Eventyrlyst: Når kedsomhed er fjenden - Eventdesign Part 6 af 7

I dette afsnit ser vi nærmere på til hvem og hvordan du designer et event til følelsen af stimuli og hvad det faktisk betyder i praksis.

Vi taler om hvorfor dette beslutningssystem oftest bliver tilføjet som et enkelt element i stedet for designet som en ramme fra starten og hvilke konsekvenser det kan have for oplevelsen. Og vi går konkret igennem hvad det kræver at gå hele vejen, fra program og scenografi til kommunikation.

Vi kommer også ind på hvordan din egen personlighedsprofil kan trække dine designvalg i en bestemt retning, uden at det nødvendigvis tjener eventet.

Produceret af CPHEVENTS - læs mere om os på CPHEVENTS.dk

Transcript

SPEAKER_01 0:08

Velkommen til det andet sidste afsnit i denne sæson i podcasten Bær med Ventet, hvor vi dykker ned i event design. Og eventdesign i den her podcast skal forstå som værende en model, du kan anvende, så du bliver klæd på til at være oplevelsesvogten, event designeren og oplevelsesdesigneren kærtbar mange navne. Du får et konkret redskab til, hvordan du designer dit event ud fra en følelse. Det er baseret på forskning og beslutningstænding og en masse erfaring, som jeg har gjort mig igennem årne, og selvfølgelig også events som jeg er partner i. Det er en podcast, der er målretet projekter i eventustrien og i særlig høj grad B2B events. Men alle kan altså lytte med. Jeg vil virkelig anbefale, at du lytter til afsnit 1 og afsnit 2, hvis ikke du allerede har gjort det. For det er ligesom det, der danner grundstenende for de resterende afsnit. Det er her, vi taler ind i, at det handler om at gå langsomt frem, når man starter et eventuellt. Vi har altid så travl med at komme i gang med at tage en masse beslutninger, fordi der ligger en dage, hvor det vi glæder os. Men det er meget vigtigt at trække den håndbremse og få fundamentet på plads, inden man involverer mennesker, inden man involverer eksterne, og inden man beslutter noget så konkret som en lokation. B2Band handler om selv. Og derfor så er der alt to form. De er afhængigt af hinanden. Hvor det første formål, det er ligesom grunden til, at det B2B vend eksister. Det er fordi der er en virksomhed, der ser et eller andet forretningsmæssigt afkast i det. Det kan så være indirekte eller direkte, men der er i hvert fald en grund til, at man investerer i det. Det næste er at deltager som er formål nummer to. Det skal jo selvfølgelig være noget, der giver værdi for de mennesker, som skal komme til eventet. Og begge af de dele kan du høre om i afsnitt et og to. Det er bare virkelig vigtigt, at du hører afsnit 2 som det allerminum. Fordi det der vi introducere til hele grundtanken, af hvorfor man designer til en specifik følelse. Fordi det er nemlig følelser, vi skal tale om i den her sæson. Og grundprincipperne, de kommer ikke fra mig. Det kommer fra Bye Logic. Det er et institut, der har forsket i emotionel beslutningstænding i mange år. Jeg er certificeret partner hos dem, og jeg er uddannet i beslutningssystemerne. Men er du nyser på tvingen bag, så kig forbi Bej Logics hjemmeside. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til mig. Det denne sæson gør, det er at den tager den erfaring fra beslutningssystemerne og kombinere med min viden og erfaring. Og herfra præsenterer vi, hvordan du konkret arbejder med det, når du skal designe events. Mit navn er Fia, og jeg er partner i Sebo Events. Jeg har i mange år arbejdet med events, og er uddannet kærespot og arbejdet i medibranchen nu i starten af vores historie i Sever Events, var vi et produktionselskab, og har bevæget os over i event industrien, jeg er selv projektet, og det har jeg været både som henne, der har stået som arrangør, men også som underleverandøren. Hvis du ved om mig, så kan du læse mere om jeg på hjernet