Sådan bliver du oplevelsesdesigner for dit eget event - Eventdesign Part 2 af 7

Et B2B event eksisterer fordi en virksomhed ønsker et afkast. Men det lykkes kun hvis deltageren får en oplevelse der giver mening for dem. De to formål er uadskillelige, og det er den indsigt der gør dig til mere end arrangør.

I dette afsnit introducerer Fia de fire følelser et event kan designes til, og hvorfor valget af følelse er den beslutning der sætter retningen for alt andet; program, indhold, rum og detaljer. Ikke som kreativitet eller store visioner, men som et konkret redskab du kan bruge fra næste projekt.

Du behøver ikke en ekstern konsulent for at designe oplevelsen. Du har allerede rollen. Med denne sæson om eventdesign har du viden. 

Produceret af CPHEVENTS - læs mere om os på CPHEVENTS.dk

Transcript

SPEAKER_00 0:08

Hej og velkommen til Bagg med Vet. Jeg hedder Fia Høslet, og jeg er en af de tre bag se på Events. Vi har arbejdet med eventu og visual produktion siden 2014. Og selvfølgelig har vi arbejdet med fættet i mange år før det er også klæd på sig. Den her podcast udkommer i din sommerferie, og det er ikke tilfældigt, fordi det her er nok det eneste tidspunkt, hvor en, der sidder med den direkte eller indirekte rolle, som projektleder har lidt tid til selv. Hvert fald til at fordybe sig. For det kan godt være svært at fordybe sig, når man sidder med en masse to-doos og en masse mennesker, som man skal navigere. Og det er derfor, vi udkommer i ferien. Det betyder også, at jeg kommer ikke til at tale ind i sådan her skal du gøre til det næste event, og husk at nu tage alle her ting. Tanken er, at du skal bruge afsnittene til at lytte og fordøbe dig og forhåbentlig tage noget med det. I denne somersæson er det syv afsnit. Og i det syfsnit stiller vi ind i et konkret tema, og det er event design. Og det er altså ikke forstået som kreativitet og store installationer, men det skal forstå som de beslutninger, der afgør om det event faktisk gør, det skal. I det første afsnit, der har vi ligesom prøvet, eller nu ser jeg vi, men jeg har ligesom prøvet at få etableret, hvad det er, der egentlig er på spil, når man arrangerer et event. Der er en fast dato, der er mennesker, der kommer. Man er ret blåt, fordi du får den her direkte feedback fra, om folk hygger sig eller ikke hygger sig, eller om man havde en god oplevelse, og man fik til afkast, og om ledelsen er tilfreds, og om kollegaerne synes, at de er repræsenteret osv. Den del, den synes jeg er vigtigt at tale højt om. Den del er vigtigt, at du ved, at der er andre, der ser og forst. Og det brugte vi en del af første afsnit på, lige som at få etableret i nogle konkrete eksempler. Og derudover, så fortalte jeg også, at et B2B event i Bundergrund handler om selv. Det vil aldrig nogen eksisterer, hvis ikke der var en virksomhed, der ønskede at poste nogle penge i et hen, som skulle give dem indirekte eller direkte afkast. Og når man arbejder med salg til et event, så lige pludselig så opstår der to simultane formål som er dybt afhængigt af hinanden. Det første formål, det er det, som vi lige kommer omkring. Det er virksomhedens afkast. Og det andet formål, som man skal designe eventet ud fra som bliver simultan. Det er deltagerens oplevelse. Og her er det både, hvordan tiltrækker vi dem, hvordan engagerer vi dem, eller skaber en grundlæggende god emotionel oplevelse til eventet, og hvordan sikrer vi os, at de også tager noget med sig dig fra, også indirekte eller direkte. Så det talte vi om i første afsnit. Og i det der kommer jeg med en konkret anbefaling til, at når du får opgaven i at skal arrangere et event, så er det første, du gør, det er at du trækkrem, trækker været, og starter det helt rigtigt sted, som er ved ikke at inddrager nogen som helst andre end de beslutningstag, som der er og får grundlaget på plads. Og er du nysgerrig på at forstå, hvad det er for et grundlag, så synes jeg, at du skal høre afsnit et, hvis ikke alleret du har. Fordi det, vi skal tale om i dette afsnit, det er formålet nummer to. Og begrænsen eller argumentationen for, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du skal arbejde med det. Og formålet nummer to, det er jo deltagerens oplevelser. Det vil sige, at hvordan er det, at vi får tiltråkket deltageren til at deltage til eventerne eller markedsføring, der ligger op til, så er