
Supernørd
To jyder prøver at finde ud af, hvorfor madlavning, fotografi, hækling, Warhammer, sejlads og alle andre slags hobbyer er fede. Derfor finder de Supernørderne, de passionerede nichemennesker, snakker sig på afveje og leder efter svaret.
Supernørd
Forsvarsadvokat - Alexander Nyborg Christensen
Alexander beskæftiger sig med strafferet. For ham er det et spørgsmål om retssikkerhed - at sikre sig, at man ikke lader grænserne glide, og at hans klient - uanset skyld - får det bedst mulige forsvar. Han dykker ned i detaljerne, kender procedurerne og når dommeren og juryen sætter sig, sidder han ved anklagebænken, klar til kamp.
Vi spørger både ind til det lavpraktiske i, hvordan en retssag fungerer, det etiske perspektiv i at være vagthund for retsstaten og det moralske i at gå til forsvar for både skyldige og uskyldige.
Med flittige referencer til Suits, fordi vi arbejder med det, vi kender til, bliver vi klogere på et job, hvor man 4-5 dage i ugen står foran alle landets domstole, om verdensmesterskaberne i Kickboxing, om 2-minutters-reglen, om en sejr i Højesteret for en parkeringsbøde, alle mulige slags angivelige banditter og selvfølgelig det løse.
Tak for besøget, Alexander. Vi ringer HELT sikkert igen!
Find Supernørd på Instagram - @supernoerd.podcast og del os lige med din padel-makker, dine fætre, kusiner og folkeskolekammerater. Så bliver vi sgu glade