sædden. Inden jeg går i gang, så er der to ting, jeg vil husker på. Og det kan vi da vist godt kalde en tradition nu. For nu har jeg jo nævnt det to gange første gang må det da være en tradition. Vi taler ikke om personlighedstyper, vi taler om emotionelle stater. Den samme person kan befinde sig i alle fire beslutningssystemer i løbet af en dag, det afhænger af situationer, hvor personlighedstyper kigger på, hvem vi er som mennesker. Og det kan give os redskaber til, hvordan vi bedre samarbejder med andre mennesker. I den her kontekst bruger jeg også personlighedstyper. Og det er der, det begynder at blive en lille smule komplekst. Det er fordi, vi skal differentiere mellem det konkrete event design, som kun kan designes til en følelse, tryghed samhørighed, stolthed status, angusias eventy løst. Men den person, der leder event designet og leder i event projektet der som projekt leder, at du skal have et kendskab til, hvilken personlighedsprofil du har, altså hvilken personlighedstype du er. Grunden til, at jeg kommer til at inddra personlighedstyper i podcasten. Det er fordi, at du som projektkleder, som både ansvarlig for event designer og det at skri fremd i projektet. Du skal være opmærksom på, om du lærer styre af dine personlige preferencer, eller om du leder, eller ladder styre, af den konkrete følelse, som event design skal i møde komme. Og for at du kan gøre det, så skal du have en bevidsthed om, hvem du er som menneske, og hvor hvilket følelsesmæssigt ster du hygger dig i nogle af de andre. Men som vil samhøret, tryghed og stolthed status, der har jeg altid med en observation. Og det samme vil jeg gøre her om det eventu. Og så med de tre, så vil jeg starte med en observation. Og det har konkret tæller ind i event design til ever læst eller angusiasme. Eller i hvert fald en situation var det går. Og her bliver den personer, fordi det er en situation, jeg selv har stået i. Jeg var inviteret til et networking arrangement. Der var gratis måde noget, jeg faktisk ikke havde prøvet før. En inspirerende og anderledes måde at få nye idéer på. Få inspiration til dine kommende events og udvide de professionelle netværk. Anderledes af det ord, det aktiveret noget i mig. Jeg kommer med en forventning om at blive overrasket. At der ville ske noget, jeg ikke havde set kom. Noget der var anderledes. Min tilstand af eventyrløst var aktiveret. Eller i hvert fald lidsom med, hvor jeg søger følelsen af eventyr løst og entusiasme. Det var aktivet, hvor jeg overhovedet kom ind. Og så ankom jeg til Claren Hotel. Da jeg trædler ind, så ser jeg, at de andre deltager har pæn tøj på. Altså pæn tøj i form af jakkesæt, arbejdskabt. Der var eksklusiv snacks. Der var eksklusiv kaffe og vin til servering. Og med det samme, der skete der et skifte mig. Ikke fordi der var noget galt, men fordi omgivelserne og menneskerne sagde noget helt andet end det, jeg var kommet med. De sagde eksklusivitet, professionalisme, status. Men tilstand af eventyr skyld langsomt ud, og i stedet blev tilstanden af stolthed aktiveret. Så inviterede arrangørerne indtil nogle oplæg. Og der kom et slag med en komer. Han slækket på sin kort, han bad deltagerne væl et. Og så spiste han dem. Jeg kan faktisk ikke engang husk at trække i så selv var, fordi jeg blev så slået ud af det. Det følte græsorderskridde, ja det var næsten uhægt. Men her er på engeten, at det er ikke komikeren, der var forkert. Det var rame. Men her på engagen, det er altså ikke komikeren, der var forkert. Det var ram. For hvis jeg var tråd ind i et rum fra starten, der sagde, Her sker der noget uvendet. Det er bare omgivelser, der ikke var til at afgåde, det var deltaget i tøj, der så lavet identitet frem for status, det var mad, der ikke var til at genkende. Jamen så var min tilstand afgørlø stadig aktiveret når indslædet kom. Og det bliver ramt mig helt anderledes. Men fordi rammen sagde stolthed og status, og indslæget sag eventy løs, så opstod der altså et brud. Og lad mig komme med indskydelse, fordi den her podcast, den du lytter til ender, den er designet til at aktivere følelsen af tryghed. Og jeg gæder på, hvis jeg har gjort mit arbejde rigtigt, at du sidder og en undre over, hvad det indslag egentlig gik ud på. Altså var der virkelig nogen, der slikkede på de der kort. Du får måske svært ved at fokusere på budskabet, fordi fortællingen i sig selv er så mærkelig og ikke særligt tryg. Det er præcis, fordi din tilstand syger sikkerhed. Og den her observation er det modsatte af tryg. Jeg tager den alligevel med, fordi den illustrerer noget, der sker alt for tit i B2B Events, når vi taler om entusiasmer og eventyr lyst. De fleste B2B-evenser er designet til tryghed og stolthed, sådan er det bare det største delen, der ligesom passer ind i den følelse. Og efter det så kommer samhøret. Og det betyder jo så, som jeg nok kan regne ud, at der ikke er meget, der er designet til eventyrløst skærp entusiasme. At design til den følelse hører sig mere til kulturbranchen. Og derfor ender eventyrløst i praksis, hvis vi kigger på B2B, så at blive behandlet som et eller andet element, man tilfører, ikke så ramme man designer fra starten af. Og det kommer sig faktisk ofte stad. Og det her, det bliver lidt sjovt. Det er jo så minds jer. Hvis I begynder at bede mig om at komme en dokumentation på det, så kan jeg ikke. Men der er mange direktører derude, som er stærke D-profiler. Hvis vi kigger på Diskrofilen, der er resultatorienteret og godt tør at tage chancer, hvor der skal ske noget. Og når de så kommer ind og får lov til at give deres inputs til et events, og lad os sige, at vi designer til følelsen af tryghed. Så er det jo nærmest ved, at falde ned af stolen over, hvor kedvid det er. Og i det, der bliver deres system af kedsomhed aktiveret. Og derig så søger de stimuli og kommer med nogle idéer, som er meget vildere, end hvad der passer til den følelse af tryghed. Men fordi det en chef, der kommer med det ønske, så bliver det et element, som man inkluderer. Og nu sagde jeg, at følelsen af kedsomhed var aktiveret i sefet. Og det er jo også noget, der generelt sker i de her andre situationer, hvor det ikke er sefen, der siger, at de gerne vil have et kreativt indslag, der måske taler mere til eventuel lyst og angusiasme. Det er fordi, at man simpelthen bliver bange for, at deltagerne kommer til at kede sig. Og når man er bange så tager man nogle gange nogle beslutninger, som ikke helt er super rationelt. Og det så betyder, det er, at det er sådan lille ting, som et sådan som en komiker, der træder op på en scene og slækker på sin kort, påvirker negativt. Det man bare skal huske på, det er, at det kan have ret store konsekvenser på den lange bane. Derfor skal du virkelig passe på med at tilføre et indslag, der taler til følelsen af eventyrst som en gjemk. Fordi selvom det bare er en lille del af et stort event, så kan det have nogle store konsekvenser, fordi det skaber et brød på det emotionelle plan for deltageren. Og husk nu, når vi taler om det af, så er den der mave fornemmelse. Så det kommer ikke til at sige det, men det er noget, der laver sig. Men vælger du til gengæld at gå all in og det sejre hele eventet til eventu, så skal du også bare huske på, at den her tilstand er særligt tilgivet. Altså du ster, og lår du overraskelser, så skal du godt nok også levere. Og du mister dem meget hurtigt, hvis ikke du lever det. Og det skal de nok fortælle dig, og det skal nok også fortælle det videre. Nog, så hvad er det at prøve at sige? Det jeg prøver at sige, det er, at i det her afsnit, så for de fleste af jer, som er projektleder i B2B, så er det nok mest