Børneliv
I Børneliv får du råd og vejledning fra forskellige fagpersoner i Thisted Kommune, som arbejder med børn mellem 0 og 6 år. I hvert afsnit tager vi et nyt emne op og sætter vores sundhedsplejerskers viden i spil til gavn for dig og din familie.
Børneliv
Amning - den første tid
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvad sker der i brysterne under graviditeten? Hvordan kommer man godt fra start med at amme, og hvad er vigtigt når man lander derhjemme og skal amme sit barn? I denne episode kan du komme med på den ammerejse, du kommer ud på som nybagt forælder. Du møder du både en jordmoder, en sygeplejerske på barselsgangen og en sundhedsplejerske, og de gør os klogere på, hvorfor amning er vigtigt for det nyfødte barn.
Du lytter til Børeliv er podcast fra Tille Komune. Vi taler med dem, der til daglige og i praksis arbejder med de emner, der påvirker børn og familier trivsel. De gør os klogere på udfordring og mulige løsninger, alt sammen for at sikre vores børn den allerbedste hverdag. Mit navn er Marie Frank Mitchell. Jeg arbejder i kommunation og stiller spørgsmålene. Velkommen til. Det skal handle om omling i den her udgave af børn liv. Arringen er for mange en naturlig del af det at blive forældre. Men det er altså også noget, der ofte giver anledning til spørgsmål og usikkerhed. Og der kan også godt opstå forvirring i forhold til, at man som nybagt forældre har fået et at vid om amning på hospitalet, og så siger sundhedsplækken måske noget andet, når man møder dem derhjemme. Så det her handler altså om den omme rejse, kan man næsten kalde det, som man drager ud på som nybagt forældre. Og vi ønsker i dag at vise, at der er noget tråd mellem de informationer, man får på forskellige dele af den her rejse. Til det har jeg fået besøg af intet mindre end et super stærkt panel, som vil gøre os klåre på, hvad der fx sker med kroppen under gravideten, hvordan man kommer godt fra starten af andingen, og hvad man kan forvente, når familien kommer hjem og skal finde sin egen rygge. Så i studiet i dag er en jordmor en sygplæske på barsgangen, og så er en sundhedspejske fra kommunen. Velkommen til jer.
SPEAKER_00Tak.
SPEAKER_02I vil undervejs blive ordentligt introduceret i podcasten, som i dag har delt op i tre runder. Lad os ka sig ud i det og begynde med første del af den herjse, nemlig gravideten og kroppens fantastiske forberedelser til at kunne nære et nyt født barn. Det er i en spæk kompetence, vi skal tale om her på titst sygus og afholder konsultationer og følelsforberedelser med i gravidet. Vil du ikke starte med at fortælle mig, hvornår begynder en gravid kropsende at forberede sig på at skulle arbejme et barn?
SPEAKER_03Det gør den jo allerede helt tidlig i gravitet. Man mærker det ved, at brystet bliver øvt, fordi det forbereder sig på at lave menneske. Men hvor tidligt.
SPEAKER_02Nu bliver måske overrasket over, hvornår det sker. Er der sådan en tidslinje, man følger i den her sammenhæng.
SPEAKER_03Mange opdager jo faktisk, at de er gravide, fordi brystet bliver øvndt, eller mistænker gravideten allerede der.
SPEAKER_02Så hvad oplever du så, at de kommende møder måske bliver overrasket over, at der sker med deres bryster, mens de er gravide.
SPEAKER_03For det første, at de selvfølgelig bliver større, de her bryster. At de også både brystvorten og det mørke omkring brystvorten er revelt, at det ændrer både farve, men også elastiitet. Der udover, så kan brystet os få en del kartegninger. Hvad det? Det er de her blod kar, der bliver meget tydelig og meget fremtrædende.
SPEAKER_02Så hvordan forberedder man sig som kommende mor og gravet bedst på de her forandringer.
SPEAKER_03For det første, så snakker vi jo en del om det i konsultationen i kraviteten allerede her informerer vi, og vi spørger også ind til de her forandringer i brystet. Derover spørger vi også ind til råmælk, og snakker om, hvornår de kan forventer at se rumælk, og hvordan de kan forberede brystet.
SPEAKER_02Nu siger du selv det der år rummælk.
SPEAKER_03Kan du prøve at forklare, hvad det er? Romælk er den helt første spæde mælk, der bliver dannet i brystet. Det er også det, vi kalder kolostrum inden for fagsborg. Det danner allerede omkring 216 faktisk.
SPEAKER_02Det er altså en mælk, der ligger og venter hele vejen gennem gravideten.