det, hvordan er det vil sikre os, at de konnægter sig grundlæggende emotionelt og tilventet. Og bæfter, så er det jo også at kigge på, hvordan er det, vi sikre os, at det også har en kort vej og lang vej effekt efter følgende. Min oplevelse er, at når vi snakker målgruppe, deltager og markedsføring, så taler man tit om, at det er svært at få folk så opmærksomhed. Det er svært at tiltrække dem til et hvem. Der er meget på spil. Og derfor er der en tendens til, at vi søge mod en masse eksperter, der kan hjælpe os med det. Min oplevelse er bare, at nogle gange bliver det gjort lidt mere komplekst, end hvad det burde være. Fordi, at der skal være workshops, der definerer målgruppen. Der er dybtgående målgruppeanalyser. Der er mange processer, der skal definere sig folk, der skal klogse på strategier og på den her kernefordring, som også skal til ind i den visuelle identitet. Og det er lidt en masse forskellige eksperter, som dumper ind ud i den her opstartfase. Så følge alt efter, hvad man har bygget til det. Den del er jeg med på. Og min påstand er, at det ikke burde være så kompleks, som det bliver gjort til. At der lidt er blevet taget patent på den her oplevelsesindustri af, at når man skal skabe oplevelser, så er det meget komplekst. Og det handler om at skabe fortælling, og derfor så skal man altid syge nogen, der er kloger på det. Men i B2B venner vil jeg bare lige gå tilbage til at sige, at det handler om selv. Så det handler både om at skabe oplevelse og deltare, men det handler altså også om et afkast for en forretning. Og derfor, så kan vi godt kigge lidt anderledes på det. Den viden, som jeg vil give dig i det her afsnit, men som også bliver mere fordybet i de næste resterende fem afsnit. Det er noget, som bygger på forskning, og som jeg så har videre udviklet på, så det passer til vindindustrien. Og lige så snart, der bliver sagt forskning, så hvis du typen som mig tænker, at Jes, der er noget ikke at hænge min hat på, at der er nogen, der har brugt rigtig mange timer på at fordybe sig i noget og fundet nogen forfund. Og for andre, der tænker, det kan godt nok lide komplekst og meget teoretisk tumt. Og det er bare vi sige der. Det er, at det er ikke mig, der har lavet forskningen, og derved er det heller ikke mig, der kommer til at tage igennem teoret. Det er nemlig Biologic, som er et dansk institut, der arbejder med emotionel beslutningsting, som har identificeret fire grundlæggende beslutningssystemer, som styre, hvordan mennesker handler. Forskningen bygger blandt andet på en PhD fra Aarborg Universitet som er skrevet af Sand Irug, som så også er grundlæggeren bag Bejlogic. Forskningen handler om oplevelses design og hvordan mennesker engagerer sig emotionalt. Vil man gerne vide om den konkrete forskning og teori bag, så skal man gå ind på BioLogics hjemmeside og fordybe sig der og ellers tage kontakt til Biologic, fordi så er eminent dygtig til at give dig baggrunden og forståelsen for teorien. Jeg vil selvfølgelig også gerne hjælpe, da jeg er certificeret partner i Biologic og har taget en uddannelse. Og gennem dem uddannelse, har jeg forsøgt at tage den viden og læring fra forskningen og omdannet det til eventindustrien, fordi de to ting er alligevel ikke helt ens. Så du kan kontakte mig til det, fordi i det her afsnit, der vil jeg komme til at arbejde lidt mere konkret med de fire beslutningssystemer. Altså følelsen, dyghed, samhørighed, størrelse og antusiasme. Der vil jeg give dig konkrete eksempler på situationer i konferencer for hvordan man arbejder med den følelse. Hvad falggerne er. Men før jeg i de næste fire afsnitt kan komme med konkrete beskrivelser og anbefalinger til, hvordan du designer et event til en af de fire følelser. Så er det selvfølgelig også nødt til at forstå, hvad et beslutningssystem er, og hvad det ikke er. Og det er jo sådan, at Bylog har identificeret de her fire beslutningssystemer. Og det, de ikke er, det er personlighedstyper. Og personhedstyper tror jeg, at de fleste kender, den jeg personligt kender bedst i Diskrofilen, og den har jeg også taget en del gange. Der findes også alle mulige andre. Og man kan sige, at det, som personhedstyper bygger på, det er, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi arbejder bedre sammen. Hvor et beslutningssystem, det er en tilstand. Det er altså situationer, som det enkelte