relevant for at forstå, hvad I ikke skal gøre. Er du en, der lytter med, som skal designe til følelsen eventyrløst. Og stimuli, så skal du altså også gå hele vejen. I mit professionel liv, der designer jeg primært til tryghed og til stolhed og status og i nogle tilfælde samhørhed. Men jeg kan fortælle jer, at til mit bryllup, der designer jeg tilfølelsen af eventyrløst og angusiasme, hvor alle rammer for det traditionelle bryllup bliver brugt, og det må er jo endlig række ud ved at høre, hvordan det gik, så kan jeg godt lave der opfølgende afsnit. Når vi taler om at designe et event til følelsen eventyr løs og stregt entusiasme, så betyder det, at man befinder sig i en tilstand af kidsomhed. Man keder sig. Og i det, der svøg, man altså aktiverer og kommer over til følelsen af løst og susiasme, vil at aktiver følelsen af smuli. Jeg ved ikke, om I kan huske i det afsnit og det sig af det vend til følelsen af tryghed. Men der taler om det her med, at man i det stadig befinder sig i sådan, at man hurtigt bliver ovesti og virkelig har brug for nogen, der hjælper dem med at komme ned i lavistimuli. Så der skal man tale til sikkerhed, sikkerhed sikkerhed sikkerhed. Vi hjælper dig med at komme ned, så du finder tryghed, tryghed, tryghed. Og det er faktisk det modsatte, der sker, når vi taler om eventyrløs. Fordi det, der sker, det er, at vi befinder os hele tiden i lavstimuli. Altså der, hvor den tilstand, hvor man sørger tryghed, søger at komme hen, der er man, når man befinder sig i den her tilstand af kidsomhed. Så der søger man det modsætter, man skal bare stimulere sig, og der skal bare ske noget, og det kan ikke gå for langsomt. Så der handler det om, at man skal give simpelthen så meget stimeligt som overhovedet muligt. Så det er sådan en to modsatrede følelser og to modsatet event designs, hvor det er tryghedsbaseret, altså følelsen af tryghed er meget sikkerhed. Det er meget alt det, vi kender. Og i det her, i den her følelse af underløs, der er alt på spil, alt kan ske. Det vigtigste jeg at ongår, at der kommer et øjeblik for nogle, der kællet sig. Det er der jo vigtigt at sige, det er, at kældsommed er jo ikke det at sidde passivt og kæld sig. Det er det her emotionelle stadie, hvor man har brug for noget input. Og nu har jeg talt om det som værende, det helt vilde, og det hele skøn, som mange nok ikke kan identificere sig med. Men det handler jo egentlig bare om, at man syge og få noget nyt input. Og det er et stadie, som vi alle sammen befinder os i, og jeg tror, du kan nok forestille dig stadie, når du sidder og skåler dine sociale medier, eller når du har valgt at spise frokost et andet sted. Eller når du har valgt at gå i samtale med en kollega, du ellers ikke snakker med. Der er det følelsesmæssigt stadie af kidsomhed, hvor du søger entusiasmer og eventyrløs, og der er med stimuli aktiveret. Derfor er det jo hele tiden noget, du regulerer, og noget du befinder dig i. Så det vil sige, at når du så har snakket med kollega, så går du tilbage til skriv. Og så går du det, som du har gjort. Som du ved, du skal gøre, som du kan rigtig godt til, som gør dig tryg. Og så kan der være et tidspunkt igen, hvor du tækker lidt sociale med, og skal du tilbage til det, du kender. Så det er jo sådan en bevægelse hele tiden, du befinder dig, hvor du befinder dig mellem alle fire stader. Når vi så designer et event til det her den her følelse af eventyr løs og angriasme, så er præmissen bare noget helt andet. Ford der skal vi designe udelukkende til den tilstand, og derfor skal vi søge højst igennem hele eventet. Der hvor man kan sige, at deltageren så går tilbage i sin cyklus og søger noget tryghed. Det er når de forlader eventet. Dem, der går til eventer, hvor følelsen af eventøste entusiasme og aktiveret det dem, der gerne vil have noget, de kan fortælle