SPEAKER_03Ja, det kan man faktisk godt sige. Hvad er det, den kan. Rommælken jeg for det første meget spørgsom, og det kan de nybagte møde og feder godt være noget overrasket over, og faktisk også lidt bekymret over, fordi der er kun få få dråber. Men rummælken og magien omkring rummælk består i, at det er mega, meg, mega protein tæt. Det er fuldstændig tilpasset det her nyfødte barns lille møve. Og det er uanset om man føder et barn i 37, eller man føder et barn i u 41. Så hvorfor er det, at den er så magisk og vigtig. Den er magisk og vigtig, fordi den både beskytter og modner barnets samssystemer.
SPEAKER_02Hvad er det, der så sker i det øjeblik, at barnet er født i forhold til den her rommel. Og nu siger du også, at det jo faktisk lige meget om barnet bliver født i den ene eller den anden uge, så er rommængden der.
SPEAKER_03Lige når barnet bliver født, så kommer de jo gerne ud og vælge vågner og faktisk også søge efter brystet. Det er det, vi inde på fødsesten kalder, vi godan af, så den her gyldende time. Og det er altså et genet vindu for at få vandningen etableret og få barnet lagt til brystet. Og få fat i den første årmælk.
SPEAKER_02Du siger, at den her rovmælk er med til at måde barnets samssystem. Man kan jo godt som forældre så blive sådan helt Hvad nu, hvis jeg ikke kan komme til at omme mit barn og give den her ommælk. Hvordan skal man til forældre forholde sig til det der med, at sker det automatisk?
SPEAKER_03Kærer det her overhovedet. Det kan være meget, meget individuelt, for der kan være mange årsager til, at man enten ikke kan eller vilme sit barn eller ligge barnet til brystet. Men uanset hvad, så plejer vi at sige, at bare de her første dage og de første dråber af råd mælk, det er egentlig også en kæmpe stor gave til barnets immunsystem.
SPEAKER_02Så når I snakker med forældrene om det, I kalder det golden af, hvad er det så, det er vigtigt, at vi forstår som forældre omkring det.
SPEAKER_03Det er helt essentielt og vigtigt, at man forstår, at det er en helt unik tid, man får med sit barn lige den der første time efter følen. Det er et åbent vindu for at etablere den første omning. Og så er det noget, der ikke kommer igen.
SPEAKER_02Og så giver det barnet noget godt, at man lærer den der søge efter brystet, og den første rumg sker.
SPEAKER_03Det er både fordelen for barnet. Det stabiliserer deres blodske og deres pols. Og det har hjælp noget med at holde temperaturen simpelthen, men det har også en masse fordele for moret. Det der med at snuse og mærke sit barn, det styrker jeg så også tilknytning.
SPEAKER_02Tak skal du have for at tage med på den her første del af Armer Panel Thomsen, altså jord på Tistet Sygus.
unknownVelekre.
SPEAKER_02Så lægger Juny og mor i barssen og rammer lige engang, Marie Vic. Du er sygplejer og andre vejleder på føde og barselsgangen også på titlet syghus. Og du vil nu tage med på den her omrejse igennem de første dage efter følen. Hvad er det særlig vigtigt som forældre at huske på på det her tidspunkt?
SPEAKER_01Man kommer fra fødstolen og så over på en sin egen stue på barselsgangen. Og der handler det om at have sit barn stadigvæk gud med hovedet. Hvorfor er det, at der kommer fokus på andre lige her? Det er fordi, at når barnet. Vi håber jo altid, at den her gyldende time, som Pernille hun fortæller om, at barnet får spist lidt ved sin mor, og får noget rømdelt i maven. Men der kan være flere ting, der gør, at barnet måske ikke får fat. Der kan være nogle ting, der er vigtigt at tage sig af lige efter følelsen. Når man kommer over på barsgangen, så bibeholder et mod, og hvis ikke barnet kommer til brystet inden for de første 6 timer efter fødsen, så begynder vi at blive lidt mere, så hjælper vi den. Så vil vi prøve lidt mere at føre barnet hen til brystet. Og hvis ikke den får fat, så vil vi bede mor om at holde med den her råmk, vi vil gerne have noget mælk i mæren på barnet.
SPEAKER_02Ja, fordi nogle nyfødte virker jo nærmest klar til at spise hele tiden. Og så er der andre, som måske virker sådan mere søvnligt. Hvad er normalt spædbarnet adfærd på det her tidspunkt.
SPEAKER_01Sådan hvis man sådan lige ligger det lidt sammen, så siger man, at i det første døgn, så vil barnet gerne spise måske 4-5 gange. Og i hvert fald, hvis ikke er barnet vil, så vil vi i hvert fald tilbyde brystet end 4-5 gange for at sikre os, at barnet holder blod sukkeret, og at maven og systemet ligesom kommer i gang. Nu skal til at omstille sig til livet uden for liveren.
SPEAKER_02Så der er meget fokus på det her med at få lagt til at det til at slutte op hos jer.
SPEAKER_01Hvad kan gøre det svært? Det, der kan være udfordring, det kan jo være, hvis enten mor eller barn har haft det lidt svært her ved følen. Det kan jo være, at en mor har fået et kejsesnit. Det kan være, at barnet var lidt slam, da det kom ud og havde brug for lidt ekstra støtte og hjælp af nogle lærer. Det kan være, at mor har fået tvillinger, og det kan være, at barnet har født lige lidt for tidligt. Der kan være udfordringer. Måske anatomien af morst, kan være udfordret. Barnet kan en stramt ungebåd. Der er lidt forskellige bindspænding.
SPEAKER_02Så hvad er det bedst at gøre, når det er lidt svært, når man lægger deres nye forældre og kommer til at svide over, hvorfor vi mit barn ikke spise måske? Ja.
SPEAKER_01Det handler rigtig meget om toldmodighed og ro, og så har man som nybagte forældre altid brug for støtte af fagpersonal fx, eller af dem, der er omkring motorbaren. Det kan være partner eller familie. Det er sjældent, at man klarer hamningen helt alene. Og hvad er det så, I kan være gode at bruge til på det tidspunkt? Vi kan jo fortælle lidt om, hvad der kan være befordrende. Det kan være nogle forskellige armestillinger ud fra de ting, man nu har oplevet, hvis det er kejsersd, så er der nogle stillinger for mor, der kan være rart og lægge barnet til i. Og hvis barnet har det lidt svært, så kan vi forskellige stillinger, og især også det der med at få håndmæket noget mærk, så vi har rog til at lade barnet komme til brystet. Fordi hvis vi hånd mal, og giver det lidt på en Tsk, eller sådan, så giver vi lige lidt tid til, at barnet kan øve sig i det her omning. Altså hvor mange andre stillinger findes der? Ja, der findes mange. Vi vil gerne have. Brystet tønt ordentligt, så man kan ligge i forskellige stillinger rundt om det her bryst. Kan man i selv gøre noget forkert på det her tidspunkt? Nej, men jeg tænker ikke, man kan gøre noget forkert. Men man skal bare lige have øje for, at barnet får svøbt ordentligt omkring brystet. Fordi det, vi rigtig altid gerne vil undgå, det er at sorg og revner på morstor, fordi at smerter omkring omning er utroligt svært.
SPEAKER_02Ja, fordi det handler så om den her sygte teknik, kan jeg næsten høre på dig. Altså hvad kigger I efter, når I vurderer, om barnet har en rigtig syte teknik.
SPEAKER_01Altså. Man kan jo se noget ud fra, når man kigger ned på mor og barn, at barnet har åben mun og læberne kring ud, og man svøb omkring brystet. Men det, der betyder rigtig meget det at høre, hvordan det føles for mor. Fordi det kan se nok så fint ud, men hvis det går ondt, så er der et eller andet, vi skal have korrigeret.
SPEAKER_02Så hvordan ved man, om ens barn slutter rigtigt?
SPEAKER_01Altså det skal føles ret, og man skal også, når barnet fx slipper brystet igen, så kigger vi på den her brystvåd, hvordan ser den ud, for det beter sådan helt masse om, hvordan barnet svømmer omkring brystet og hvordan den sådan mundmotorisk har fat.
SPEAKER_02Men er det også normalt, at det altså gør lidt ondt i det her stadie.
SPEAKER_01Det kan godt gøre lidt ondt. Hvis man første gangs mor, er det jo også bare helt nyt og ligge et barn til brystet. Man skal ikke blive forskræket over det. Jeg skal ikke blevet helt forskrækket, fordi det er også. Det bliver lidt slidt på de her brystvorler de første dage, og det er okay, men det må ikke gå ont. Hvor vigtigt er det at holde ved på det her tidspunkt? Ja, det er det der med tålmodigheden igen. Fordi det er lidt svært, og man har brug for støtte. Og det er, når man, som du faktisk siger, at man skal hænge i og holde ud. Fornet har en masse instænkter. Det her må også. Og når man lige får lært det, så er det så godt givet ud. Mælken er tilpasset det barn, man nu bærer. Man kalder det jo næsten flydende medicin til barnet. Det er jo den immunsystem. Det koger termen inden for at beskytter mærker. På længere sigt så beskytter det jo mod virus og bakterier og allergi. Man siger også, at omning af mennesker risiken for overvægter diabetes hos børn.
SPEAKER_02På længere sigt. På baresgangen handler det jo så ikke kun om omling. Det handler jo også om, at der er ny familie, der ligesom skal finde hinanden og finde på plads. Hvad er vigtigt i familien første dage sammen?
SPEAKER_01Det vigtigste er, at alle er inkluderet, at det her mor og partner, som sammen er omkring det her omninger, og men også på forhånd faktisk har afstemt lidt. Hvad er det? Er det omningens vej, vi skal gå, fordi det kommer til at kræve noget os alle sammen. Så det er også vigtigt som bagpersonal, at vi ikke bare sætter partner i en stol, og ikke involverer dem. Det er en familie. Så den her partner spiller en kæmpe rolle her i kæmpe rolle. Vi ved, at vi kan sige nok så meget, men det der i sidste betyder noget, det er det, som partner siger.
SPEAKER_02Mange har sådan nok fokus på, om den her omling lykkes. Men hvad er sådan det vigtigste budskab for dig at sende omkring den del til de her nye familier.
SPEAKER_01Hvis man har tålmodighed, og tager imod hjælp, og lytter til sine instinkt og bruger sin mærke fornemmelse, og lægger sådan i den der sang sammen med sit barn og bruger tiden på det, så lykker det jo næsten altid.
SPEAKER_02Tak skal du have, Marie Viking Bang. For at gøre os klogere på den del af andre, som forgår over hos jer. Velbekomme. I sidste runde skal vi så tale om tiden efter man er kommet hjem fra syghletet og hvordan sundhedsplejen kan støtte familien i jærningen og den nye hverdag. Så velkommen til dig igen med mor sundhedsplærsk og arme konsultent i til kommune. Du møder familierne, når de er kommet hjem, og det er jo ofte sådan på barnet fjer 5. dag. Og det er også typisk det tidspunkt, har du fortalt mig, hvor der sker en forandring i mødeproduktionen for den navne kvinde. Hvad er det, der sker lige der?
SPEAKER_00Der sker simpelt det, at mellem 2. og 4. dag, så vil mængden typisk løbe til. Og det betyder, at mælkeproduktionen går fra at være hormonalt styret til at udelukkende at være styret af udbud og efterspørgsel. Og det betyder så i praksis, at jo mere barnet ligger ved brystet og styder, jo mere mælk producerer. Hvordan kan man mærke, at mælden løber til? Det kan man simpelthen, fordi mange kvinder vil opleve at få en brystbænding. Og det er ikke kun mælk, der fylder i brystet. Det er også et dem, det vil sige væske ud i de omkring liggende bæv, at der fylder i brystet.
SPEAKER_02Det er sådan lidt den samme følelse, som Pernille talte om tidligere med de her brystbændinger, man måske mærker som det første i gravidet.
SPEAKER_00Nej, det her vil være meget mere massivt. Brystet hæver meget op, og børnet kan haft nemt med at få fat på brystet de første dage. Og pludselig så hæver brystet så meget op, at man er fyldt helt ud til armehulen, og det hele bliver glat og volt, og barnet kan have rigtig svært ved at få fat på brystet i brystbændingsperioden. Og det er også kan være ubehagelig for morer at have den her voldsom brystbænding. Og det kan man sådan lindre ved lymfedrage og brystmobilisering, og det kan man spå sådan sundhedsplærke til råd som. Når I kommer ind i billedet, hvad er det, I har fokus på. Vi kommer ind i billedet og møder barnet første gang, når de er en firefim dag i gamle. Og der har vi fokus på, at barnet er kommer godt i gang med at spise ved morge at arbejde fungerer, at der ikke er nogen smerte eller andre udfordringer ved omlinget. At barnet får mæld i sig, og vi holder meget øje med udskillelser, så det vil sige, hvor hvordan ser afføringen ud, hvor farver har, hvor mængg det er der, og hvor ofte kommer det tidser barnet, som det skal. Vi har også læs. Vi vejer også børnene for at se, at de ikke tabt sig for meget den her fjer 5. dag. Det er også et tegn på, at barnet er i trivslet.
SPEAKER_02De der brystbændinger, de kan jo godt, som du siger, gøre lidt ondt. Og fylde rigtig meget i sådan en proces der. Hvad rådgiver du forældrene til at gøre helt konkret?
SPEAKER_00Altså helt konkret, så viser jeg dem teknikkerne ved brystmobilisering. Det vil sige, at man flytter rundt med brystet, man ser, at det er på tyngd kræft, og bare det, at man har berørt bryst, så bliver det straks mere medgøreligt, og så er det nemmere for barnet at få fat ved brystvorten, og så kører andningen mere problem frit. Så det er sådan nogle små teknikker, at vi hjælper familierne med. Hvor ofte skal de der små så spise på det her tidspunkt? De skal spise rigtig hyppigt, fordi fra rømden er der i små bitte dyrbarre råber, små bitte mængder. Og det passer så fint med, at barnets mavesæg ved føsten er omkring en kirsebagstørsen. Så kommer overgangsmilken, og der er rilige mængder af det. Det er med til at følge barnets væske på derop igen. Og samtidig så udvider navesækken sig til hver på størrelse af det jordbær. Og hen omkring 7. dag vil det på størrelse om en lille blomme, og indeholder meget og kan indeholde meget mere mælk. Så det er normalt, at et barn spiser 80 12 gange i døgnet i de første uger. Og det er helt normalt.
SPEAKER_02Hvilke tegn viser barnet på, at det også får den mængde mælk, de har brug for.
SPEAKER_00Det vil være igennem, at barnet har til passet perioder, hvor det ligger og godt tilpass og kan kigge og have øjenkontakter og være sammen med mor og far, men også igennem deres udskillelser og afføring og vandladning. Og at de også i stand til at tage nogle små søvnstrække imellem målstiderne. Det er sådan et trivselstegn, og det hjælper vi med at holde øje med, hvordan det ser ud.
SPEAKER_02Hvad er sådan helt normale reaktioner fra måske både mor og barn i den her periode?
SPEAKER_00Der er jo mange hormoner, der spiller ind på sådan et en arme opstart og lige efter førsten også. Så man kan godt have, at det kan godt være svært til. Og børnet kan godt være utoldige, mens at det begynder at blive rigtig sultet overgangen fra at rovmælden er der til, at barnet vender på, at mælken løber til, så kan det godt være et rigtig sultelt uroligt barn, som også græder en del, hvor det godt kan være lidt svært at være forældre i. Og man tænker, at nu overgang måske næsten ikke mere. Men lige pludselig så løber mælken til, og man har ikke et barn, der spiser og kan sove imellem, og brystvorterne får lidt paus, og man får lidt pauset som mor selv.
SPEAKER_02Så hvad er det vigtigt at huske sig selv på i den proces og i den periode her?
SPEAKER_00Det er, at lige om lidt, så bliver det anderledes. Men vi siger sådan tid, at vi sammenligner samtidig den herme opstart med sådan et arme bjerg, der skal bestise, at det er hurtigt i start. Og lige når man er ved at være på toppen, så kan man næsten ikke mere har lyst til at kaste konklet i ringe, men så er man i mål, og så begynder det bare at gå rigtig godt. Og man kører ned i pakke igen, og det kører godt.
SPEAKER_02Så når du vejleder de her familier derhjemme. Hvad kender så god ammetek?
SPEAKER_00God ameteknik er simpelthen, at i starten for barnet, der skal barnet su rigtig meget fra begge bryster for at få den her lille positioner mælk, der står der. Og i overgangsperoden, hvor der er den her tyndere mælk, hvor der riligt er det. Der er det også fint, at barnet slutter fra begge bryster for at få tanke væske i polerne op igen. Men når man runder open i dag, så skifter mælken til den mådende mælk, og den er mere lavdelt, og der ændrer vejledningen også i forhold til Arme teknikken. Og der er det vigtigt, at barnet spiser og bliver tilbudt det samme bryst af flere omgange i samme måltid for at nu ned og få den fedre eftermælk, som kommer til sidst i måltidet. Fordi det er nemlig det, der gør, at børnene kommer hurtigt i god trivsel. Så derfor er det også så vigtigt, at man forster, at vejledningen og anbefalinger omkring andre teknik, det ændrer sig i løbet af den første uge. Og så man undgår at blive forvirret omkring det.
SPEAKER_02Tak skal du have med. Vi er jo noget langt omkring, men tiden er altså løbet. Så vi er ved vejde i det her afsnit af podcasten om Arning. Og tak til alle tre for at være med. Jeg håber, at du derude på den anden side af højtaleren har fået noget med dig, som du kan bruge på din armrejse, og husk på, at alle familier er forskellige. Omling er noget, man lærer sammen med sit barn, og det er helt naturligt at have spørgsmål undervejs. Hvis du som forældre stadig bliver i tvivl om aming i dit barns trivsel eller noget andet i den første tid med et nufet barn. Så husk, at du kan altid kontakte din sundhedspejske. Der er ingen spørgsmål, der er for små. Tak fordi du Leggede med.