstmand i et pæn jak, som går ind og siger, bum, bum, bum. Du tænker på det, du gør sådan, du løfter ham.
SPEAKER_03Det var helt fedt. Alt var godt. Jeg kunne godt tænke mig, se hans sjov eller svekter. Det er bare for at være godt kan lide. Og det er det samme lidt med Pendler, for du kan se, at Teller har i nogle af sine numer, han har også nået, han har gjort den så mange gange. Han kan også få sin personlighed til at gennemsyre sine nummer. Og det elsker jeg simpelthen. Jeg elsker, når det kommer op på det niveau.
SPEAKER_02Men de har jo fra starten lavet roller. Ja. Det er Pendert. For den ene siger ikke noget, men han er dygtig til at trøle. Og så siger han noget, og han kan også jo han er højdent. Og det er bare lidt. Og jeg forestille dig, de står på strød, så vil det jo være ham af pen, som vilke folk til at skabe lidt.
SPEAKER_03Og det er bare noget, hvad jeg elsker. Så er det når ting, det er også det, jeg elsker ved ældre skuespillere. Det er, når de laver mere end bare at spille deres rolle. Men hvor du kan mærke, at rollen er gået ind og blevet noget større end livet selv. Så bliver det kunst. Når vi rammer det den tån eller rammer det niveau, eller rammer den følelse, det elsker jeg. Elsker det simpelthen. Jeg kan ikke få nok af. Jeg kan se det samme nummer igen og igen og igen. Jeg har nogen klogende rutiner, jeg går ind og ser jævnligt, og jeg elsker det hver gang. Altså hvis du så, at havde en verdenskovn, gang, der hedder Charlie Rivels. Han havde tre numer. Han rejst med, og det gjorde han i 50 år. Det er samme tre nomer.
SPEAKER_02Og han var stærk, fordi jeg har lige set et billede i den nye store danske cirkusbog af Jakob Vend Jensen, som jeg vil anbefale folk, at ud afskær sig. Det er jo en masse af cirkusfotos fra 70'erne og fierserne fra dansk. Fotos fra Ole Aes samling. Ule Ege, som jo var kendt for noget andet af. Han har simpelthen været rundt og fotografer i det danske cirkus. Og i den bog kan man se at level står med en halvstrakt arm og en håndflad. Og så står Benig sumand, som 89-årig, tænker jeg, står på hans hånd. Jeg var sammen med Benig i som ude på friland.
SPEAKER_03Stille går strong og han er fire.
SPEAKER_02Men er selv af stron, jeg har lige talt med arrangement på sysken.
SPEAKER_03Ja, ja utrolig. Men det er bare for at sige, og det er det, der gør, at det er fedt at øve sig. Når folk er rigtig, rigtig rigtig rigtig dygtige. Og det bliver så dygtige, at det bliver mere end bare at vise noget teknik. Der sker et eller andet.
SPEAKER_02Men jeg har en fornemmelse af det, du lige fortæller mig, min hjerne har det med at koble ting sammen. Det er det. Også det, du sagde tidligere med din forestilling, der kommer til næste år, vi rækket på Gamlet Kongvar, hvor det netop handler om tror, og hvad for en vej, man skal gå og miste troen, og så findet. Og det er jo noget, som du kan lave, fordi du har den alder og erfaring, som du har. Det vil ikke være noget, du kunne have lavet for 25 år.
SPEAKER_03Det vil nive noget mærkeligt noget, og lidt mere utroværdigt.
SPEAKER_02Du vil ikke selv kunne have skrevet sådan en historie som 25 år ikke. Så du beværger dig over i mere end trixter, kan jeg godt sige. Det har jeg håbentligt. Det har du gjort for længe siden, i og med, at du er skuespiller.
SPEAKER_03Jo, det er jo, men det er jo ikke. Det skuespiller har et samme problem. Det er jo ikke kun trygår. Forskill på en skuespiller, der demonstrerer, at jeg kan min rolle, og skuespiller, der er rollen. Det er. Det er ikke ret mange skuespillere, der for alvor er rollerne. Så du virkelig for alvor får den fornelse af, at det er larger than life.
SPEAKER_02Jeg har godt tænkt, at spørg der i forhold til de her to verden med skuespiller og trøleri og tankelæsning, hvor der er forskellige kategorier inden for vores verden selvfølgelig. Det er også simple at få skuespillet. Men det her med at være den bedste inden for sit fag. Jeg ved, at du kan altid blive bedre i alle fag. Men hvis du ser ud over det, så har vi ikke for det, der hedder master. Og der er jo ikke særlig mange, der tør at kalde sig selv for en master magucian, fordi så kan du hurtigt blive pillet ned fra en pille stærk, som du selv har lavet måske. Men en af dem, som jeg ser som en master magician, det er Randis fx. Og det er Jeff McBride fragment. Den ser jeg lidt som en master magician. Inden for skuespill, nu hvor du så runder de halves og snart. Ser du dig selv, uden at selvfølgelig jo søge det højt, som en master? Det kan jeg også var på. Det gør jeg simpelthen ikke.
