Makropuls – med Lars Christensen
Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden.
Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed.
Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Makropuls – med Lars Christensen
Polen – en økonomisk succeshistorie
I denne udgave af Makropuls rettes blikket mod Polen - en af de mest markante økonomiske succeshistorier i Europa de seneste 30 år.
Lars Christensen og Steffen Dam gennemgår Polens transformation fra kommunismens kollaps i 1989 til i dag, hvor landet har opnået stabil vækst, stærkere institutioner og stigende velstand. EU-medlemskabet i 2004 blev et afgørende vendepunkt, og Polen skilte sig ud under finanskrisen i 2008 som det eneste EU-land uden recession. I dag er Polen en central økonomisk partner for danske virksomheder.
Afsnittets anden del handler om "wisdom of the crowds" og om, hvorfor kollektive forventninger ofte rammer mere præcist end eksperter.
Det danner baggrund for Makropuls' nytårs-survey, hvor lytterne inviteres til at give deres bud på økonomien i 2026.
Deltag i Makropuls' nytårs-survey her: https://www.howdengroup.com/dk-da/podcast
Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Læs mere på howdendanmark.dk
Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk
Ny episode hver 14. dag.