Makropuls – med Lars Christensen
Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden.
Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed.
Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Makropuls – med Lars Christensen
Trump ryster verdensordenen, men ryster han også økonomien?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
De første uger af 2026 har været vanvittige. USA har bortført Venezuelas præsident, Iran er i flammer, og den amerikanske præsident truer med militær intervention mod dansk territorium. Og så kom nyheden, der virkelig bekymrer investorerne: Jerome Powell afslørede, at justitsministeriet truer ham personligt med kriminelle anklager for at sætte renten baseret på faglige vurderinger frem for præsidentens ønsker.
I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og Steffen Dam den geopolitiske temperatur – fra Caracas til Teheran til Nuuk. Hvorfor reagerer markederne næsten ikke på invasioner og regimeskift, men vågner op, når centralbankens uafhængighed trues? Er NATO ved at krakelere? Og hvad betyder alt dette konkret for danske virksomheder med milliarder eksponeret mod det amerikanske marked?
Lars forklarer, hvorfor han sammenligner situationen med en person der bliver ved med at smile gennem krise efter krise – indtil filmen pludselig knækker. Og han giver sit bud på, hvad danske CFO'er bør gøre lige nu for at forsikre sig mod det utænkelige.
Paradoksalt nok har dansk økonomi det faktisk godt. Inflationen er under 2 procent, og der er udsigt til pæn vækst. Men den geopolitiske usikkerhed koster allerede nu – i form af ledelsesressourcer der bruges på risikovurdering frem for udvikling.
Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Læs mere på howdendanmark.dk
Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk
Ny episode hver 14. dag.