
Stemmen bag Stemmen
Hør stemmerne fra din barndom, ungdom og voksen...dom(?) fortælle om en branche, der ikke har fået nok opmærksomhed: den danske dubbingbranche.
Stemmen bag Stemmen
Stemmen bag Stemmen med Sara Ekander Poulsen
Hun er energisk, alsidig og overalt – og chancen for, at du har hørt hendes stemme i dag, er faktisk ret stor. Og i dag lukker hun for ’Stemmen bag Stemmen’ sæson 6.
Sara Ekander Poulsen er én af Danmarks allermest benyttede stemmeskuespillere, og i dette spritnye afsnit af ’Stemmen bag Stemmen’ kan du møde stemmen bag de mange stemmer.
Med mere end 600 dubbingoptrædener på CV’et er hun lige nu den sjette mest brugte dubber i Danmark, hvilket man godt forstår. Saras stemme rummer hele spektret, og med ikoniske roller som bl.a. Candace Flynn i Phineas og Ferb, Pinkie Pie i My Little Pony og ikke mindst Fantus – det lille blå tumlebarn fra DR’s børneunivers – har hun for længst skrevet sig ind i dubbingens hall of fame.
Men Saras arbejde rækker langt ud over de kendte roller. Udover at være stemmegiver til et hav af karakterer har hun også siddet i instruktørstolen i mange år, og hun har derfor haft flere fingre med i spillet i forhold til at gøre dubbingbranchen til det, den er i dag.
I samtalen fortæller Sara om sit liv med stemmer, om hvordan hun tog skridtet fra børneskuespiller på Eventyrteatret ind i tegnefilmenes forunderlige verden. Hun fortæller med stor indsigt om livet i en branche, som hun som både dubber og instruktør har fået et indgående kendskab til.
Du finder afsnittet lige her – eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcasts:
🎧 Spotify: https://open.spotify.com/show/6xLTQx6PdreMB8W0kecmBJ
🍏 Apple podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/stemmen-bag-stemmen/id1696565583
🌐 Direkte link: https://www.buzzsprout.com/2208795
God fornøjelse og tak for denne gang – vi lyttes ved i fremtiden ✌️