Focus-Samtaler
I Focus-Samtaler bliver du opdateret på den nyeste forskning indenfor SOSU-faget, når vi sætter en forsker og en praktiker i stævne til en snak om et specifikt emne. På den måde opstår der nye erkendelser, når forskningen møder praksis, og det giver lytteren to vinkler på forskellige problemstillinger. Bliv blandt andet klogere på innovation i ældreplejen, ledelse af læring og hvordan man kan skabe bedre forløb for nye undervisere.
Bag Focus Samtaler står ”Focus – Forskningscenter for uddannelse på Sosu-området.”
Focus-Samtaler
Complementum – deltagelse i bevægelse (#7)
Dette afsnit af Focus-Samtaler sætter fokus på projektet "Complementum", hvor fem SOSU-skoler har arbejdet med at styrke elevers gennemførelse gennem deltagelse og faglige fællesskaber. Britta Møller, adjunkt ved Aalborg Universitet, og Rikke Læssøe, konstitueret uddannelsesleder og projektleder ved Randers Social- og Sundhedsskole, dykker ned i de fem anbefalinger, der er vokset frem i projektet.
De diskuterer, hvordan sammenhængende indsatser og lærende bevægelser er centrale for udviklingsarbejdet – og hvordan komplekse problemstillinger bedst mødes med praksisnær og fælles udforskning.