Makropuls – med Lars Christensen
Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden.
Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed.
Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Makropuls – med Lars Christensen
Hvorfor stiger priserne?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I december 1965 tog den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson fat i Federal Reserves chef og rystede ham fysisk. Budskabet var enkelt: sæt renten ned. Jeg skal føre krig i Vietnam og bygge en velfærdsstat på én gang, og du ødelægger det for mig.
Det var begyndelsen på det, der endte som 1970'ernes inflationskatastrofe.
I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i et spørgsmål, der tilhører alle - fra boligejere og virksomheder til politikere og centralbankfolk: hvad er det egentlig, der får priserne til at stige? Og er det virkelig muligt, at vi er på vej ind i noget, der minder om det?
Afsnittet er skrevet op mod 60-året for økonomen Christian Gandils pamflet af samme navn. Men Lars' budskab er meget nutidigt. Inflationen i 1970'erne startede ikke i 1970'erne - den startede i løbet af 1960'erne, da advarselslamperne blinker, og ingen ville tro på dem. Og der er dem, der mener, at lamperne blinker igen nu.
Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
Læs mere på howdendanmark.dk
Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk
Ny episode hver 14. dag.