SPEAKER_03Og det har ikke tænkt nøj til. Jeg har en virkelig vild oplevelse med det. Jeg troede først, at jeg skulle være musiker. Jeg troede, jeg skulle være trumpetist. Og vi havde faktisk et meget succesfult ja i slutningen af gymnasiet, hvor vi rundt og spillet traditionel jaz på.
SPEAKER_02Hvad spiller du?
SPEAKER_03Og spiller trompet. Jeg har ikke også gjort. Det var rigtigt to år. Det var så meget. Jeg har spillet mange. Jeg spiller stadig lidt. Vi havde sådan øver, hvor jeg pludselig kunne høre et to af de andre, i så den ene og pludselig lavet noget, hvor jeg kunne se, at det der. Det kunne jeg ikke rot. Det kunne jeg ikke. Jeg øvrig at aldrig. Jeg kunne simpelthen mærke, der var en fantasi, og der var noget i det spillet nok om det. Den oplevelse har jeg så mødt igen og igen, også som skuespiller. Jeg havde blandt andet, at jeg var med i en forsking på Betan, at der i Sommergæster, og der er en scene, hvor der var poppet med stjærer med i den forskning. Og der er så en scene, hvor jeg går og klarede møsten og spiller sammen, og vi står og så kigger på det. Det står jeg og kigget på hver dag. Og hver dag tænker jeg, at det der, han laver det af, det kommer jeg aldrig til at lave. Så jeg har helt klart en oplevelse af mig selv, at jeg er ikke master noget. Jeg er sådan en rigtig rød skug spiller. Der er nogen ting, jeg kan. Der er nogle ting, jeg ved, der virker. Der er nogle ting, der fungerer, men jeg er ikke masterklæs. Det er det talent, der har simpelthen. Så det er meget klar over, og det gælder også. Det der så fedt ved det her inde, det er, at det er lige så meget bare det, jeg er, og har ro på og kan fortælle, og der hjælper min alder, min mådenhed og min afslappethed og min autoritet var rigtig rigtig lang stykke ind af vejen. Men master actig, det bliver ikke.
SPEAKER_02Man kan jo sige, at det er en fordel, at du selv skriver historien, og du vælger emnet selv. For så har du jo også mu at tilpaste det, som du siger, at du ved, du kan faktisk ikke. Men det gør jo så også, at det publikum oplever, er det bedste, som du vil kunne levere. Fordi du har selv valgt rammer i fandet af historien, og de effekter, som skal illustrere historien, som kan her med trøler i eller tankelæsninger, eller en forudigelse eller hvad det kan være. Så du har ligesom taget det bedste fra alle verden og helt sikkert, og det elsker jeg også.
SPEAKER_03Det elsker jeg, men jeg kan tro, at jeg kender mine begrænsninger. Det kan du tro. Både som instruktør, som musiker som skuespiller, det kan du tro, det gør jeg.
SPEAKER_02Jeg hører jo selv mange podcast, jeg hører ikke så meget i min egen, fordi det er jo nok at sidde i 5 timer og rediger et afsnit. Men så hører jeg andre podcast fra udlandet, og jeg har lige hørt en, hvor de også snakker om man skal jo faktisk tage og skrive ned, hvad du kan, ud over at spille skuespil, ud over at tylde. Någon, du kan spille trompet, okay. Kan du det også. Og så tag alle de her ting, som du kan, og måske putte dem ind i en forestilling, hvis det giver mening så færden. Men hvorfor ikke vise de andre talenter, man har, ud over at spille skuespill, ud over at skrive et manuskribt.
SPEAKER_03Det er ikke en øg for mig, det er ikke et krav for mig. Det er ligesom, at jeg har fundet en ro nu omkring de ting, jeg gør. Den der lille teater herinde med jeg trøler og fortæller, det er sådan min legeplads. Det er en hobby. Jeg kan ikke få økonomi nok i det. Der kommer de der to mennesker, og ser det, og det hænger ikke sammen med økonomisk. Det skal det heller ikke. Det skal bare være, som det er. Det er super sjovt. Og det er med til at. Det er jo et helt vildt stort arbejde, for så lidt kan man sige ikke. Men det holder mig i gang. Jeg elsker at gå og tænke på det og få det på plads. Det derude på friland, det er jo en institution jeg på Frandsmuseet hver sommer, hvor vi har bygget sådan et kirker univers op. Og vi er fem skuespillere, der går og arbejder derud. Og det elsker jeg. For det første er det smukkeste sted i det hele verden. Det er sådan et luksus kristjært at være i det. Og der kommer også de der 30-4.000 mennesker i løbet af den måned, hvor vi er der ude. Så det er meget populært. Og det er meget sjovt, og det er super hyggeligt, og det giver god mening for mig. Og så er der min elskede kartimonen, som er jo nævns noget familie efterhånden. Og det er godt nok for mig. Jeg har ikke nogen ambitioner om at skulle ind og imponer på andre måder, eller eller andet andet. Det er fint det her.
