Danske Prædikener Genfortalt

Bondeprædiken og fynsk filantropi 1779-1797

Danske Prædikener Genfortalt Season 1

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 49:11

Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til købstaden Assens i 1800. 

Birch havde læst teologi i København i årene 1769–1772 og var gerne blevet i byen for at fortsætte studierne. Men stillingen på Fyn var attraktiv. Efter fem år i stillingen som præst, udgav han i 1780 seks prædikener, som alle var holdt for menighederne i Krarup og på Brahetrolleborg. 

Hans samling indeholdt et fyldigt forord med overvejelser over, hvordan man skal prædike for folk på landet. Birchs overvejsler og prædikener viser, at han ikke uden videre kunne omsætte de råd og tanker, som var skrevet af hovedstadens hofprædikanter. Der skulle en tilpasning og oversættelse til, og Birchs udgivelse vidner om netop den bedrift. 

I denne optagelse ser vi nærmere på fynsk filantropi, bondeprædikener, skolereformer og oprettelsen af et af landets første lærerseminarier. 

Titlen på prædikenen, vi analyserer er: ”Guds søns manddoms annammelse som en opmuntring til kristelig ærekærhed. Forestillet på første juledag. Evangelium, Luk 2,1-15” Den indgår i Birchs samling: ”Tanker om en Prækens Egenskaber for Tilhørere paa Landet. Tilligemed 6 Prækener over nogle af Evangelierne.” (1780). 

Med i samtalen er Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen, samt Ingrid Markussens læseværdige bog: "Sagens sande beskaffenhed– Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage." Syddansk Universitetsforlag 2019