Stemmen bag Stemmen

Stemmen bag Stemmen med Christian Damsgaard

Frederik og Kasper Season 7 Episode 6

Dagens gæst har været stemmen bag eventyrere, tøjdyr og tegneseriehunde – og han er lige nu den 10. mest benyttede dubber i Danmark.
Denne uge har vi æren af at byde Christian Damsgaard velkommen i Stemmen bag Stemmen.

Christian har lagt stemme til Milo Thatch – den nørdede og godhjertede opdagelsesrejsende i ’Atlantis’, han er stemmen bag hunden Frygtløs, og så er han én af de udvalgte, der gennem årene har givet stemme til selveste Bamse fra ’Bamses Billedbog’.

I afsnittet dykker vi ned i hans tilgang til karakterarbejde, om at give liv til figurer med både dybde og skævhed, og om det særlige håndværk, der ligger i at få en animationsfigur til at føles levende og nærværende. Vi runder hans komiske talent, hans evner inden for impro og så deler han en masse historier fra en lang og flot tegnefilmskarriere.

Rigtig god fornøjelse!