bage efter. De vil bare gerne have en oplevelse, der er så unik, at den kræver en virkelig god historie. Det handler ikke om en god anmeldelse, der er kommet i politikken. Det handler om, at den skal bare have en god historie, og så er hovedt på det. Det skal være noget, de kan sige højt ved mætterboret i fredag og aften for alle deres venner, hvor de sidder og tænker, halt sker det virkelig. Og hvis jeg skal give da et konkret eksempel, så kan jeg tage det fra vores eget arbejde, hvor vi i 2017 lavede et samarbejde med Råskle Festival. Her livestreamet i øbningen af Rosskille Festival og til jeg, der ikke har været på Roskilde eller kender til det, så er det sådan, at rigtig mange mennesker sidder i kø i lang tid og venter på, at de kan indtage det her til område. Og nu er vi kommet til tider, hvor man ikke vælgte hegnet, men dengang vi legestømmede, der var det helt klart en tradition, for, at man vælte hegnet, og det var en meget intens og vild løbetur, som der var ind på tilpladserne for at finde den rigtig plads. Og her legde vi sådan åbning, hvor vi fulgt med i opværningen og havde rapporter ude i fælten, og vi havde et backstage området med sanger. Og det var altså en tid, hvor livestreaming ikke var så lidt tilgængeligt, som det er den dag i dag, så der havde vi bygget egne systemer for, at det kunne lade sig gøre. Og vi kunne overhovedet ikke sikre 100% tryghed ved, at det ikke gik, fordi alt kunne galt. Og det gjorde det også, fordi det regn, og strømmen gik ud, og vi kunne ikke få sinal til reporterne. Og alt hvad der kunne gik nærmest galt. Og vi fandt vej igennem det. Men det var også okay. Fordi hele det her digitale event, som det så var, var designet ud fra den præmis af eventy løs og stigmu. Og i det, der kræver det, at man før teste noget, som man ikke har prøvet før. At dem, der så med de første til at se noget, som aldrig har set før. At de hele tiden bliver bombarderet med nyput, fordi format er eksperimenterende, og de faktisk ikke ved, hvad de kan forvente. Så det var bestemt ikke på læret, og det var fyldt med mange fejl. Men det var morligt, og derfor var eventet en succes. Men hvad betyder det konkret for event designet, når man skal designe til eventyr løst og angusiasme? Det betyder, at du skal drop sende, eller du skal vende sådan om. Eller hvad hvis oplæget forgik liggende i hængøj? Hvad hvis indholdet var gode, og scenografien stod stille? Hvad hvis deltagerne ikke vidste, hvad der skulle ske, men bare fik at vide at gå ind og udforske. Du kan godt høre, at der er mange spørgsmål, men det handler simpelthen om, at du virkelig ryder din hjerne, for hvad der er det mest gør, og så prøver du at teste det af, og pakke det inde i et event format. Der er selvfølgelig, det passer til virksomheden i stæren af. Det er vigtigt, at du giver deltagerne valgmuligheder. Altså når man er i den her følelse, så søger man eventyrløs, og man vil altså ikke føle sig fastlåst i eller andet program. Deltageren skal have fornemmelsen af, at de selv bestemmer, hvad de oplever, og hvornår de oplever det. Og du skal bestemt ikke fortælle dem, hvad der skal ske. Det skal du bare lade dem op dag. Der er lidt forskel på, om det er et langt eller et kort event, fordi er det et kort event på en til to timer, så skal du holde stimule i høj hele vejen. Du må ikke have nogen planlagte pauser. Det må du simpelthen selv ud af, og så skal du gå ud til kanten af hvad man normalt gør. Fordi det er et tidsrum, der gør, at man forventer højt simuli fra start til slut. Og er det et langt event på tre timer eller mere, så skal du bevidst skifte mellem høj og lavistimulige. Kigger man på maden, så behøver det på ingen måde at gå med. Det skal bare være noget, der fortæller en god historie. Hvis det er virkelig det, du holder fast i. Har det en god