
Odontoverset
Velkommen til Tandlægeforeningens podcastserie.
Her nørder vi odontologi, og vi kommer til at stille skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.
Serien er til Tandlægeforeningens medlemmer, men alle der brænder for faget er mere end velkomne til at lytte med og tage del i foreningens faglige fællesskab.
Og hvis du har kommentarer eller forslag, er du mere end velkommen til at kontakte redaktionen på tdlredaktion@tdl.dk
God fornøjelse.
Odontoverset
Forgiftning: Ordinationsret – og den glemte bivirkningsrapportering
Forgiftning er den hyppigste årsag til, at tandlæger kan møde patienter i livsfare.
I denne episode ser vi på, hvilke risici der følger med tandlægers ordinationsret, hvordan polyfarmaci kan føre til toksiske bivirkninger, og hvorfor underrapportering af bivirkninger er et problem.
Anledningen til at tage emnet op er temaet til Symposium 2025 "Den akutte patient".
Læs mere og tilmeld dig Symposium 2025 her:
https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-tandlaeger/kurser-og-efteruddannelse/kurser/detaljer/?id=3112
Gæster
Kim Dalhoff, professor i klinisk farmakologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Overlæge på Bispebjerg Hospital og Giftlinjen.
Simon Storgård Jensen, professor i tand-, mund- og kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.
Vært
Magnus Krabbe-Raun - Journalist
"Odontoverset" er udgivet af Tandlægeforeningen og produceret af Kontekst & lyd.