
Anlægsgartner og læremester - Gode råd til dig, der uddanner anlægsgartnere
Anlægsgartner og læremester er en podcast med gode råd og værktøjer til dig, der uddanner lærlinge til anlægsgartnerbranchen. Vi tager nogle af de udfordringer op, som du står med i hverdagen.
Anlægsgartner og læremester - Gode råd til dig, der uddanner anlægsgartnere
EUX - hvad handler det om?
Anlægsgartneruddannelsen kan gennemføres som en traditionel erhvervsuddannelse og som en EUX-uddannelse. I denne episode kan du blive klogere på, hvad forskellen er, og hvad du får, hvis du vælger at ansætte en EUX-lærling.
Alle lærlinge er forskellige, og det er EUX-lærlingene også, men der er alligevel nogle fællestræk, og dem kan du høre om i denne episode.
Gæst i studiet er uddannelsesleder Claus Cornelius fra Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole, som til daglig arbejder med EUX-anlægsgartneruddannelsen på skolen.
I episoden medvirker også Jette W Olsen, som er HR chef i anlægsgartnervirksomheden Malmos, hvor de har erfaringer med at uddanne EUX-lærlinge.
Endelig medvirker to EUX-anlægsgartnerlærlinge: Noah Kirkegaard og Sofie Bech fra ZBC.