historie at fortælle, så er det det rigtigt. Til den her følelse. Er i ventet, digitalt eller hybrid, så galder den samme logik. Du skal droppe det klassiske webinarformat, men spigker, og du skal bestemt heller ikke have en køgen af til sidst. Du skal bruge formatet til at overraske. Du kan lave et live eksperiment, du kan invitere en uventet gæst, som det kan sige komme. Du kan også starte ud med noget, der ligner et webinar, så det pludselig så ændrer det så drastisk til noget andet. Der skal være en overraskelse i det. Og du skal turge bryde med format. Du skal simpelthen kigge på alle de digitale formater, der er, og så skal du sige, at den skryder vi også prøver, vi noget andet. Og jeg tror, at nu hvor du har lyttet med i en del afsnit, at du har regnet ud at lige netop eventyrløst det noget, som jeg personligt befinder mig tæt på, fordi min D-profil i Disk søger stimuli ret ofte, eller jeg befinder mig i hvert fald hybiger i det stadier end mange end andre. Og det betyder jo også, at eventyrløst er den følelse, der fælder mig meget naturligt at designe til. Og vi taler også om det allerede i afsnigt et. Det var det der med kolleger og ledelsens følelser der to styringen i det første brainstorm med. Så er det jo så også bare, at dine egne følel og din eplighed er mindst lige så vigtig at være opmærksom på. Og den er meget vigtigere end de fleste tror. Og tit kan jeg godt observe, at projektlederen, der er så dygtige til at tilsætte sig selv, og til sidsætte egne behov for projektets formål. Så de jo slet ikke overvejer, at deres egne præferencer alligevel spiller en rolle i det event design, som der er. Og det gør det ikke, fordi de vil, eller fordi det er bevidst, fordi det er bestemt ikke rationelt, det er emotionelt. Og det vil sige, at det er den erfaring, som vi anvender igennem vores fagprofessionelle liv, og selvfølgelig også vores personlige liv. Så jeg vil til sidst i dette afsnit lige komme med tre ordet til tre projektledere profiler, som jeg ser, og så ved, at jeg generaliser helt vildt. Men jeg håber, at du ved, at jeg godt ved det mere nuanceret. Og samtidig håber jeg selvfølgelig også, du kan spejle dig i en af dem. Er du en D-profil som mig, så føles det mere naturligt for dig en træk designet mod stimul og eventyrst, og det er bare noget, du skal være opmærksom på. Og noget du kan spørge dig selv er, er det her, fordi eventet kræver det, eller det er fordi, det tiltrækker mig personligt. Fordi er du en D-profil, så kan du godt være meget styre mennesker. Og være et menneske, som mange rigtig gerne vil lædes af. Og derfor så kan du også inde i situationer, hvor andre ikke stopper dig. Derfor er det utrolig vigtigt, at du selv har bevidstheden, så du kan stoppe dig selv i processen. Men er du en detaljeorienteret og lojel projektleder, så er eventyrløst en følelse, som udfordrer dig, fordi det kræver, at du slipper kontrollen lidt. Men din styrker er så også, du holder kvaliteten høje i udførelsen. Og så er det bare vigtigt, at du finder en, som kan hjælpe dig med at designe et event, der taler til den følelse af eventyrløst og entusiasme. Så vil jeg ikke anbefale, at du står med det med koncept udvikling selv. Er du i dag eller udervend, så er du altså også på hjemmebane, når vi taler til eventyrløs og angusiasme. Men du skal bare lige passe på med, at du ikke bliver med at tilføre flere idéer. For det er en stærk id, der genført hele vejen. Den er stærkere end de 10 idéer, du finder på, som peger i hver sende retning. En kærlig opmærksomhed til jer. Og nu vil jeg bare sige, at vi ses i sidste afsæt af den her sæson, hvor vi samler tråme fra de fire følelser, og giver dig til sidste perspektiv. Mam der sker, når du kombinerer følelserne med din virksomhed stærk. Og så har jeg også, at derfær, så er sommeren din. Vi ses.