menneske bevæger sig igennem i løbet af en dag op til flere gange. Jeg synes altså, at det gode eksempel er, at hvis man skal ud og handle ind, for det gør vi jo alle sammen ret, så er det sådan, at vi kan alle sammen have vores profil på, hvilket type mennesker vi er. Nu kan man være det mennesker, der bare skal have det overstået. Man kan også være de mennesker, som virkelig godt kan lide at handle ind i natto og hygger sig med at gå rundt og kigge på de mange varer, som der er. Men kan også være de mennesker, som slet ikke har lyst til at gå i NOT og bestiller et andet sted fra, fordi man slet ikke skal sætte sin ben der. Det tænker jeg ikke, hvem vi er som mennesker. Men når vi bevæger sig netto. Så beværer vi os igennem nogle forskellige tilstande af det her beslutningssystemerne er aktiveret. Så når jeg står og kigger på spejrepølgerne, så tager altid den samme spejpølge. Jeg udforsker ikke en gang, hvad det er for nogle spejpylser, og jeg tager den samme spejpelse, fordi jeg ved ikke kan læge, når det er den vi skal have det, den hele min familie spiser. Det er et trykketsbaseret køb. Men så kan det være, at jeg bevæger mig hen mod en slæk afdelingen, hvor der er noget chokolade, som godt nok er over dit budget, men som du køber fordi, at du skal holde en lille komme sammen for nogle af dine venner, og her vil du rigtig gerne udvise overskud og status, og derfor så køber du det dyre chokolade. Men så kan det også være, at du ser, at der over i den der tænke tangel afdelingen i NATO, at der er der det søde baggumspil. Og her forestiller du dig, at du skal sidde en aften med et røde vind sammen med din kæreste, eller din rigtig gode vinde, eller venn, eller hvem det er, og sidde og spil backgemon. Og derfor køber du det her baggemonspil, fordi at du faktisk måske i den af en tilstand af følger lidt ensom og syge noget samhørighed. Derfor bliver følelsen af fællesskab aktivet. Og til sidst så har vi det røde køb som er det, der aktiverer en tilstand af kædsomhed. Du går igen på nathor, og du køber alle de samme ting, og du har købt det der bagmer på spil man lige pludselig. Så ser du en skinlig, gul tygård. Der er kæmpe stor, som næsten ikke kan være i din måtte. Det er sådan fæmt beskrevet, men jeg håber, at du forstår, at der er noget, der hedder, hvem vi er som mennesker, og så der noget, der har en tilstand, vi bevæger os i. Og det er de tilstande, som vi skal tale om i det næste afsnit. De fire tilstande, det er det, vi kalder tryghed, samhørighed, status og entusiasme. Hver af de her fire beslutningssystemer, der er der en bevægelse, og det vil sige, at man er i et stadier og man søge at komme til et nyt stadie. Og herved kan virksomheder kommunikere eller levere et produkt, som så aktiverer den følelse. Så hvis nu vi tager de fire forskellige følelser, så har vi tryghed. Der føler man sig utryk. Og for at kunne føle sig tryg igen, så søger man noget eller nogen, der kan give en sikkerhed. Og kigger vi på beslutningssystemet eller følelsen samhørighed, så man i et stadie af ensomhed og vil rigtigt gerne over i det stadig, der hedder samhørighed, og der kan man aktivere følelsen af fællesskab for at kunne komme der. Så har vi beslutningssystemet status skortskræk stolthed. Der, at man er en følelse af underleghed, og at man søger en følelse af status eller stolthed, og i det, der skal man have aktiveret en eller anden form for fremdrift. Og den sidste følelse, det er, at man keder sig. Og i det, at man keder sig, der søger man at føle en anden form for angusiasme eller evøj. Og for at man kan komme deren, så søger man stimer eller stimulans. Så igenus på, at samme person kan befinde sig i alle fire beslutningssystemer på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer. Og det er ikke, hvem det er, men hvor det er. Når vi så designer et event, så designer vi en oplevelse, der skal aktivere et bestemt beslutningssystem hos delterre. Ikke fordi alle er ens, men fordi eventet skal tale konsistent i en retning. Og hvorfor så det? Hvorfor skal man kun tale til en følelse? Så jeg ved, at alle vil tænke, at jeg kan da både se mit design. Kan være med til at kommunikere sikkerhed og fremdrift på en gang. Og det har du også fuldstændig ret i. Det kan du godt. Men der er tre gron til, hvorfor at du kun skal designe til en følelse. Men de tre argumenter for, hvorfor