SPEAKER_02Og frældsprøsøget er det i skolerne ferie.
SPEAKER_03Ja, det er julemet. Den første uge i august, tror jeg. Det må jeg ud af se. Det er super sjovt. Det er super sjovt, det er virkelig sjovt. Så spiller vi, vi der 5-6 timer om dagen, og så spiller vi -5 forestillinger om dag andet.
SPEAKER_02Og så når vi når frem til december måned. Og man jo, hvis man ikke kan få nok af Peter af det, så er der en julekalender bogen, som er en flot har på, når du kommer i 24. Jeg har og læste af den i går.
SPEAKER_03Hvad synes du om det?
SPEAKER_02Det kan jeg bare sige, at du har en god fantaset. Og vi er jo bare i rummet, og der er stjernerne af personer i universet. Og der er et suler, som de forsvinder, det slæmme stjerner. Men den forår selvfølgelig også lidt på jorden, hvor der sidder en dreng i han sen. Og forestiller sig af, hvor hans gengest kommer og sådan noget.
SPEAKER_03Det var sjovt at skrive.
SPEAKER_02Og så har du fået en illustreret, så der har masser af billeder.
SPEAKER_03Ja de flotte tegning, af. Det er virkelig farlig og flotte er super fed.
SPEAKER_02Så den kan man gå ud og finde ved at google sig frem, den hedder julegalenderbogen af Peter Avd. Og så er det illustreret af af Uhjem. Ja. Det er virkelig flot. Og det har faktisk andet. Ja, den er også flot. Og så, hvis man er mere til det, vi har talt om skuespil, og i forhold til at bruge det trølgerie og aflæse publikum. Hvem skal jeg tøj på scenen og alt der, så har du også skrevet en bog om Cropbro.
SPEAKER_03Det er ja. Jeg ved, hvad hedder den? Den hedder Kropsprog og Teatorier. I mange år lavede jeg utrolig mange foredrag om det her. Og så på et tidspunkt sig, at det er for ondsvægt. Så tror jeg ikke, at det bliver skrevet ned. Og så tog jeg en uddannelse, en videre uddannelse, og så har jeg så i den bog forsøgt at komme med nogle tanker om. Kropsbrog og teratorier, og hvordan manurerer du i det. Krog er jo ikke bare noget, man lærer. Det er jo noget.
SPEAKER_02Terrorier er det, hvordan du hvor tæt, du kan gå på folk.
SPEAKER_03Ja, det er den ene ting af den. Den anden ting er jo noget faktisk interessant, at når du siger noget til mig, så det du siger, det er jo dig, der siger det, og derfor bliver det, du siger, en del af dit territorie. Så hele mekanikken i min bog, det er, at hvis jeg slår på det, du siger. Hvis jeg siger fx at sikkert røv, du siger, så er det samme som at sige, at du er ikke god nok. Det gør, at dit parethedsniveau, dit stressniveau, eller hvad vi skal kalde det, det stiger en lille smule. Du bliver lidt bred, eller lidt irriteret, eller lidt skuffet eller et eller andet andet. Og det flytter fokus fra indholdet til relation. Og det vil sige, at når man skal manure, så skal man finde ud af med sig selv, hvad er jeg interesseret i. Er jeg interesseret i relationen mellem os to, eller er jeg interesseret i det indhold, vi to skal have sammen. Og de er to meget forskellige ting. Og det vælger folk råd i. Og det prøver at bog med den bog, at få lid klarhed over. Og så sætter jeg det ind i alle mulige ledelsystemer. Og jeg prøver og prøver at beskrive om en masse billeder og prøver at fortælle lidt om, hvad det er at se på andre mennesker. Hvad vil det sige? Og hvad man kigger efter, hvorfor kigger man efter det, hvad gør det. Og så har jeg så opfundet noget, jeg kalder åbne lukkebalancen. Så det kan man læse i det.
SPEAKER_02Og den kan man bestille fra Saxlet. Det kan man. Så jeg nød ikke at læse den til af.
SPEAKER_03Det er helt i år, man kan læse en anden god gang.
SPEAKER_02Men det er meget interessant.
SPEAKER_03Ja, det er spændende, synes jeg. Men det har jeg jo sluet helt det der. Nu er det jo så blev det den der eventyr på, og jeg laver ikke de der foredrag mere.
