
Sex & Samfund podcast
Sex & Samfund Podcast samler podcasts udgivet af Sex & Samfund. Herunder forældrepodcasten 'START SNAKKEN', historiepodcasten 'Kampen for fri abort' og løbende særudgivelser om relevante temaer.
Sex & Samfund podcast
Kampen for fri abort #3: Kampen for abortretten – Et samfund i forandring
I tredje afsnit af Kampen for fri abort kaster vi os ind i det 20. århundredes ungdomsoprør, hvor 1968 blev et vendepunkt for kvinders rettigheder.
Gennem stemmer som Tine Bryld og PH (Poul Henningsen) oplever vi, hvordan kravene om fri abort voksede ud af en bredere kamp for frihed, ligestilling og selvbestemmelse. Abort blev ikke længere kun et medicinsk spørgsmål – det blev et symbol på kvinders ret til at bestemme over deres egne liv.
Men vejen var lang. Før 1973 var abort en ydmygende proces, hvor kvinder skulle kæmpe for myndighedernes nåde. Denne episode viser, hvordan ungdommens oprør ændrede samfundets grundlæggende syn på kvinders rettigheder.
Medvirkende er historisk journalist og forfatter Jens Emil Nielsen og Jo Leunbach, datter af Jonathan Leunbach og journalist og producent Micha Fuglede.
Trigger warning: Der er omtale af et muligt selvmord. Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinjen på 70201201 alle årets dage fra kl. 11 - 05.
🎧 Serien Kampen for Fri Abort er produceret af Micha Fuglede for Sex & Samfund.