du kun skal designe til en følelse. Det er, at den første, det er, at oplevelsen bliver stærkere. Forskningen viser faktisk, at når hele eventet taler til en emotionel retning, så aktiverer du beslutningssystemet dybere. Det vil sådan i modsætning sige, at forsøger vi at ramme alle, så føler vi ikke rigtig noget, men fokuserer vi også, så er der større sandsynlighed for, at vi rammer flere. Det andet argument, det er, at det bliver enkelt at severe. Og i bund af grund, så betyder det, at for hver ekstra følelse, du forsøger at aktivere, så fordler du kompleksitet. Og det er altså både i design, i kommunikation og i produktion. Derfor er et meget stærkt argument, at det en følelse er ikke en begrænsning. Det er en lædelse for projektlederne, men det er altså også at øse sandsynligheden for at skabe større effekt under i vandet, men også efterfølgende. Og det tredje argument. Det er, at det, der betyder mest for dig som projektleder, det er at du får et fælles sprog med det involveret. Fordi når du får et fælles sprog med det involveret, så sikrer du da også, at i ventet fra A til Bra det mindste detaljer til de største beslutninger og konsistent på en fælles retning. Og derved øger du sandsynligheden for et større konsistent design. Og så hvis man ikke gør det sådan helt lavisk, så er det. Når designer Løg, hun ser, at hun synes invitationen er fortet, så kan du svare hele eventuet og designet til at aktivere samhøret. Derfor skal det faktisk være mere personer i korbet. Bare den sætning, den kan jeg nu så til døde. Fordi den har så mange nuancer til, men det kommer jeg ikke til. Jeg håber du har forstået på hinand. Så det var den ultrakort introduktion til hvad beslutningssystemer er. Og vigtig af alt, hvorfor det er vigtigt, at du kun kun designer ud fra en følelse. Og de fire følelser er tryghed, samhørighed, stolter skal træk status. Eventy skal. Og så håber jeg, at du efter de næste fire afstænder, hvor du kan fordyb dig de fire følelser, og så tilbage med den følelse, som jeg har. Okay, det er sgu ikke rocket Science. Fordi, når vi er færdigt med somversæsonen, så er moralen i det her, at har du en grundlæggende forståelse for beslutningssystemer, som der altså er forskningsbaseret. Og er du stærk på, hvad det er for det, som din virksomhed har. Så kan du godt være oplevelsesfokeren eller eventdesigneren for hele eventet. Og styrken ved, at det er dig, der er den person, at det er dig, der tager de beslutninger, at det er dig, der har viden og ansvaret omkring det. Det er, at du er den eneste, som oftest der er med helt fragen og helt til slut. Og det man ser alt for ofte ved alt for mange, at man får aktiveret store strategier, store retningslinjer, store design, som skal målrettes den helt specifikke målgruppe. Og så kommer vi over i eksekveringen, hvor de strateger, der har siddet og besluttet hele retningen, ikke er med i eksekveringen, og der bliver man simpelthen nødt til at lave just og lave tilpasninger. Og nogle gange oplever man, at de rammer og retninger, som der egentlig har sat slæg, kan realiseres i virkeligheden. Og derved så har det jo i sidste ende den største konsekvenser, det er, at det vandet ikke møde kommer den retning, som der nu bliver sat. Men er det dig, der står med ansvaret? Er det dig, der står med den viden, og det er dig, der sætter retning. Men så er vi jo sikre på, at der er en, som også er med i starten til at tage beslutningerne, men som også er på guld, når selve eventet skal ikke fere. Jeg har sagt meget B2B event, så jeg har sagt meget projektleder. Det er ikke titelen, der definerer arbejdet. Og B2B Events er ikke det eneste sted, at de her følelser virker. Jeg med andre events, som kan være kulturer eens, forenings arrangementer og så videre. Så kan du også stadig stadigvæk der bruge de her fire følelser. Så i bund og grund, så er det dobbelt dimensionalt alt. Afstenderens værdier står afkørst og delcerens engagement. Næste gange du skal i gang med et eventuellen, så besluvelsen, du beslutter noget andet. Ik venue, ikke program, ikke følelset først. Det er det, der skal sætte retning for alt det andet. Og det er det, der gør dig til designeren af eventer. Ikke bare arrangør. Men du skal også nede din som. Og dine børn, venner. Kusser og fætter, mor og far. Kære alt det der. Men tak fordi du har lidt med, og vi ses i næste af.