
Odontoverset
Velkommen til Tandlægeforeningens podcastserie.
Her nørder vi odontologi, og vi kommer til at stille skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.
Serien er til Tandlægeforeningens medlemmer, men alle der brænder for faget er mere end velkomne til at lytte med og tage del i foreningens faglige fællesskab.
Og hvis du har kommentarer eller forslag, er du mere end velkommen til at kontakte redaktionen på tdlredaktion@tdl.dk
God fornøjelse.
Odontoverset
Kunstig intelligens i klinikken: Hvor langt er vi?
Kunstig intelligens banker på døren til tandlægeklinikken. På få sekunder kan systemer analysere røntgen og foreslå behandlingsplaner – men hvor går grænsen mellem beslutningsstøtte og autopilot?
I denne episode dykker vi ned i, hvad AI faktisk kan i dag, de etiske og praktiske udfordringer, og hvor feltet er på vej hen i både forskning og klinisk praksis
Gæster
Lars Bjørndal, professor i cariologi og endodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.
Kaveh Golestani, tandlæge og klinikejer, Tandlægerne Gammel Strand, København.
*Forskningsgruppen som Lars Bjørndal henviser til, som har beskæftiget sig med AI på Københavns Tandlægeskolen består udover professor Lars Bjørndal af: Post. Doc. Shaqayeq Ramezanzade Odontologisk Institut, Københavns Universitet, KU, Lektor Azam Bakhshandeh, Odontologisk Institut, (KU), Post. Doc. Albert Alonso Nils Bohr Instituttet, og Afdeling for Computer Sciences (DIKU), KU, ph.d.-studerende Tudor Dascalu, DIKU, KU, samt Lektor Bulat Ibragimov, DIKU, KU.
Vært
Magnus Krabbe - Journalist
"Odontoverset" er udgivet af Tandlægeforeningen og produceret af Kontekst & lyd.