
Sex & Samfund podcast
Sex & Samfund Podcast samler podcasts udgivet af Sex & Samfund. Herunder forældrepodcasten START SNAKKEN og løbende særudgivelser om relevante temaer.
Sex & Samfund podcast
Start Snakken #10 - Krop, nøgenhed og fællesbad
Der er færre og færre børn og unge, som går i bad efter idræt. I teenagealderen bliver man meget bevidst om, hvordan man selv ser ud, og det at skulle smide tøjet foran sine klassekammerater kan virke meget grænseoverskridende.
Men hvorfor er det så svært med nøgenhed og fællesbad? Og hvordan kan man støtte sit barn til at få et godt forhold til sin egen krop, samtidig med at man respekterer barnets blufærdighed?
I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om fællesbadet, og vi snakker med Mette Helena om, hvordan man håndterer snak om kroppen med en teenagedatter, og med Kathrine og Michael om, hvordan det er at vokse op og have det skidt med sin krop.
Derudover fortæller projektleder hos Sex & Samfund, Pernille Ane Egebæk, om fællesbadets fordele og ulemper, og hvorfor det hele kan blive så frygteligt svært - og så giver hun gode råd til, hvordan man taler med barnet, der bare ikke vil i bad.
Velkommen til START SNAKKEN!
Medvirkende:
- Mette Helena Rasmussen, forælder til en dreng på 7 år og en pige på 13 år
- Kathrine og Michael Kelså Harders
- Pernille Ane Egebæk, projektleder hos Sex & Samfund
Vært: Emilie Haaber
Redaktion: Nanna Bille Cornelsen og Emilie Haaber
Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre