
Focus-Samtaler
I Focus-Samtaler bliver du opdateret på den nyeste forskning indenfor SOSU-faget, når vi sætter en forsker og en praktiker i stævne til en snak om et specifikt emne. På den måde opstår der nye erkendelser, når forskningen møder praksis, og det giver lytteren to vinkler på forskellige problemstillinger. Bliv blandt andet klogere på innovation i ældreplejen, ledelse af læring og hvordan man kan skabe bedre forløb for nye undervisere.
Bag Focus Samtaler står ”Focus – Forskningscenter for uddannelse på Sosu-området.”
Focus-Samtaler
Ledelse af læring (#3)
I dette afsnit skal det handle om læring i ældreplejen ud fra et ledelsesperspektiv. Anja O Thomassen, lektor Aalborg Universitet og Henrik Lykke, daglig leder i hjemmeplejen, Silkeborg Kommune undersøger, hvordan man skaber et syn på organisationen som lærerende.
Hvordan skaber vi balance mellem drift og udvikling, og hvordan kan man som ledelse arbejde med de to perspektiver?
Medvirkende: Anja O Thomassen, lektor Aalborg Universitet. Henrik Lykke, daglig leder i hjemmeplejen, Silkeborg Kommune. Vært: Lene Grønborg Poulsen.