SPEAKER_02Men man må godt som artist eller performer jo fat i der, hvis man har brug for lidt personlig instruktion eller vejledning.
SPEAKER_03Det kan jeg tro. Jeg har faktisk her, da jeg lavet den der forestilling for Sting Pikane og kompag i, der var der faktisk tre af dem, der henvendt sig og spurgt, om jeg måske vil give et nap med, eller hjælpe, eller de kan spørge eller sådan noget. Det bliver da selvfølgelig gerne.
SPEAKER_02Jeg synes jo selv, den ultimative tryll forestillingen, hvor David mamet er indår som instruktør. Den kan du jo se på YouTube, hvis du ikke har set, så skal jeg nok finde linker til dig. Det skal du gøre. Det meget af Rikie J, and his 52 Assistant fra New York, og det ligger i en fin, klar optagelse på YouTube. Rick Ja var jo skuespiller, og var god til klåse op, korts, balls, kæske kort, så de sidder fast i en melon i skallen på melonen simpelthen. Men den måde, som han præsenter det på, er jo fantastisk. På en lille scene, hvor publikum kan kigge ned på scenen. Ligesom et afditori. Så de sidder jo perfekt i forhold til, at han også laver noget på et bord, og så hans præstation, hans manuskript, som han selv af. Og hvis man kender noget til Rigged som desværre døde for et par siden, så samlede han jo på alle mulige sove ting. Det svaret til af nogle af de fine ting, du har. Men han så dem jo ikke, da han var færdig, men han beholdt dem. Så der var en kæmpe samling, som intte i nogle aktionskataloger og på aktionen. Så efter han stå, det. Men det er jo en af. Det er sådan, jeg synes, at man skal bruge truleri og en instruktør og et teater.
SPEAKER_03Det vil jeg meget gerne se.
SPEAKER_02Kombinationen af de tre ting. Det er den bedste måde at vise klås op troleri på den ultimativ måde. Det er fedt. Så det vil man også kunne bruge dig til at få sit. Du har noget, du kan, men det skal i seneste selv. Du skal have noget af instruktion.
SPEAKER_03Ja, hvis nogen har brug for det, men det jeg siger, det, og især ser mig selv som det er jo mere en slags sparningspartner. Det er det instruktører, er. Sådan at du som kunstner får løs så meget dit potentiale som muligt. Fordi det altså igen det der, som jeg også sagde før. At det er svært at være meget kunstnisk og kreativ alene. Det er det altså. Det er meget nemmere sammen med nogen af min erfaring.
SPEAKER_02Men Peter Augdel, vi ses jo enten på Freilandsmuseet ude på Bille til november december, til folk og røver i Kærmby. Ellers ses vi i 2027 i Teater. Og den nye forestilling her, vi reglet på. Kampen kongemag. Den kommer til at røre lidt ved, folk tror jeg.
SPEAKER_03Ja, det må jeg se. Det håber jeg.
SPEAKER_02Det er mening ja. Det er mening. Og jeg tror mange mennesker, jeg synes, det er spændende. Og det lyder som om indledningen vil fange folk. Og det skal den jo også. Det lyder virkelig af fanget, men man skal træffe et umuligt vandet. Tak fordi I tid i dag. Vi har fotograferet dit første tryllummer fra at lidt top af kvetteringen. Og nu går vi ind og tager et billede af os to til at leder sig i podcasten. Det gør vi. Tak for i dag. Tak for i dag. Et par ord fra vores sponsor. Lars Lille fra Laville Music komponerer musik til podcast, sociale medier, shows, film, reklamer, tv-programmer og til artister. La Ville Music har et musikbibliotek med over 1300 tracks. Der er både instrumentale tracks og nogen med vokaler på, så der er nok at vælge mellem til dit næste projekte. Laville Music udgiver egter og udgiver også andre artisters musik. Plaille Records. Lars Lille er sænker songwriter, topliner og producer, så skal du bruge et hid til dæks, reklame eller trullushow, så kontakte Larille Music og tjekke at LavilleMusic.com, at du finder også Laville Music på Spotify. Da podcaster den Magiske Legenda er sponseret af tryll-butikken PeerotMatic.k, der er en webshop med tilhørende fysisk butik i Vandens Beg. Pus PerrotMatic.dk kan du altid live fat i Kendet dig, som sætter balonger, spillekort og holt verdens trulletrikser både til professionelle artister og dig, der har lyst til selv at komme i gang med jer, så om lave balondyr for venner og du bekendte. Pyrotmatic.k arrangerer også workshops, hvor du kan lære fra professionelle trylekunstere. Make a cirklet i Danmark er en forening for alle med interesse for trullekunst, uanset aller, og de her stolt over at kunne støtte op om denne og andre podcast.